Strømtransformere
Strømtransformere
Strømtransformere: Vigtige enheder i elektriske systemer
Strømtransformere er krafttransformatorer, også kendt som en powertransformator Og er en elektrisk enhed, der bruges til at ændre spændingsniveauerne i et elektrisk system. Transformatorer arbejder på princippet om elektromagnetisk induktion. De er afgørende for at overføre elektrisk energi effektivt over lange afstande og regulere spændingen i forskellige dele af elektriske netværk
![]()
Leverandører af Strømtransformere:
BEVI A/S

Herstedvang 10, 2. tv.
2620 Albertslund
Tlf.: 39 67 36 05
E-mail: info@bevi.dk
Cypax - elektronik komponenter

Industrivej 24
7470 Karup J
Tlf.: +45 9710 1188
E-mail: mail@cypax.com
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Tlf.: +45 43208600
E-mail: hf@hf.net
Leverandør til Industrien: herunder fødevareindustri og Infrastruktur: herunder Banen, Telecom, Kraft og Vind
MALMBERGS

Generatorvej 14
2860 Søborg
Tlf.: 44 50 03 77
E-mail: info@malmbergs.dk
Schneider Electric Danmark A/S

Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Tlf.: 88 30 20 00
Semicon Power ApS
![]()
Gydevang 4B
3450 Allerød
Tlf.: 25 21 99 48
E-mail: info@semicon-power.dk
TransElectro ApS
![]()
Vestvejen 3, Als
9560 Hadsund
Tlf.: 9858 1022
E-mail: transelectro@transelectro.dk
WAGO Denmark A/S

