Element Logic – Fremadstormende robotlagervirksomhed mander op i Danmark

Dette billede illustrere Element Logic – Fremadstormende robotlagervirksomhed mander op i Danmark

Efter flere år med kraftig vækst i både Norge og Sverige etablerer den norske virksomhed Element Logic nu en dansk salgs- og serviceorganisation.

Administrerende direktør for Element Logic Danmark bliver Nikolaj Bjørn Eriksen, der senest har været nordisk salgsdirektør i Kardex Remstar. Han tiltræder per dags dato og skal blandt andet udbrede AutoStore, Element Logics unikke robotlager til lager- og logistikvirksomheder, til dansk industri.

“Jeg glæder mig meget til at bygge Element Logics danske organisation op. Jeg ser et kæmpe potentiale for AutoStore, som jeg anser som markedets mest kompakte og fleksible lagerløsning,” siger Nikolaj Bjørn Eriksen.

E-handel skaber nye lagerbehov
AutoStore er en unik robotlagerløsning, der kan skræddersyes til den enkelte kundes behov. I Danmark bruges AutoStore allerede af virksomheder som EET Group, Proshop og Vestas.

Element Logic har siden grundlæggelsen i 1985 etableret sig som en af Nordens førende systemintegratorer af materialehåndteringsløsninger. Alene mellem 2014 og 2017 har virksomheden syvdoblet sin omsætning.

Element Logic har været aktiv i Danmark siden 2004, men indtil nu er det danske marked blevet serviceret fra hovedkontoret i Oslo.

“De seneste års formidable udvikling i Norge og Sverige siger os, at tiden er moden til at etablere en organisation, der kan skabe vækst på det danske marked. Den stigende e-handel skaber behov for effektive og intelligente lagerløsninger, og dem mener vi, Element Logic kan levere,” siger Håvard Hallås, salgsdirektør i Element Logic.

Ifølge rapporten Dansk E-handel 2017 omsatte dansk e-handel i 2017 for 83,8 milliarder kroner. Det er en vækst på 78 procent siden 2013.

Se Leverandører af Lagerautomation
Cookie-indstillinger