Brammer lancerer omfangsrig serie af håndværktøj
– der med livtidsgaranti og mere end 1400 forskellige produkter kan generere store besparelser for danske industrivirksomheder.
Filosofien, der gennemsyrer alt, hvad Brammer foretager sig, er, at kunderne skal spare penge. Det seneste middel i forsøget på at overbevise danske industrivirksomheder til at lægge alle OEM- og MRO-ordrer ved Brammer, er lanceringen af Roebuck, en enorm serie af over 1400 forskellige håndværktøjer fra almindelige skruetrækkere og tænger til isolerede og sikkerhedsoptimerede specialværktøj til brug i farlige miljøer. Jan Lauritzen, direktør i Brammer A/S, har store forventninger til lanceringen af Roebuck i Danmark.
– Roebuck-programmet er attraktivt på grund af bredden i udvalget. Det store sortiment gør, at vores kunder kun behøver at handle ét sted for at få samtlige behov til håndværktøj stillet. Roebuck er designet og udviklet efter samme standarder som dyrere varemærker, og kunderne kan derfor roligt skifte uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Jan Lauritzen.
Håndværktøj fra Roebuck er designet specielt til professionelle brugere i krævende industrielle omgivelser og bliver brugt af en række af Europas største industrivirksomheder.
Billige produkter – samme kvalitet
Roebuck er en af verdens ældste værktøjsproducenter og er blevet brugt i industrien i over 150 år. Få kender dog navnet, da produkterne aldrig har været til salg i butikker, og i dag kun kan købes gennem Brammer. Det betyder, at kunderne kun betaler for selve produktet og ikke for tillokkende indpakning, markedsføring og andre salgsaktiviteter.
– Vi har ingen fordyrende mellemled og sælger direkte til kunderne, hvilket betyder, at virksomhederne kan spare penge ved at gå over til Roebuck. Samtidig er vi så sikre på kvaliteten, at vi tilbyder livtidsgaranti på samtlige Roebuck-produkter, forklarer Jan Lauritzen.
Roebuck er nu til salg i hele landet gennem den paneuropæiske leverandørgigants danske afdeling i Harlev, vest for Aarhus.






