Biobrændsler

I biobrændsler udnyttes solens energi umiddelbart af træer og planter, kun planternes voksetid og brændslets bearbejdningstid optræder som forsinkelse. Sekundære biobrændsler kan dannes ved omsætning i f.eks. husdyr (gylle).

Leverandører af og viden om biobrændsler:


BG Termic Plus ApS

Østbirkvej 2
5240 Odense NØ
Tlf. +45 65 99 49 95
E-mail: info@termicplus.dk

www.termicplus.dk

Kompetencer: Totalløsninger indenfor Varme og Ventilation, Industrikedler, Biobrændselskedler, Fliskedler, Stokerfyr, Træpillefyr, Solvarmepaneler, Solvarmebeholdere, Solfangere, Akkumuleringstanke, BrændefyrJordvarmePillefyrSolvarmeVarmepumper, Jordvarmeanlæg, Luft til vand varmepumper, BoligventilationVentilationsanlægDecentral ventilationKomfortventilationVentilationskanaler, Centrale ventilationsanlæg, Ventilationsanlæg, Kanalsystemer, Lyddæmpere, Riste-ventilation, Rumventilation, Regulerende Spjæld, Udsugningskanaler, Udsugningssystemer, Ventilationsaggregater, Ventilationskanaler, Industriventilation, Luftfordelingsarmaturer, Brandspjæld, Villaventilation, Ventilationsslanger, Flexrør-ventilation

Læs mere om BG Termic Plus ApS


BRUGG Denmark A/S

Erritsø Møllebanke 35
7000 Fredericia
Tlf.: +45 7020 4955
E-mail: info.bpdk@brugg.com

www.skafte.as

Kompetencer: Fjernvarmerør, Gevindfittings, Lækagesporinger, Lækagesøgninger, Messing fittings, Muffer, Præisolerede rør, Rørsystemer

Læs mere om BRUGG Denmark A/S


Linka Energy A/S

Nylandsvej 38
6940 Lem St
Tlf.: 97341655
E-mail: linka@linka.dk

www.linka.dk

Kompetencer: kraftvarmeanlæg, energioptimering, opvarmning, biobrændsler. kedler

Læs mere om Linka Energy A/S


VETO Kedler

Østergade 33
4140 Borup
Tlf.: 40 30 78 05
E-mail: info@vetokedler.dk

www.vetokedler.dk

Kompetencer: Kedler, varmeløsninger, varmecentraler, biobrændsler, stoker kedler, styresystemer, varmluftproduktion

Læs mere om VETO Kedler


Weiss ApS

Aalborgvej 53
9560 Hadsund
Tlf.: 96 52 04 44
E-mail: service@weiss2energy.eu

www.weiss2energy.eu

Kompetencer: Kedler, Weiss biomasseanlæg, Weiss affaldsanlæg, energianlæg, kraftvarmeanlæg, service, reservedele, reparationer, stoker, aksesnegl, transportsnegle, siloer, posefiltre

Læs mere om Weiss ApS


Windhager Nordic

Hovedgaden 29 st tv
4654 Faxe Ladeplads

Direktør og salg:
Preben Larsen
+45 40383498
Pfl.windhager@gmail.com

Teknisk ansvarlig:
Henrik Schack
+45 40383498
Hs.windhager@gmail.com

www.windhager.dk

Kompetencer: Biobrændsel, Brændekedler, Centralvarme kedler, Flis kedler, Industri kedler, Mobile varmecentraler, Pillefyr, Træpillefyr, Varme anlæg med overvågning, Varme centraler

Læs mere om Windhager Nordic


Mere viden om biobrændsler:

Biobrændsel kan opdeles i følgende typer:

Overskudsprodukter og affald fra landbrug, industri og husholdninger såsom halm, gylle, fedt, træflis og papir. Energiafgrøder - afgrøder som dyrkes specielt til energiforsyningen som pil, elefantgræs, energikorn med mere
Afgrøder, der også anvendes til fødevarer og foder såsom raps, korn, sukkerroer, sukkerrør med mere-
Hvad er biomasse?
Ved biomasse forstås affald omfattet af biomassebekendtgørelsen - f.eks. halm og rent træaffald. Biomassebekendtgørelsen fastlægger alene hvilke typer affald, der kan brændes på affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er godkendte. Sådanne brændsler er ikke pålagt affaldsafgift.

Hvad er biobrændstoffer?
Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer til transport fremstillet ud fra biomasse. Mest relevante i EU er bioethanol (sprit), som anvendes i benzin, og biodiesel, som anvendes i diesel.

