Produktnyhed giver nye muskler til produktionen: Nu løfter Global AGV to tons

Jan B. Sørensen, CEO BILA og Majbritt Svane, Sales Manager Global AGV med selvkørende truck L14 og L12

Jan B. Sørensen, CEO BILA og Majbritt Svane, Sales Manager Global AGV med selvkørende truck L14 og L12

På opfordring fra sine kunder har danske Global AGV udviklet en ny udgave af sin selvkørende truck: Global AGV L20, der uden problemer løfter hele to tons. Trods de større muskler er den nye model kun vokset med 12 cm. Dermed opererer den sikkert rundt i både produktion og tætpakkede lagerhaller.

”Vi er lykkedes med at øge payload på vores eksisterende model med 40 procent uden at ændre væsentligt på dens footprint. Det er en stærk nyhed til virksomheder inden for alle brancher, som har behov for at flytte paller med tungere gods. Vores nye model, L20, løfter to tons uden at svede, vender på minimal plads og kører sikkert rundt uden at fylde for meget ligesom vores øvrige modeller,” fortæller Majbritt Svane, salgsdirektør i Global AGV.

Løser tungere transportopgaver med succes

L20 er en videreudvikling af Global AGV’s populære model L14.L20 fylder præcis det samme i bredden og højden som de øvrige modeller, selvom dens løftekapacitet er øget med 600 kg.

”Den nye model er udviklet sammen med kunder, der har behov for at løfte mere end de 1400 kg, som L14 kan klare. Det er fx fødevareindustrien, hvor mel eller smør i bigbags vejer meget. De første tre L20 kører allerede rundt i internationale produktioner, heraf to med tunge paller med fisk på Island,” forklarer Majbritt Svane.

Hør mere på FoodTech

Global AGV L20 er bl.a. ideel til transport af paller over længere afstande, til at stable paller med varer oven på hinanden eller hente og aflevere paller i reoler. Hør mere på messen FoodTech i Herning den 27. til 29. oktober i år på stand M9918.

Nemt at tjene penge

Global AGV er en del af BILA-koncernen, hvis CEO Jan B. Sørensen for ti år siden fik den gode idé at flytte truckførere, der kører de samme ruter igen og igen, over til andre værdiskabende opgaver. Så nu kører trucken uden fører og flytter paller med gods fra et sted til et andet og ud til lastbilsrampen til sidst. ”Den her lille kloge maskine skaber så meget værdi ude hos kunderne, at de ikke kan undgå at tjene penge på det. Der er mange steder, hvor AGV’en er tilbagebetalt på under et år. Hvis den fx frigiver to mand, som du kan sætte til at lave noget andet, giver det straks øget produktivitet,” forklarer Majbritt Svane.

Se Leverandører af AGV'er her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger