DanGard A/S
Storstrømsvej 49
6715 Esbjerg N
Kompetencer: Overfladebehandling
Industriel overfladebehandling i verdensklasse
Der stilles naturligvis store krav til alle led i overfladebehandlingsprocessen, som skal kunne dokumenteres til mindste detalje lige fra modtagelse til levering. Dangard er specialister indenfor overfladebehandling af alle typer stålkomponenter uanset størrelse.
Fusion skaber Danmarks største overfladebehandler af store og små stålkonstruktioner
De danske overfladebehandlere Dancoat A/S og Gardit A/S har fusioneret deres fabrikssegmenter pr. 1. januar 2020 og sammenlagt dette i det nyetablerede selskab DanGard A/S.
Sammen skaber de i en ligeværdig fusion Danmarks største overfladebehandler af store og små stålkonstruktioner, der med syv fabrikker og mere end 115 medarbejdere, har en solid platform for øget vækst til fælles gavn for kunder, medarbejdere og ejere.
Større setup – samme fokus
”Jeg er af den overbevisning, at dette større setup og en stærk og erfaren organisation er det helt rigtige for begge virksomheders udvikling. Det har desuden været afgørende for mig, at DanGard A/S fortsætter med samme fokus. At levere overfladebehandling i højeste kvalitet,” fortæller Henrik Matthiesen, administrerende direktør hos Dancoat, og han uddyber:
”Sporet er lagt til fortsat vækst ved at servicere vores nuværende kundebase optimalt samtidig med, at vi selvfølgelig holder et vågent øje med yderligere udvidelsesmuligheder.”
De bedste løsninger
”Med fusionen skaber vi en mulighed for at udnytte vores lokationer i Danmark til at byde på flere og større opgaver ved at lade vores
dygtige medarbejdere samarbejde om at løse dem,” fortæller Morten Lindholt, administrerende direktør i Gardit.
”Kernekompetencen i virksomheden er overfladebehandling af store og små stålkomponenter, og med DanGard A/S kan vi servicere alle vores kunder med de bedste løsninger, da vi både har optimale fabriksplaceringer og de rigtige folk med den nødvendige erfaring til at gennemføre den ofte komplicerede produktion,” fortsætter han.
Nyheder og Indlæg fra DanGard A/S
Seneste fra DanGard A/S