Biogas

Landbruget er allerede langt fremme, når det gælder udnyttelse af biomasse til energiproduktion. Men potentialet er langt fra udnyttet. Det var et centralt budskab, da ConTerra og Food & Bio Cluster Denmark den 10. marts samlede virksomheder, eksperter og landbrugsaktører til en temadag på Gråsten Landbrugsskole med fokus på biogas og energiplanlægning i landbruget.

Her blev potentialerne for biogasproduktion, energiplanlægning på gårdniveau og nye digitale værktøjer til beslutningsstøtte præsenteret og diskuteret.

Temadagen er en del af det europæiske projekt HarvRESt, som arbejder med at integrere flere vedvarende energikilder i landbruget.

Flere oplæg på dagen pegede på, at forsyningssikkerhed er blevet et langt vigtigere tema de senere år og derfor giver det god mening at se på, hvordan landbruget kan bidrage endnu mere til energiforsyningen gennem grøn energi.

“Forsyningssikkerhed og energi er en helt central del af vores kritiske infrastruktur. Derfor er det også vigtigt, at vi i højere grad udnytter de ressourcer, vi allerede har i Danmark. Landbruget rummer et stort potentiale for produktion af grøn energi, blandt andet gennem biogas, og det kræver samarbejde og de rigtige rammevilkår og beslutningsværktøjer at realisere det,” siger Bruno Sander Nielsen, faglig direktør ved Biogas Danmark.

Data skal gøre potentialet til virkelighed

Et centralt element i HarvRESt-projektet er udviklingen af et digitalt beslutningsværktøj, der kan hjælpe landmænd, rådgivere og myndigheder med at planlægge energiprojekter.

Her spiller analysevirksomheden ConTerra en afgørende rolle, som udvikler af værktøjet.

I dag findes der allerede store mængder data om landbrug, biomasse og energiproduktion, men udfordringen er at gøre dem anvendelige i praksis.

“Mange landmænd og energiprojekter mangler i dag et samlet overblik over data og analyser, når de skal vurdere mulighederne for biogas eller andre energiløsninger. Med de værktøjer, vi udvikler i HarvRESt, bliver det langt lettere at træffe kvalificerede beslutninger og arbejde strategisk med energiproduktion i landbruget,” siger Holger Nehmdahl, administrerende direktør i ConTerra.

Værktøjet, der udvikles i projektet, skal blandt andet gøre det lettere at analysere biomassepotentialer, vurdere energiscenarier og se effekter på både økonomi og klima.

Fra planlægning til praksis

Ud over energiproduktion blev der også sat fokus på værdien af afgasset biomasse, bedre udnyttelse af næringsstoffer og nye muligheder, som for eksempel produktion af biokul.

Dagen blev afsluttet med et besøg på Gråsten Landbrugsskoles biogasanlæg og det tilhørende CO₂-fangstanlæg. Her viste Frank Wennerberg fra GreenFarm, hvordan gylle fra gården omdannes til biogas, der producerer strøm og varme lokalt, mens den afgassede biomasse kan anvendes som næringsrig gødning på markerne. Samtidig fremviste han det småskala CO₂-fangstsystem, som opsamler biogen CO₂ direkte fra biogasproduktionen og gør den klar til lagring eller industriel anvendelse. Systemet er udviklet til decentrale landbrugsanlæg og viser, hvordan landbruget kan kombinere grøn energiproduktion med klimareduktion.

Fakta om HarvRESt

• Europæisk projekt om integration af vedvarende energi i landbruget.
• Udvikler bl.a. et digitalt beslutningsværktøj til planlægning af energiløsninger – særligt biogas.
• Arbejder med analyser af potentialer, flaskehalse og klimaeffekter ved energiproduktion i landbruget.
• HarvRESt er et akronym for Harnessing the vast potential of RES for sustainable farming (udnyttelse af vedvarende energikilders store potentiale til bæredygtigt landbrug).
• I alt 16 partnere fra hhv. Danmark, Spanien, Norge, Italien, Belgien, Cypern og Holland deltager i HarvRESt. Fra dansk side deltager ConTerra og Food & Bio Cluster Denmark.
• Projektet løber over tre år og har et samlet budget på 4.998.685 euro.
• Følg projektet på LinkedIn. Mere information er også at finde på projektets hjemmeside.

