Husqvarna introducerer sin første egenproducerede motorsavskæde

Dette billede illustrere Husqvarna introducerer sin første egenproducerede motorsavskæde

”X-CUT er en milepæl i Husqvarnas historie. Vi har udstyret professionelle med verdensklasse motorsave i mere end 50 år. Med vores nye kæde til vores i forvejen kraftfulde motorsave, får brugerne en komplet oplevelse, der hæver barren for, hvad en motorsav kan præstere,” siger Jakob B. Hansen, administrerende direktør for Husqvarna Danmark.

Mikrostrukturen og kromsammensætningen i den forstrukkede stålkæde er unik og designet til at optimere ydeevnen på Husqvarnas motorsave. Den første X-CUT kæde, SP33G, er optimeret til professionel brug i de nordiske lande og er udviklet i samarbejde med ingeniører og skovarbejdere. Resultatet er en vibrationssvag, pixel savkæde, der skærer et smalt savsnit, og tager et minimum af energi fra motorsaven.

4 grunde til at bruge X-CUT:

1. Skarphed, der varer ved Med X-CUT får du optimal skarphed fra det øjeblik, du trykker på startknappen. Og skarpheden holder længere end en standard kæde. Det skyldes en særlig udformning af kædens tænder og mikrostrukturen af stål og krom.

2. Færre driftsstop Du kan bruge X-CUT-kæden i længere tid end en standardkæde, før den skal strammes. Husqvarna har nemlig strammet kæden på fabrikken for at mindske nedetid og kædeafhopning.

3. Lang holdbarhed X-CUT giver mindre slitage på sværd, savkæde og kædehjul og skal derfor sjældent til service. Det skyldes en særlig kombination af design, materialer og teknologi, der bl.a. omfatter tromling, varmebehandling, induktionshærdning og hamring.

4. Høj skæringseffektivitet Med X-CUT får du en kæde, der skærer hurtigt og smidigt med en velafbalanceret skærevinkel. Faktisk viser laboratorieforsøg, at X-CUT skærer markant mere effektivt end en standardkæde

Cookie-indstillinger