Lejrvej 17
3500 Værløse
Tlf.: 44357777
E-mail: gitte.jensen@wago.com
Mere viden om Strømtransformere:
En strømtransformer, også kendt som en strømmaalingstransformer eller CT (Current Transformer), er en elektrisk enhed, der bruges til at måle elektrisk strøm i elektriske kredsløb. Formålet med en strømtransformer er at konvertere den primære strøm i kredsløbet (normalt højere strømniveauer) til en sekundær strøm, der er proportionel, men meget mindre, hvilket gør det lettere og sikrere at måle og beskytte elektriske systemer og udstyr.
Her er nogle vigtige punkter om strøm-transformere:
- Konstruktion: En typisk strømtransformer består af en primær vikling og en sekundær vikling. Den primære vikling er forbundet til strømkredsløbet, mens den sekundære vikling er forbundet til måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr eller kontrolsystemer. Forholdet mellem antallet af vindinger på primær- og sekundærviklingen bestemmer forholdet mellem primærstrømmen og sekundærstrømmen.
- Forhold: Strømtransformere har et specifikt forhold mellem primær- og sekundærstrømmen. For eksempel kan en CT have et forhold på 100:5, hvilket betyder, at for hver 100 ampere strøm, der passerer gennem den primære vikling, vil der være 5 ampere strøm i den sekundære vikling.
- Anvendelser: Strømtransformere bruges bredt i elektriske distributionssystemer og industrielle applikationer. De bruges til måling af strøm til fakturering og overvågning, beskyttelse af udstyr mod overstrømme og kortslutninger, og de spiller en vigtig rolle i relæbeskyttelsessystemer.
- Nøjagtighed: Strømtransformere er designet til at være meget nøjagtige for at sikre præcise målinger og beskyttelsesoperationer. Nøjagtigheden afhænger af designet og specifikationerne for transformeren.
- Størrelser og typer: Strømtransformere findes i forskellige størrelser og typer afhængigt af den strøm, de skal håndtere. Der er både faste og udskiftelige strømtransformere.
- Beskyttelse og sikkerhed: Strømtransformere bruges også til at detektere fejlstrømme og overstrømme i elektriske systemer. Når en fejl opdages, kan de udløse beskyttelsesmekanismer for at afbryde strømmen og forhindre skader på udstyr og personskader.
Strømtransformere er afgørende komponenter i elektriske systemer og spiller en vigtig rolle i at opretholde driftssikkerhed og sikkerhed. De er uundværlige i måling og beskyttelse af elektriske systemer og bruges i et bredt spektrum af applikationer, fra strømmåling i husholdninger til styring af store industrielle systemer.
Hans Følsgaard – Brobygger for kritisk dansk infrastruktur
Hans Følsgaard – Brobygger for kritisk dansk infrastruktur
Med en samlet ordre på i alt 23 stk. 132 og 150 kV transformere til danske Energinet frem til 2027 leverer SGB-SMIT Group nøglekomponenter til kritisk dansk infrastruktur. Som agent for koncernen spiller Hans Følsgaard AS en afgørende rolle som brobygger mellem transformerproducenten og den danske forsyningssektor.
På verdensplan er SGB-SMIT Group i top 3 over producenter af transformere i den absolutte sværvægtsklasse. Med i alt 14 lokationer og tre produktionsenheder alene i Europa er koncernen en central spiller, når der er EU-udbud på området, og når de vinder store ordrer til fx europæisk infrastruktur, er det langt fra kun prisen, der er afgørende.
"Vi leverer transformere til kritiske installationer, og derfor vejer faktorer som kvalitet, driftssikkerhed og lang levetid lige så tungt som prisen," forklarer Alexandru Crăciun, Head of Sales & Projects i Retrasib S.R.L., som er koncernens rumænske fabrik. "En kunde som Energinet passer perfekt til vores ambitioner om at levere høj kvalitet, der kan holde i årtier."
SGB-SMIT Group leverede de første transformere til Energinet i 2013, og de to nye ordrer, der er vundet, er på hhv. 17 og seks transformere, der skal leveres over de næste tre år. De rækker fra 40 til 160 MVA, og alene transporten af dem fra Rumænien til Danmark er et projekt i sig selv, ikke mindst på grund af krigen i Ukraine.
Produktionen i de kommende år er sikret
Alexandru Crăciun forklarer, at transportsituationen ændrede sig den 24. februar 2022, da Rusland rykkede ind i Ukraine Transformere op til 100 MVA kan stadig flyttes via vejtransport til destinationen, men de store skal tage søvejen.
"Tidligere var Constanta i Sortehavet vores store udskibningshavn, men efter den 24. februar gik forsikringspriserne helt amok. Det påvirker vores leverancer til blandt andet Danmark og til Tyskland, et andet af vores store aftagerlande. Derfor arbejder vi med en plan B for de store 160 MVA-transformere, der vejer over 150 tons. Det ender sikkert med, at de bliver sejlet via Donau videre til udskibning fra Rotterdam," oplyser Alexandru Crăciun fra Retrasib.
Til gengæld er SGB-SMIT-koncernen så stor en kunde, at de har godt styr på forsyningen af råvarer. Der er købt materialer ind, så produktionen i de kommende år er sikret. Fabrikkens Head of Sales understreger da også, at de nok skal få logistikken på plads, så kunder som Energinet får deres transformere som aftalt.
Det ville ikke gå uden en lokal repræsentant
SGB-SMIT Group har bevidst fravalgt deres tidligere strategi med selv at drive en fintmasket salgsorganisation i de større lande og byer, hvor de har kunder. I starten havde de en række kontorer selv, men de ved nu af erfaring, at det fungerer bedre, mere omkostningsbevidst og smidigt med lokale agenter og partnerskaber.
Det er derfor Hans Følsgaard AS i Danmark fungerer som brobygger mellem den store transformerproducent og en aktør som Energinet.
"SGB-SMIT har allerede leveret over 20 transformere til Energinet, og vi har som deres lokale, danske repræsentant været med til at facilitere ordrerne," forklarer Kristian Førby Pedersen, Product Manager i Powertech, Hans Følsgaard AS. "Det er spændende opgaver at bidrage til, for dels er det transformere i den tunge vægtklasse, og dels er det nøglekomponenter til kritisk, dansk infrastruktur."
End-of-life 30 år eller endnu længere
Derudover fortæller Kristian Førby Pedersen, at der nok at tale om store investeringer i den danske energiforsyning, men at det også er investeringer med et usædvanlig langt perspektiv:
"Transformerne fra SGB-SMIT er ekstremt solidt konstrueret, så de nærmer sig først deres end-of-life om 30 år eller måske endnu længere. I mellemtiden passer de deres job med at sikre stabil strøm til elektrificeringen af samfundet, og som leverandør til den teknologiske sammenhængskraft er det en central del af vores forretningsfilosofi."
Head of Sales & Projects Alexandru Crăciun slutter: "Vores ambitioner flugter med Hans Følsgaard, og derfor fungerer partnerskabet til alle parters fordel. Vi ser det som en kæde uden svage led og er glade for at have den direkte kontakt med det danske marked. Vel at mærke en kontakt, der er båret af stor tillid."
For yderligere oplysninger om levering af transformere til Energinet: Kontakt Kristian Førby Pedersen på tlf. 87 88 77 03 eller kfp@folsgaard.com








