Danfoss køber førende amerikansk virksomhed inden for industriel køleteknologi

Dette billede illustrere Danfoss køber førende amerikansk virksomhed inden for industriel køleteknologi

AAIM Controls er blandt de førende virksomheder på det nordamerikanske marked for industriel køling og specialiserer sig særligt i løsninger inden for regulering og styringsautomatisering, fra motorstartere til komplette PLC systemer. Med opkøbet indtager Danfoss en stærk og unik position som systemleverandør inden for industriel køling.

Jürgen Fischer, President for Danfoss Cooling, udtaler: “Vi arbejder konstant på at styrke vores kerneforretning ved at indgå partnerskaber med andre succesrige virksomheder og ved at opkøbe teknologi, der komplementerer de løsninger, vi tilbyder vores kunder. Ved at tilføje elektronisk regulering og styringsautomatisering til vores allerede omfattende portefølje af kompenter, styrker vi vores globale position og bliver systemleverandør på markedet for industriel køling.”

Nogle af de største drivkræfter bag markedet for industriel køling er stærke megatrends såsom digitalisering og bekæmpelse af klimaforandringer. Det betyder, at kunderne efterspørger samlede systemløsninger baseret på intelligent styring og automatisering, som øger energieffektivisering og fødevaresikkerhed, og som samtidig letter overgangen til alternative, klimavenlige kølemidler.

“Styresystemer er den centrale del af et systemtilbud på markedet for industriel køling, og med tilførslen af AAIM’s stærke viden og kompetencer og deres højt specialiserede løsninger opnår vi en unik konkurrencemæssig fordel, hvor vi kan imødekomme disse kundekrav og behov,” siger Kristian Strand, President, Refrigeration & A/C Controls, Danfoss Cooling.

Arthur Marshall, en af grundlæggerne af AAIM Controls, siger: “Ved at blive en del af Danfoss får vi fantastiske muligheder for at udvide til nye områder, og jeg er sikker på, at partnerskabet med Danfoss kommer til at åbne op for nye forretningsmuligheder. Ikke nok med at vi deler de samme idéer om, hvordan forretningen kan udvikles; vi har også de samme.

Se Leverandører af Køleteknik
Cookie-indstillinger