Pladsbesparende, kraftfuld motorstarter fra Wöhner

Dette billede illustrere Pladsbesparende, kraftfuld motorstarter fra Wöhner

Den nye Motus C14-motorstarter fra tyske Wöhner er en ’game changer’ på markedet med sin lille størrelse og store ydeevne. Den lukker ekstremt hurtigt ned i tilfælde af fejl og kan genstartes, så snart fejlen er elimineret.

Fylder 75 % mindre
Den lille Motus C14-motorstarter bruger 75 % mindre plads i eltavlen end en konventionel motorstarter. Samtidig har den en ydeevne på op til 2500 ampere og kan bruges i små, mellemstore og store tavler, hvor den har et lavt strømtab og et adaptivt temperaturreguleringssystem.

Derudover er den nem at montere og afmontere grundet CrossLink interface.

Alsidig applikation
Motus C14-motorstarteren gør styresystemet nemmere og mere sikkert at kontrollere. Motorstarteren kan tilsluttes på mange forskellige måder, kan starte direkte eller ved soft start samt køre baglæns på IE2-, IE3- og IE4-motorer, f.eks. ventilatorer og pumper.

Desuden kan den udføre varmekontroller på maskiner, f.eks. ved varmetilførsel til luftkanal.

Konstant fejlsøgning
C14-motorstarten foretager hele tiden selvdiagnosticering og fejlsøgning. Det gælder både af maskinen og eltavlen, hvilket resulterer i tidlig og hurtig fejlfinding samt adgang til data om bl.a. strøm, spænding og strømstyrke.

Kommunikér med maskinen både lokalt og globalt
Hvis motorstarteren finder en fejl på enten sig selv, maskinen eller eltavlen, har operatøren flere muligheder for at kommunikere med motorstarteren:

  • USB-tilslutning
  • IO-Link interface
  • Medfølgende computerprogram
  • PLC (online)

Interaktiv navigationsmenu
På selve motorstarteren kan operatøren også aflæse fejltypen, hvor der på fronten findes en interaktiv, overskuelig navigationsmenu med symboler og lys.

Se Leverandører af Motorstartere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger