TRANSLYFT opgraderer over hele feltet

Dette billede illustrere TRANSLYFT opgraderer over hele feltet

2021 var et spændende år for Translyft, der opkøbte et selskab i Tyskland og stiftede DE-LYFT. Der blev også bygget en hal med nyt stort male-, vaske- og tørre-/hærde anlæg, samt tilføjet en laserskærer til virksomhedens aktiver.

Hjulene har aldrig holdt stille på TRANSLYFTs fabrik i Dybvad i Nordjylland. Faktisk er der kommet flere ordrer ind, og derfor er der blevet opgraderet på flere parametre. I foråret 2021 stod den nye tilbygning til fabrikken klar. 800 ekstra kvadratmeter blev bygget til den ene hal, der rummer et male-, vaske- og tørre-/hærde anlæg og mere lagerplads, hvilket der har været stor efterspørgsel på. ”Den nye malerkabine kommer til at give Translyft A/S en mere grøn profil og samtidig kan vi øge kapaciteten og skabe et bedre flow i vores produktion. Den nuværende maleprocedure er en stor flaskehals i vores produktion. Samtidig forbedres arbejdsvilkårene for vores medarbejdere. Så vi er rigtig glade for at den endelig er en realitet.” uddyber Jens Egelund, CEO og medejer af Translyft

Senest er der så kommet en laserskærer til, der kan gøre det lettere at producere delelementer til løftebordene, som man tidligere skulle bestille hjem fra eksterne leverandører. ”Vi har ventet i et halvt år på den laserskærer, der blev forsinket flere steder i leveringsprocessen. Nu er den endelig installeret, testet og klar, så vi kan ikke vente med at få sat den i gang. Det bliver en kæmpe force i vores fabrik, fordi den både kan skære rør og plader til produktionen af vores løfteborde.” Uddyber Jens Egelund.

Over de sidste 4 år har Translyft startet 3 nye datterselskaber i hhv. England, Holland og Tyskland, skabt 3 nye produktlinjer og investeret to-cifrede millionbeløb i produktionen. Alle skibe er sat i søen nu, hvor der kigges indad og fremad med henblik på at få alle delene til at spille sammen for derved at give medarbejdere og kunder en endnu bedre oplevelse.

Fremtiden ser lys ud.

Se mere om Translyft her: translyft.com

LÆS også: Hidral og Translyft indgår spændende, kommercielt partnerskab
TRANSLYFT A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger