SICK – Smart sensorer forandrer produktionen
Produktionsstrukturer med autonome enheder, der organiserer og optimerer sig selv. Implementeringen af den smarte fabrik betyder et paradigmeskift ved gennemførelsen af produktionsprocesserne og de intralogistiske processer. Intelligens og kommunikationsevne på feltbasis er efterspurgte – den mest moderne sensorteknologi fra SICK opfylder kravene.
Optimering af driftssikkerheden: Selvdiagnosticering muliggør forebyggende vedligeholdelse
Automationstekniske komponenter i produktionsmiljøet eller i intralogistiske anlæg er hele tiden udsat for påvirkninger fra omgivelserne, f.eks. støv, rester af karton, fugt eller vibrationer. Sensorer fra SICK er ikke kun specificeret mekanisk, elektrisk og optisk til de barskeste anvendelsesbetingelser – takket være deres selvovervågningsfunktioner forbedrer de maskinernes performance og driftssikkerhed, selv ved høj belastning og stort gennemløb. Diagnosedataene kan anvendes i maskinnære samt i Cloud-baserede analysetools for at opdage eventuelle forstyrrelser på et tidligt tidspunkt – og forhindre dem gennem forebyggende vedligeholdelse (predictive maintenance). Serviceintervaller kan optimeres procyklisk, f.eks. ved at en allerede planlagt maskinstilstand udnyttes til rengøring eller vedligeholdelse af en sensor. På den måde har sensorens Condition Monitoring direkte indflydelse på maskinens samlede driftssikkerhed. Derudover giver Smart Sensors fra SICK mulighed for at vise dine driftsdata og indstillinger visuelt til maskinoperatøren.
(Næsten) autonomt arbejde uden automationssystem
Cyberfysiske produktionssystemer (CPPS), f.eks. som intelligente driftsmidler, muliggør decentraliseret, reaktions- og tilpasningsvenligt produktions- og logistikstyring under realiseringen af Industri 4.0. Forudsætningen herfor er en endnu bedre anvendelse af de decentralt tilgængelige sensorinformationer, f.eks. for at opbygge situationsbetingede, lokale styrekredsløb. Dermed er konceptet Smart Sensor Solutions en “enabling technology” til fabrikken, der kan organisere sig selv. Sammen med andre kommunikerende og intelligente sensorer og aktuatorer kan funktionerne gennemføres selvstændigt. En fotocelletaster kan f.eks. registrere tilstedeværelse, bevægelsesretning og -hastighed af et element og sende disse informationer direkte til en intelligent griber, som dynamisk griber fat i elementet og positionerer det på ny til den næste forarbejdningsproces. Derefter modtager automationssystemet bare et I/O-signal, hvorefter næste procestrin kan begynde. Automationssystemet belastes dog ikke yderligere af den autonome detektions- hhv. gribefunktions direkte styring.
Smart Tasks – intelligente sensorers særlige merværdi
Decentraliseringen af intelligente funktioner, dvs. at de flyttes fra automationssystemet over i feltenhederne, er et fremtidssikret tiltag for at kunne udforme automationsnetværk mere effektivt og performant. I den sammenhæng har Smart Sensors fra SICK en særlig merværdi, der giver dem en teknologisk særstilling på markedet. Smart Tasks benytter sig af muligheden for direkte kommunikation mellem sensorer og aktuatorteknik – uden den ofte tidskritiske omvej over et automationssystem. En af disse typiske funktioner er tælling ved høj hastighed. Med induktive og optoelektroniske sensorer er det således muligt at registrere og kontrollere omdrejningstal, registrere omdrejningsretninger eller detektere og tælle objekter. Signalanalysen sker i sensorerne – der er ikke behov for centrale tællemoduler. Der sendes ingen pulser til styringen, men omdrejnings-, hastigheds- og tælleværdier, der umiddelbart kan videreforarbejdes. Et andet eksempel på funktioner, der kan decentraliseres, er tids- og længdemåling. Smart Sensors registrer og meddeler et produkts dimensioner umiddelbart, f.eks. længde, størrelsen af mellemrummene mellem de enkelte objekter og en transportanordnings hastighed. Alt dette sker uden medvirken af et centralt automationssystem og aflaster dette tilsvarende; under visse omstændigheder kan Smart Sensors endda erstatte komplekse automationskomponenter. Omkostningsbesparelser til hardware og programmering er en positiv konsekvens.
Med Smart Sensorer fra SICK kan dine driftsdata og indstillinger vises visuelt for maskinoperatøren. Diagnosedata kan anvendes i analysetools tæt på maskinen, men også i Cloud-baserede analysetools.