Produktion af biobrændstoffer
Bioethanol produceres i Europa primært ud fra hvede eller sukkerroer, i USA er råmaterialet typisk majs, mens det i Brasilien er sukkerrør. Af tekni-ske grunde omdannes bioethanol i mange tilfælde til ETBE (ethyltertiærbu-tylæter), før det tilsættes benzin.Der foregår udbredt forskning for at kunne producere ethanol ud fra cellulo-seholdige affaldsprodukter (f.eks. halm eller træaffald), hvor cellulosen ved anvendelse af enzymer først nedbrydes til sukker. Der tales her om "2. generations biobrændstoffer". Disse processer er endnu ikke udviklet til kommercielt stade. Biodiesel produceres primært ud fra rapsolie udvundet fra raps. Rapsolien omdannes til rapsoliemethylester (RME), før den anvendes i køretøjer. Det skyldes, at RME stort set har samme egenskaber som dieselolie, og derfor kan anvendes i eksisterende køretøjer. Der er i dag en vis produktion af biodiesel i Danmark. Produktionskapaciteten er i størrelsesorden 100.000 tons, svarende til ca. 2 % af det danske forbrug af autodiesel. Rapsolie kan bruges direkte som drivmiddel til dieselbiler. Det kræver imidlertid ombygning af motoren, hvorved bilen ikke længere kan køre optimalt på konventionel diesel.

CO2 besparelse
Anvendelsen af biobrændstoffer er i princippet CO2-neutral, idet den dannede CO2 modsvarer den CO2, der optages fra atmosfæren i forbindelse med dyrkningen af biomassen.

I praksis kan der dog ikke regnes med 100 % neutralitet, idet man i hvert tilfælde med de nuværende produktionsprocesser må regne med, at omkring halvdelen af CO2-besparelsen går tabt i forbindelse med produktionen af biobrændstofferne. For 2. generations bio-brændsel vurderes CO2 besparelsen at være større end ved 1. generationsbiobrændsel.

Hvilke biler kan køre på biobrændstoffer?
Alle eksisterende biler kan køre på benzin/diesel, hvor der et tilsat max 5% bioethanol/biodiesel.


Dall Energy – Energi-investorer køber sig ind i dansk leverandør af biomasse-anlæg




Fire Business Angels har købt i alt 12 procent af den prisbelønnede danske leverandør af biomasse-anlæg til fjernvarmeværker, Dall Energy

Med kapitalindsprøjtningen følger et strategiskifte, hvor Dall Energy går fra at være en ingeniør og design-virksomhed til at være en entreprenør-virksomhed. Samtidig er der indgået aftale med Vækstfonden om garantistillelse på de større projekter.

De fire Business Angels og erfarne profiler inden for energisektoren, Anders Brandstrup, Peter Maagøe Petersen, Henrik Dalsgaard og Kurt Bjørkvik, har hver købt tre procent af Dall Energy.
- Som led i vores klare strategiskifte, hvor vi nu går til markedet som en entreprenørvirksomhed, hvor vi leverer komplette biomasse anlæg, har det været naturligt at få branchetunge profiler ind i ejerkredsen. De kan på hver deres områder tilføre unik viden om markedet og projektgennemførsel, så vi fra start har den rigtige go-to-market-strategi, forklarer Jens Dall Bentzen, Stifter og adm. direktør hos Dall Energy.

Ud over de fire Business Angels og Jens Dall Bentzen, så er også amerikanske Spraying Systems, der er verdens største producent af dyser til industrien, med i ejerkredsen.

Lander aftale med Vækstfonden
Dall Energy har hovedsæde Hørsholm og har udviklet en prisbelønnet multibrændselsovn, der gennem en todelt proces omdanner organisk materiale som f.eks. haveaffald til varmeenergi på en meget miljøvenlig måde sammenlignet med andre forbrændingsovne på markedet. Mange kommuner er meget interesserede i cirkel-økonomi, og det opnås ved at basere sin fjernvarme på lokale spildstrømme, f.eks. det have-park affald kommunerne indsamler.

Med kapitaludvidelsen har Dall Energy gennemført et strategiskifte, hvor virksomheden, ud over tegninger, rådgivning og planlægning, nu også er i stand til at levere færdige anlæg. Det betyder også, at Dall Energy på få måneder er gået fra en til seks ansatte.
- Med transformationen til entreprenørvirksomhed følger garantier over for vores kunder. Med en Vækstgaranti fra Vækstfonden er finansieringen nu også på plads, og vi er allerede i gang med det første turn-key projekt hos Sindal Varmeforsyning, siger Jens Dall Bentzen.

