Alexandra Instituttet – Mød fem virksomheder, der har succes med AI, deep learning og (big) data
Virksomheden Exigo er vækstet fra fire til 27 mand siden 2010. Kristian Birch Pedersen, der står bag virksomheden, så med sin entreprenørbaggrund et behov for et projektstyringssystem, der med data kunne være med til at minimere budgetoverskridelser på store, komplekse byggeprojekter.
Det samme potentiale i data så Niels Dahl fra Digital Revisor, der står bag et digitalt selvbetjeningssystem, der gør det muligt for virksomheder selv at indberette deres årsrapport.
Pointen er, at det, der ofte omtales som potentiale, faktisk er blevet indfriet for disse fem virksomheder, som du kan møde i dette nyhedsbrev. De har det til fælles, at de arbejder med maskinlæring, og at de bruger data i deres forretning.
Nogle af dem manglede overblik over de teknologiske muligheder. Andre havde brug for specialistkompetencer i virksomheden for en kortere periode.
Fælles for dem er, at de hos os fandt uvildig vejledning fra vores eksperter. De fik overblik over de bedste af mange muligheder og fik teknisk sparring og udvikling af det, deres ide manglede for at bygge sig til noget stort.
Måske sidder du også med en fornemmelse af, at I burde gøre “noget” – og måske er det ikke fuldstændig åbenlyst, hvor I skal begynde, og hvilken retning I skal gå?
Så tag fat i os. Vi hjælper din virksomhed med at afklare værdifulde indsatsområder. Vi kan tænke langt ud over det, I kan forestille jer.
Zliide forbedrer kundernes oplevelser i de fysiske butikker med kunstig intelligens
Opsamling og brug af data hører ikke kun netbutikkerne til. Det er også godt på vej ud til de fysiske butikker. Hardware-startup’en Zliide står bag en løsning, der skal digitalisere kunders shoppingoplevelse. Samarbejdet har givet dem et godt udgangspunkt til at finde ud af, hvilken vej de skal gå med product recommendation.
Exigo ser et stort potentiale i datavisualisering i byggeriet
Det er velkendt, at store, komplekse byggeprojekter ofte ender med overskredne budgetter, fordi man ikke har overblik over byggeriet. Det er netop den niche, som Exigo griber fat i. Den aarhusianske virksomhed, der er gået fra fire til 27 ansatte siden 2010, har udviklet en digital bygningsmodel, der giver overblik over byggeprojekternes faktiske tilstand. Med deres system har de formået at gøre de store datamængder, der løbende bliver opsamlet i et byggeprojekt, tilgængelige på en intuitiv måde.
RetinaLyze bruger nye AI-værktøjer, der hjælper til at diagnosticere sygdomme
RetinaLyze System står bag en software, der hjælper øjenspecialister med at screene for øjensygdomme. Samarbejdet med vores specialister har især givet dem inspiration til, hvilken vej de skal udvikle sig. Udover at de har fået afprøvet en masse ideer til nye produkter og nye funktioner, har de fået en AI-værktøjskasse, som de kan arbejde indenfor.
Digital Revisor gør det nemmere for SMV’er at indberette til SKAT
Startup-firmaet Digital Revisor tilbyder online værktøjer, som hjælper private og virksomheder med forskudsopgørelse, selvangivelse og årsrapporter. Alexandra Instituttet hjælper med at udvikle en maskinlæringsalgoritme og -motor bag systemet.
Scalgos nye værktøj skal styrke beredskabets kamp mod oversvømmelser
Danmark er især udsat for stormflod og forhøjet vandstand her i vinterhalvåret. Et pilotprojekt af DMI og SCALGO skal nu hjælpe kommuner, forsyninger og beredskaber med at vise, hvor havvandet i Danmark kan skabe oversvømmelser. Projektet udspringer af et forskningssamarbejde i samfundspartnerskabet DABAI, der ledes af Alexandra Instituttet.