I at bidrage til den grønne omstilling i Skandinavien - Lundsby Renewable Solutions A/S har underskrevet en EPC-kontrakt vedr. design og konstruktion af et 133 GWh biogasanlæg i Borlänge, Sverige for energivirksomheden Gasum.

Anlægget vil, ved fuld kapacitet, omdanne cirka 300.000 tons grønt, bæredygtigt råmateriale – landbrugs- og industrielt organisk affald – til cirka 12 mio. Nm³ vedvarende naturgas (biometan).

Denne ordre markerer en vigtig milepæl i forhold til vores fortsatte engagement med at betjene vores strategiske fokusområder og udvide vores tilstedeværelse i den skandinaviske region. Lundsby bygger i forvejen et biogasanlæg for Gasum i Götene, Sverige, der sættes i drift i starten af 2025. Vi er begejstrede over det potentiale, det giver for vores vækst og muligheden for at levere vores højkvalitets biogasanlæg og tjenester til flere kunder. Ved at fremskynde implementeringen af vedvarende energi, sigter vi mod at bidrage til EU's mål om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55% inden 2030.

Opførelsen af anlægget planlægges påbegyndt i løbet af efteråret 2024, og forventes færdigt i 2026.

Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed til vores dedikerede Lundsby team, hvis hårde arbejde og engagement har gjort dette muligt. Vi takker også vores kunde for deres tillid til vores evner og ser frem til et succesfuldt partnerskab.

I en tid hvor energianlæg bygges og opføres som aldrig før, bør vi overveje konsekvenserne.

Mange energianlæg herunder biogasanlæg er for langt de flestes vedkommende tankanlæg opført i beton. Men som alle ved er cement ikke det mest klimavenlige produkt at producere, at bygge med, transporterer eller at genanvende.

Faktum er, at Dansk byggeri står for 39% af den danske CO2 udledning, og beton er et af de mest forurenende materialer, som samtidig indgår i alt fra bygninger, industrianlæg og til veje og broer. Derudover forventes det, at behovet for beton til byggeri fordobles frem mod 2050.
Så hvis man kan ændre på de produkter man anvender, er der virkelig en stor CO2 gevinst forbundet hermed.

Dansk firma ønsker at være first mover

Det har vi en forpligtelse til at gøre noget ved, når vi opfører nye grønne energianlæg, siger Espen Johansen Biogas Teknik A/S.

Biogas Teknik A/S har fået øjnene op for ståltanke.
Boltede tanke i stål sparer på energien samtidig med at det er en fleksibel løsning, der reducerer de løbende omkostninger til energiforbrug samt medfører væsentlig lavere transportomkostninger og så kan stål bruges igen og igen, det vil sige høj genanvendelighed.

Vi kan bytte alle betontanke ud med stål i samme dimensioner. Den største fordel ved stål er, at vi kan bygge højt med en mindre diameter på bundpladen til følge for at opnå samme kubikmeter i tankene. Vi kan desværre ikke undvære beton fundamentet til vore tanke, men vi kan gøre dem væsentlig mindre i diameter og derved forbruge væsentlig mindre beton i fundamentet samt fylde mindre kvadratmeter på byggepladsen, forklarer Espen Johansen.

Der findes allerede en mere bæredygtig beton med 30% laver CO2 aftryk, men her forsvinder det økonomiske incitament desværre, da prisen bliver det dobbelte i forhold til stål, og så forbruger man jo stadig enorme energiressourcer i forarbejdningsprocessen og der sker samtidig en CO2 udledning.

I vores verden, den grønne sektor, synes jeg ikke det giver nogen mening at vi indkøber og bygger tankanlæg i beton, som er en af verdens største syndere både med hensyn til CO2-udledning i produktionsleddet, men også når tankene skal fragtes til byggepladsen og derefter nedbrydes engang. Og da tanklægget er det største element på et biogasanlæg, er der her tale om en ret stor mængde beton, siger han.