Stigende efterspørgsel fra fjernvarmeselskaberne
Med udgangen af 2018 bortfalder en stor del af støtten til fjernvarmeværker, der bruger naturgasfyrede anlæg. Derfor er værkerne allerede nu på udkig efter alternative løsninger, så varmepriserne hos forbrugerne kan holdes i ro. Et Dall Energy kraftvarme anlæg - som det i Sindal - vil løse problemerne med stigende varmepriser.
- Med Dall Energys strategiskifte og et helt unikt produkt, så ligger der et kæmpe potentiale, herunder også eksportmarkederne. Miljørigtige løsninger i energisektoren har fuldt politisk fokus, så det er en spændende rejse, der starter nu, og som jeg gerne vil med på, siger Kurt Bjørkvik, den ene af de fire Business Angels.

Dall Energy har mange forespørgsler fra varmeværker i ind- og udlandet, og Jens Dall Bentzen oplever stor interesse og efterspørgsel fra hele verden.
- Vores ovn er unik, fordi det er den eneste på markedet, der bruger forgasning i forbrændingsprocessen, og derved producerer vi et af verdens mest miljøvenlige anlæg. Derfor forventer jeg, at vi de kommende år kommer til at vækste med mellem 30-50 procent årligt, forklarer Jens Dall Bentzen.

Jens Dall Bentzen forventer at omsætningen for 2017 kommer til at ligge på ca. 20. millioner kr. I 2016 omsatte Dall Energy for 3 millioner kr.


Aarhus Universitet – Danske ingeniører i front med at bringe bioraffinering fra teori til praksis




Nyt bioraffinaderi-center skal bygge bro mellem laboratorie, forskning og industriel anvendelse

Fremtidens biobaserede produktion af alt fra foder, brændstof og plastik kræver nye og højeffektive processer for at blive til virkelighed. En ting er at vise, at noget virker i et laboratorium, noget helt andet er at etablere en bæredygtig og energieffektiv produktion. Det er den udfordring, som Aarhus Universitets nye Center for Biorefinery Technologies nu tager op, når centret slår dørene op i Foulum ved Viborg tirsdag den 23. maj.
 
Udfordringen skal løses gennem målrettet ingeniørvidenskabelig forskning og gennem opbygningen af en lang række pilot- og demonstrationsprocesser. Mange af disse er blandt de mest avancerede i verden og er derfor en meget vigtig platform for forskning og industrielt samarbejde. Bag centret står Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, og planen er at skabe en lang række nye, grønne produkter, som indtil nu enten importeres eller udvindes fra fossile brændsler.
 
"Vi arbejder på at skabe en integreret bioraffinaderi-platform, som kan føre an, når det handler om starte en biobaseret økonomi med bæredygtige produkter af høj kvalitet som eksempelvis proteiner, polymerer og nye kemiske eller biologiske komponenter til industrien", siger Ib Johannsen, som har ansvaret for centrets ingeniørvidenskabelige aktiviteter inden for forskning og udvikling af produktionssystemer og teknologier i forbindelse med raffinering af biomasse.
 
Protein produktion fra græs
 
De nye center har avancerede faciliteter for omdannelse af biomasse til en lang række industrielle produkter. Processerne udvikles i tæt samarbejde med forskere og industri, med henblik på at gøre dem energi effektive, økonomiske og bæredygtige. Samtidigt er der fokus på at etablere processerne i en skala, som gør det muligt at opskalere direkte til industrien.
 
Et eksempel på en bioraffineringsteknologi, der arbejdes på, er udvinding af protein fra græs og kløver. Proteinet kan anvendes alternativt til soja, der importeres i store mængder til den europæiske kødproduktion, og kan potentielt i fremtiden også indgå i vores egne fødevarer.
 
Proteinudvindings-processen udvikles og optimeres på centerets integrerede pilotanlæg, der er Danmarks eneste af sin slags og som samtidig leverer protein til foderforsøg, der er nødvendige for at evaluere kvaliteten af produktet.
 
Centerets unikke samspil af bioraffineringsteknologier gør det endvidere muligt at kaskade-udnytte værdien i processens sidestrømme, som når der laves opgraderet biogas af restsaft og bioolie af fiber-pulp.
 
