Erfaren projektchef skal optimere ambitiøs elevator-leverandør

Dette billede illustrere Erfaren projektchef skal optimere ambitiøs elevator-leverandør

Alevator.dk har tilknyttet Kurt Andersen som ny projektchef i virksomheden. Han har over 25 års erfaring som leder i industri- og servicebranchen og har de nødvendige kompetencer til at strømline Alevator.dk og vækste forretningen til næste niveau.

Leverandører af elevatormotorer 

Kurt Andersen kommer fra en stilling som branch manager og driftschef hos Thyssenkrupp Elevator. Fremover bliver det Alevator.dk, der kommer til at nyde godt af Kurts tekniske ekspertise, som han glæder sig at dele med sine nye kolleger:

”Jeg syntes, Alevator.dk har udviklet et rigtig godt koncept og har de bedste forudsætninger for at blive en succesfuld leverandør af elevatorer. Virksomheden har dygtige montører, fokus på kvalitet og stærke kunderelationer. Det er et godt udgangspunkt og giver stort potentiale for succes i branchen. Samtidig har Alevator.dk brug for endnu mere teknisk knowhow, og det er netop det, jeg bidrager med,” siger Kurt Andersen.”

Elevatorprojektets ordstyrer
Fremover bliver Kurt Andersen tilkoblet den, der fører tilsyn med alle processer i det samlede elevatorbyggeri. Med sin store erfaring skal Kurt desuden hjælpe i alle dele af organisationen med både byggeregler, installation og montage hos kunderne.

”Allerede efter mit første møde med Kurt, vidste jeg, at han var lige, hvad vi behøvede for at styrke vores elevator-team,” siger Casper Knudsen, der er direktør i Alevator.dk og søstervirksomheden Altan.dk.

Kurt Andersen startede sin karriere som elektriker i servicebranchen, men tog hurtigt springet op til servicechef hos bl.a. NRG Scandinavia og Ricoh Danmark. Siden 2013 har Kurt haft en ledende stilling hos den internationale elevatorspecialist Thyssekrupp Elevator A/S.

”Vi er meget glade for, at det er lykkedes at få Kurt med på holdet. Vi er sikre på, at han med sine mange år som leder i bagagen kan løfte os til det næste niveau. Sammen kan vi øge tilgængeligheden og gøre livet i byen endnu bedre,” forklarer Casper Knudsen.

Kurt Andersen er 58 år gammel og bosiddende i Karlslunde på Sjælland.

LÆS også: Stærkt Dansk Autoværn udvider med datterselskab i Sverige
Erfaren projektchef skal optimere ambitiøs elevator-leverandør's Firmaprofil
Cookie-indstillinger