OnRobot lancerer Quick Changer, branchens letteste og mest kompakte værktøjsskifter til robotter

Dette billede illustrere OnRobot lancerer Quick Changer, branchens letteste og mest kompakte værktøjsskifter til robotter

Produktet er udviklet af Purple Robotics, som OnRobot har købt for nylig. Quick Changer vejer kun 200 gram, og den ændrer dermed ikke meget på  robottens nyttelast. Dens kompakte størrelse øger også kun afstanden fra værktøjets midtpunkt (TCP) til robotten minimalt, hvilket mindsker belastningen på robottens led. Quick Changer frigør værktøjer for enden af robotarmen med et enkelt klik, og værktøj, der skal indsættes, placeres automatisk korrekt med en gentagelsesnøjagtighed på ±0,02 mm. Quick Changer kan anvendes på en hvilken som helst robotarm, drone eller andet udstyr med en flange af typen ISO-9409-1.

“Du skal ikke længere anvende tunge og klodsede værktøjsskiftere med spidse håndtag og skarpe plader, der stikker ud,” siger Lasse Kieffer, tidligere administrerende direktør for Purple Robotics og nu en del af OnRobots forsknings- og udviklingsafdeling. “Quick Changer gør mennesker og cobots i stand til at arbejde tættere sammen på en sikker og tryg måde.”

OnRobots administrerende direktør, Enrico Krog Iversen, ser Quick Changer som en del af virksomhedens konstante innovative indsats inden for kollaborativ robotteknik. Han siger: “Ligesom vores øvrige værktøjer til montering for enden af armen er Quick Changer 100 % kollaborativ, hvilket betyder, at den er nem at anvende, økonomisk i brug og uden skarpe kanter.”

Partnere står i kø for at repræsentere innovative værktøjer

Den nye værktøjsskifter vil blive forhandlet af et bredt netværk af globale distributører, der er ivrige for at præsentere produktet for producenterne.

“Højden og vægten af denne værktøjsskifter er de laveste, jeg nogensinde har set,” siger Henrik Christensen, produktchef hos OnRobot-distributøren Bila Robotics i Danmark. Han fortsætter: “Uanset hvilken form for værktøj, der installeres på robotten, er denne hurtigskifter ikke i vejen. Dette er et produkt, som kan bruges sammen med mange slags robotter.”

Silas Robertson, vicedirektør for salg og marketing hos OnRobots amerikanske distributør, Olympus Controls, understreger vigtigheden af at forbedre omstillingstiden. Han siger: “Med Quick Changer skal vi blot trykke på en knap for at skifte end of arm-tool på vores robotter. Det betyder også, at vi aldrig skal lede efter den nøgle, der mangler, og som er nødvendig for at installere det næste værktøj.”

LÆS også: Krüger – Industrigrund i Kristianstad renset for klorerede opløsningsmidler
OnRobot lancerer Quick Changer, branchens letteste og mest kompakte værktøjsskifter til robotter's Firmaprofil
Cookie-indstillinger