Bæredygtig opvarmning af kyllingestalde med eget halm som brændsel

På Givliggård i det østlige Jylland produceres der årligt 800.000 slagtekyllinger. Formålet ved at investere i et nyt halmanlæg fra Linka Energy er, at opvarme fire stalde samt stuehuset med stabil og miljørigtig energi. Stalden skal have en temapratur på 35 grader i starten og sænkes til 20 grader i løbet af de 35 dage som kyllingerne går der.

Tidligere brugte Givlinggård træpiller og olie til opvarmning af staldene. Ved at investere i et Linka-anlæg har de fået en grønnere profil og samtidig sikret sig en økonomisk besparelse, idet at halmen fra egne marker er markant billigere end både træpiller
og olie.

En anden fordel ved at benytte eget halm er, at man selv er med til at sikre en god kvalitet. Jo bedre kvalitet, jo færre affaldsstoffer og dermed længere tid imellem rengøringen af anlægget.

Anlægget

Biomasseanlægget er designet og tilpasset til et nyt maskinhus, som blev bygget i forbindelse med investeringen. Anlægget består af en halmopriver med rivetromler, der trækker halmen i opadgående retning, hvilket bevirker at sten og andre fremmedlegemer bliver tilbageført fra rivetromlerne. Halmriveren styres efter kedlens varmeforbrug.

Asken bliver via et skubbesystem ledt hen til et askenedfald, hvorefter asken transporteres ud i en askecontainer, som er placeet uden for bygningen. Efterfølgende bliver asken brugt som næring på kornmarkerne hvorfra halmen kommer.

LÆS også: Vi har travlt hos Weiss
Weiss ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *