igus – Ingen smøremidler, ingen kim – igus leverer nyt materiale til medicinteknik

Dette billede illustrere igus – Ingen smøremidler, ingen kim – igus leverer nyt materiale til medicinteknik

igus har udviklet det nye materiale iglidur AB særligt til
glidelejer i medicin- og laboratorietekniske anvendelser.
Antibakterielle glidelejer af dette materiale er med til at
reducere kimbelastningen. Derudover er glidelejer af iglidur AB –
ligesom alle iglidur-materialer – smøre- og
vedligeholdelsesfri. 

Smørefri, mediebestandig, ikke-magnetisk, korrosionsfri: Det er
de vigtigste kriterier for komponenter i medicintekniske
anvendelser. I denne branche er der mange anvendelsesområder for
bevægelige komponenter – fra pick-and-place-maskiner i laboratorier
til lejer på patientmøbler. Det bliver samtidig stadig vigtigere,
at apparat- og maskindelene har antibakterielle egenskaber. Derfor
har motion plastics-eksperterne igus udviklet det nye materiale
iglidur AB til antibakterielle glidelejer, som vil blive
præsenteret for fagfolk i forbindelse med Compamed-messen.
Resultater af test af den antimikrobielle effektivitet iht. ISO
22196:2011 (måling af kunststoffers og andre ikke-porøse
overfladers antibakterielle aktivitet) viser, at glidelejer af det
nye materiale er med til at reducere kimbelastningen for brugere og
patienter. I lighed med alle andre igus-produkter benytter iglidur
AB-glidelejer ingen eksterne smøremidler. “I medicin- og
laboratorietekniske anvendelser giver det to fordele”, fortæller
igus’ medicintekniske chef Ulf Hottung. “For det første er der
ingen fare for kontaminering med olie eller fedtstoffer. For det
andet kan maskiner og apparater uden videre rengøres, uden at der
er fare for at vaske smøremidler af.”

Antibakterielle glidelejer ab lager
Ved rengøring af maskiner eller apparater er det især i
medicintekniske anvendelser vigtigt, at komponenterne er
mediebestandige. De nye glidelejer af iglidur AB har en god
modstandsdygtighed over for kemikalier, således at de uden
problemer også kan rengøres med aggressive rengøringsmidler.
Glidelejer af det nye materiale fås ab lager i seks forskellige mål
med diametre på mellem 6 og 20 millimeter. iglidur AB-glidelejer
kan anvendes ved konstante temperaturer fra -40 til +70 grader
celsius.

Cookie-indstillinger