Så klar er udmeldingen fra Altro, der anbefaler, at man fra starten vælger sikkerhedsgulve, som er dokumenteret skridsikre i hele gulvets levetid: ”Kun på den måde har du som arbejdsgiver garanti for, at naturlig slitage af gulvet ikke med tiden øger dine ansattes risiko for snubleulykker.”
Skridfaste eller skridhæmmende sikkerhedsgulve er et ufravigeligt arbejdsmiljøkrav på tusindvis af danske arbejdspladser i bl.a. pleje- og hospitalssektoren, hotel- og restaurationsbranchen samt offentlige institutioner.
Og det er der en god grund til: Ifølge Arbejdstilsynets seneste tal skyldes mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke med over tre ugers sygefravær nemlig, at ansatte snubler, falder eller glider i arbejdstiden. Hertil kommer de mindre arbejdsulykker med kortere sygefravær.
Få dokumentation for vedvarende skridsikkerhed
Men hvordan kan skridfaste gulvbelægninger på arbejdspladserne bidrage til at mindske risikoen for fald og snublen? Og hvad skal man som arbejdsgiver kræve af sin gulvbelægning for at være sikker på, at man ikke udsætter sine ansatte for unødig fare? Hos Altro, der er verdens førende producent af sikkerhedsgulve og i 1947 opfandt sikkerhedsgulvet, er man ikke et øjeblik i tvivl:
”Du skal vælge et sikkerhedsgulv, som du har dokumentation for bevarer den samme høje skridsikkerhed i hele gulvets levetid. Ikke alle typer af sikkerhedsgulve lever op til dette. Du risikerer derfor at stå med et sikkerhedsgulv, som måske er skridsikkert i begyndelsen, men som allerede efter få måneders brug har fået reduceret skridsikkerheden mærkbart,” forklarer Michael Persson, der er områdeleder for Altro i Danmark, Norge og Sverige. Han fortsætter:
”Vedvarende skridsikkerhed opnår du kun ved at have hårde partikler i hele belægningstykkelsen frem for at have en struktur i gulvoverfladen, der fungerer ligesom en coating. Du undgår tab af skridsikkerhed over tid, fordi de partikler, der gør gulvet skridsikkert, findes i hele belægningen i modsætning til et overfladisk lag, som slides væk, når gulvet tages i brug,” understreger han.
Kig også efter pendultestværdi (PTL), når du vælger sikkerhedsgulv
I Danmark skal sikkerhedsgulve som minimum være klassificeret som R10 ifølge DIN-norm 51130 samt være testet som sikkerhedsgulve efter normen EN13845 for at kunne anvendes som skridhæmmende sikkerhedsgulve på en arbejdsplads.
Det betyder, at gulvene har været underlagt en såkaldt rampetest, der afprøver skridmodstandsevnen ved, at en forsøgsperson bevæger sig frem og tilbage på en våd testrampe, mens rampens hældning gradvist øges, til den opnår en vinkel på 45°. Testen foretages både med fodtøj og bare fødder og resulterer i en klassificering af gulvbelægningens skridsikkerhed efter værdierne R1-R13 med R13 som det mest skridsikre.
”Udfordringen ved kun at anvende rampetesten som mål for gulvets skridsikkerhed er imidlertid, at testen kun kan foretages på helt nye produkter. Ud fra rampetesten alene har du derfor ingen garanti for, at den målte skridsikkerhed bevares, når gulvet tages i brug i den praktiske virkelighed. Du ved, hvordan produktet performer fra starten, men ikke hvordan skridsikkerheden ser ud, efter at gulvet har ligget i fem år på f.eks. en børneinstitution, en hospitalsstue eller i et storkøkken. Eller med andre ord: R-værdien alene giver dig ikke hele historien,” pointerer Michael Persson.
Altro anbefaler derfor, at man ved valg af sikkerhedsgulve også kigger på gulvenes såkaldte pendultestværdi (PTV), efter at gulvet er taget i brug. PTV udtrykker, hvor stor modstand gulvbelægningen yder mod en kunstig ‘skosål’ monteret for enden af en svingende pendularm. Og i modsætning til rampetesten, så kan pendultesten foretages på en hvilken som helst gulvbelægning, uanset om belægningen er helt fabriksny eller har været anvendt på en virkelig arbejdsplads i årevis.
”Hos Altro kombinerer vi rampetesten med pendultesten samt en række øvrige tests, da det giver det mest retvisende billede. Vores erfaring efter mange årtiers test er, at du kun har garanti for gulvbelægningens skridsikkerhed, når du vælger gulve med både minimum R10-klassifikation samt en PTV, som er større end eller lig med 36,” understreger Michael Persson til slut.
