Give Steel øger toplinjen med rekordhøj omsætning- høje stålpriser reducerer bundlinjen
Trods højere omsætning i 2021 end året før, har et ustabilt stålmarked med rekordhøje stålpriser reduceret Give Steels bundlinje i forhold til sidste år.
Det var de høje stålpriser der reducerede bundlinjen, så selskabet i 2021 opnåede et resultat efter skat på 10,7 mio. kr. mod 13,5 millioner året før.
“Vi har ageret ansvarligt – og i tide”, lyder det fra Torben Larsen, CEO i Give Steel, der ikke benægter at Give Steel har betalt sin del regningen for et ustabilt stålmarked med rekordhøje stålpriser.Selskabets resultat og økonomiske udvikling i 2021 levede ikke op til forventningerne, men i lyset af den ændrede markedssituation med ustabile og uforudsigeligt høje stålpriser, betragtes årets resultat dog som værende acceptabelt.
Udvikling i fokus
Torben Larsen, fortæller:
- Det ligger dybt i vores DNA, at vi holder, det vi lover – så det gjorde ondt, langt ind i sjælen på os at sende prisstigninger videre til vores kunder. Desværre blev det nødvendigt og i dag er det bare en helt almindelig præmis i markedet.
Omvendt har vi også i vores virksomhedskultur en hurtig omstillingsevne. Det har været en klar fordel i processen.
At toplinjen øges uden at manifestere sig på bundlinjen, tager direktøren med sindsro:
” Give Steel er modsat de fleste andre virksomheder toplinje fikseret. Det er vi, fordi vi bruger toplinjen til at udvikle virksomheden. Sådan har det altid været, og vi oplever nu, næsten time for time, hvordan vores virksomhed udvikler sig.
Det er selvfølgelig vigtigt for os at møde strategiske udfordringer på en økonomisk ansvarlig måde, men lige så vigtigt at udvikle virksomheden med aktiviteter og indsatser af samfundsansvarlig karakter, så vi hele tiden øger vores samfundsmæssige værdi.
Den sociale bundlinje næsten fordoblet
Give Steel vandt i 2021 flere Awards, både for konstruktionsdesign og social bæredygtighed. I regnskabsåret 2021 blev det første skridt taget til rapportering af den tredobbelte bundlinje.
Resultater, der kan aflæses i dag, hvor koncernens sociale regnskab, ifølge CABIs sociale beregner, er opgjort til 7,4 mio kroner i 2021, men allerede steget til 12 mio. kr. i 2022.
Give Steel har 68 CSR relaterede medarbejdere, er nomineret til 51 lærlinge og forventer at øge tallet til 50 lærlinge indenfor de næste to år.
Målsætningen om rekruttering af flere unge understøttes af stigende aktivitet omkring virksomhedens mobile svejsetrailer, der afholder svejsekurser i fængsler, skoler og kommuner.
Klimatiltag
Der er gennem året investeret i flere miljø- og energibesparende foranstaltninger, der klimaoptimerer såvel produktion som drift.
Der er eksempelvis indkøbt et mere miljørigtigt ventilationsanlæg til en ny produktionshal samt fem hybrid-biler til sitemanagers for at minimere CO2 aftryk ved bykørsel og kørsel til nærliggende byggepladser.
Der er i regnskabsåret lavet aftale med eksterne transportleverandører om mulighed for transport med biodiesel HVO-100. Endelig har selskabet skiftet skrotpartner, hvilket har reduceret CO2 udledningen på skrottransport med ca. 983 tons CO2 om året.
En besparelse, der er opnået ved at hæve andelen af skrot, der genanvendes i Danmark, fra 0% til 61%.
Forventninger til fremtiden: sigter efter milliard-omsætning
Selskabet forventer en positiv udvikling i aktivitetsniveauet for stålkonstruktioner i 2022, da der i 2021 er investeret i en ny produktionshal, der vil forøge produktionskapaciteten.
Grundet stigende stålpriser og et øget fokus på udvikling af kompetencer i forbindelse med selskabets større entreprisekontrakt, forventes der et resultat på niveau med 2021.
Virksomhedens sociale indsats skal styrkes yderligere med mindst 20 nye lærepladser over de næste to år, ligesom en ansvarlig klimaprofil og positionering på bæredygtighed fortsat skal styrke selskabets omdømme både som leverandør og attraktiv arbejdsplads.
Selskabets omsætning forventes som følge af de stigende stålpriser samt den forøgede produktionskapacitet at ligge i niveauet 800 -1.000 mio. dkr. Resultat efter skat forventes at ligge i samme niveau som 2021
– omkring 10-12 mio. dkr.
For yderligere information: Kontakt Torben Larsen, CEO, Give Steel på tlf. 40 26 44 53
Nøgletal, koncern: Økonomisk Resultatopgørelse, 2021
| 2021 (tkr.) | 2020 (tkr.) | |
| Bruttoresultat | 67.094 | 65.849 |
| Driftsresultat | 17.026 | 20.722 |
| Resultat før skat | 13.590 | 16.889 |
Nøgletal, koncern: Social Resultatopgørelse, 2021
| 2021 | Status 2022 | |
| CSR ansættelser | 61 | 68 |
| Lærlinge | 35 | 30 |
| Samfundsmæssig værdi * | 7,4 mio | 12 mio |
*jf. CABIs sociale beregner
Nøgletal, koncern: Klima Resultatopgørelse, Emissioner 2021
| Drift (Scope 1+2) | 2021 (t CO2-e) |
| Transport | 917,2 |
| El | 657,3 |
| Varme | 671,4 |
| Total | 2.246 |
| Scope 3 | Under udregning |
| CO2 Besparelse ved skrot forarbejdning i DK pr år. | 983 |
FAKTA OM GIVE STEEL A/S
Give Steel A/S er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa.
Virksomheden tæller 500 medarbejdere og har afdelinger i 3 lande på 4 lokationer.
Alle stålkonstruktioner er dansk-producerede i et ansvarligt produktionsmiljø med hjælp fra avanceret robotteknologi.
Give Steel producerer alle former for simple og komplekse stålkonstruktioner. Fra opsvejste konstruktioner til gitterspær med store spændvidder samt GSYâ stålkompositbjælker af 98% genanvendt stål.
Give Steels stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industribygninger, erhvervsbygninger, samt til miljøcertificerede byggeri. Blandt mest kendte projekter er produktionshallerne til Femern forbindelsen, Lighthouse i Aarhus, Isfjordcenteret på Grønland og KB Hallen, der fik årets stålpris 2019.
Som en del af sin bæredygtighedsstrategi arbejder Give Steel med den tredobbelte bundlinje, herunder rapportering af klima og socialt regnskab.
På internationalt plan er virksomheden præmieret for konstruktionsdesign og har modtaget flere CSR-priser for at tage socialt ansvar under ambitionen: “WeGrowPeople”, der også er omdrejningspunktet for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling.






