Frost & Sullivan anerkender Endress+Hauser med Global Market Leadership Award for deres elektromagnetiske flowmålere
Med en installeret base på mere end 2 millioner instrumenter er Endress+Hauser markedsførende indenfor elektromagnetiske flowmålere. Den amerikanske konsulentvirksomhed Frost & Sullivan nåede frem til denne konklusion efter omfattende analyse af markedet og konkurrenterne, og belønnede derfor Endress+Hauser med den prominente “Global Market Leadership Award”.
Virksomheden blev anerkendt i forbindelse med Frost & Sullivans prisgalla i Californien. “Endress+Hauser’s succes skyldes i vid omfang stort fokus på kunderne og et højt niveau af innovation,” fortæller Rajender Thusu, industrianalytiker hos Frost & Sullivan. Virksomheden investerer kraftigt i forskning og produktudvikling, så det er muligt at opfylde kundernes behov indenfor flowmålinger.
Frost & Sullivan fremhævede virksomhedens tætte samarbejde med kunderne. “Det er vores mål at hjælpe vores kunder med at køre deres processer på en pålidelig, sikker, bæredygtig og økonomisk måde. Derfor samarbejder vi tæt med kunderne, lige fra de første faser med produktdesignet til driftsfasen og efterfølgende,” forklarer Bernd-Josef Schäfer, som er administrerende direktør for Endress+Hauser Flowtec, koncernens kompetencecenter for flowmålingsteknologi i Reinach, Schweiz.
Produkter og services til individuelle behov
Endress+Hauser’s produktsortiment af elektromagnetiske flowmålere garanterer præcis måling af volumenflow uden begrænsning af produktionsflowhastighederne og uden trykfald. Resultatet er mindre nedetid og øget produktivitet, som nedbringer de samlede driftsomkostninger. “De fleste af vores kunder værdsætter kombinationen af avancerede flowmålingsinstrumenter og det store udvalg af de services, vi tilbyder,” understreger Bernd-Josef Schäfer.
Ud over et omfattende sortiment af måleinstrumenter, tilbyder Endress+Hauser også et bredt udvalg af globale services, der gør det muligt for kunderne, at optimere deres processer i hele anlæggets levetid, så virksomheden bliver mere konkurrencedygtig. Dette omfatter kalibrering, diagnostik, reparation, udvikling, idriftsættelse og vedligeholdelse.
Førende teknologier
De elektromagnetiske flowmålere fra Endress+Hauser, der er udstyret med avanceret teknik som Heartbeat Technology™, understøtter forskellige kommunikationsprotokoller, herunder EtherNet/IP og PROFINET, som gør oplysningerne let tilgængelige. Takket være Heartbeat Technology™ har instrumenter som Proline-flowmålerserien indbygget verificering. Ved at sørge for proces- og instrumentdiagnostikdata iht. NE 107 er det muligt at registrere og afhjælpe påvirkninger og ændringer, før processen berøres – alt sammen mens processen stadig kører.






