Det tekniske hjørne – Overvejelser til valg af specialsmøremiddel
Artiklen er leveret af Diatom
Specialsmøremidler hjælper dig med korrekt smøring ved vedligeholdelsesarbejde og smøring af industrielle samlinger
Korrekt smøring giver dig en lang række fordele. Korrekt smøring hjælper med at kontrollere friktion og slid for at spare energi, forlænger smøringsintervaller for at reducere vedligehold og forbedrer udstyrets pålidelighed for at opretholde produktiviteten.
For at opnå korrekt smøring er der en række overvejelser, du bør gennemgå, inden du vælger dit smøremiddel.
(Du kan scrolle til højre og læse hele anbefalingen lige under tabellen!)
| EMNE | OVERVEJELSER | ANBEFALING |
| Belastning | Belastningen bør klarlægges så præcist som muligt for at sikre, at smørefilmen ikke gennembrydes. Belastningen udtrykkes typisk i Newton (N). | Hvis basisolien ikke er tilstrækkelig til at opretholde fuldfilmsmøring kræves produkter med additiver og måske faststofsmøremidler for at sikre fladeadskillelse under drift. |
| Miljø | Det er vigtigt at overveje i hvilke omgivelser, smøremidlet skal fungere, herunder om det udsættes for f.eks. syre, saltholdig atmosfære, vand, kemikalier osv. Vær opmærksom på at miljøet kan skifte eller variere. | Til marine og offshore er det oplagt at tage højde for saltholdig atmosfære eller stænk og sprøjt af saltvand. I mange virksomheder må der tages højde for f.eks. rengøring med både sure og basiske rengøringsmidler. |
| Temperatur | Hvilke temperaturer bliver smøremidlet udsat for, dvs. laveste og højeste driftstemperatur samt eventuelle svingninger og kortvarige temperaturspidser m.v. Temperaturer udtrykkes typisk i °C. | Omgivelsestemperaturer kan i f.eks. arktiske egne være ekstremt lave, mens de i ovne og andet procesudstyr kan være meget høje. Varme kan endvidere udvikles i maskiner og udstyr og forplantes via konstruktionsdele. |
| Hastighed | Den relative hastighed mellem de to flader, som skal adskilles af smøremidlet, er en vigtig information. Udtrykkes typisk i meter pr. sekund (m/s), eller for lejer i lejets DN værdi (mm/min). | Med stigende hastighed er en god vedhæftning essentiel. En given viskositet må være til stede for at smørefilmen kan dannes, men den må ikke være så høj at den leder til unødig friktionstab og temperaturforøgelse. |
| Specielle forhold | Specielle forhold er alle andre forhold, som indvirker på valg af smøremiddel f.eks. geometriske forhold, ønsket levetid, materialer, maskinelementer, påføring osv. Herunder hører også slutteligt en prioritering af ovennævnte. | Skal smøremidlet påføres via et centralsmøresystem, må det tages i betragtning som et særskilt kriterium. Ønsker om lang levetid eller lange intervaller mellem udskiftning af smøremiddel er også et specielt forhold. |