Center for Biorefinery Technologies indgår også som partner i Center for Cirkulær Bioøkonomi, som Aarhus Universitet står bag, og som ligeledes har officiel åbningsdag den 23. maj


Dansk Halbyggeri – Omstilling til grøn energi skaber øget byggeaktivitet




Flere steder i Danmark bygges biomassefyrede kraftvarmeværker, og det giver genlyd i byggebranchen, hvor energi og renovation nu udgør hele 11% af totalmarkedet - en stigning på hele 5,9 mia. kroner siden sidste år

Kraftvarmeværkerne i Danmark omlægger i disse år til grøn energi. Når kul og naturgas skiftes ud med biomasse, kan det også aflæses som øget byggeaktivitet. Nyeste rapport fra Byggefakta viser, at der er sket mere end en tredobling af byggeinvesteringer inden for energi og renovation siden sidste år.*
 
Det forventes, at biomasse i 2020 vil have erstattet 1,6 mio. tons kul siden 1990 og have reduceret naturgasforbruget med hele 55 procent siden årtusindeskiftet. Dermed bliver kraftvarmeværkerne en vigtig hjørnesten i fremtidens grønnere energisystem.
 
I Dansk Halbyggeri, som har opført det anerkendte Hillerød Kraftvarmeværk, nikker man genkendende til udviklingen på området.
 
"Samtidig med nybyg og ombyg af de gængse kraftvarmeværker, der ønsker at konvertere til biomasse, vil der jo også løbende været behov for tilbygning og udvidelser af eksisterende biomasseanlæg. Vi skal fx bygge for Århus Kommune, hvor det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg har opgraderet på værkets materiel, og de ønsker derfor at lave en tilbygning, der kan rumme det nye udstyr. Så den markante stigning inden for byggeri til energi og renovationssektoren overrasker mig faktisk ikke," lyder det fra Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri.
 
Hillerød Kraftvarmeværk, som Dansk Halbyggeri A/S har opført, er et eksempel på et grønt, biomassefyret kraftvarmeværk, der gør brug af en ny avanceret og international fjernvarmeteknologi, ORC teknologien. Anlægget vil spare miljøet for 55.000 ton CO2 og er et godt eksempel på den grønne omstilling i Danmark. Da Dansk Halbyggeri opførte det ambitiøse projekt i Hillerød, indgik de et samarbejde med Østrigske Polytechnik Luft- und Feuerungstechnik GmbH, som er en af verdens førende aktører af forbrændingsløsninger. Hillerød Kraftvarmeværk sætter i dag standarden for fremtidens varmeværker i Europa


DONG Energys kulstop sætter grøn omstilling i 5. gear




Det er et stort skridt for den grønne omstilling, når DONG Energy i 2023 siger farvel til kullene på de danske kraftvarmeværker. Sådan lyder meldingen fra Dansk Fjernvarme og Din Forsyning i Esbjerg.

- Varmesektoren har igennem en årrække trukket det grønne læs og udfaset såvel kul som naturgas på værker både i de store og de mindre byer. Når DONG Energy nu siger endegyldigt farvel til kullene på deres sidste værk i Esbjerg, er det er en stor sejr for det grønne Danmark, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Andelen af kul i varmesektoren er i perioden fra 2005 til 2015 reduceret med 25 procent. DONG Energys beslutning om at konvertere i Esbjerg og Kalundborg har sammen med andre selskabers beslutning om at investere i biomasse for alvor sat tempo på den grønne omstilling i varmesektoren. Blandt andre har Forsyning Helsingør netop investeret i et biomassefyret kraftvarmeværk.
- Vi går simpelthen fra 4. til 5. gear med at omstille varmesektoren til vedvarende energi. Det er især glædeligt da det samtidig er et udtryk for, at de bæredygtige og miljøvenlige løsninger også er de billigste for forbrugerne, siger Kim Mortensen.
Grøn, sikker og billig varme hos Din Forsyning i Esbjerg

Hos forsyningsselskabet Din Forsyning i Esbjerg glæder man sig ligeledes over udmeldingen, der bakker op om selskabets ambition om at omstille til bæredygtig energi.

- Kul er ikke en del af den fremtidige løsning for vores fjernvarmeforsyning i Esbjerg og Varde. Vi ønsker at levere en grøn, sikker og billig fjernvarme til vores kunder, og derfor ser jeg positivt på, at DONG Energy også har besluttet at udfase kullene i vores forsyningsområde. Dermed bliver de én blandt flere mulige, fremtidige leverandører af grøn fjernvarme i Esbjerg og Varde, siger Jesper Frost Rasmussen, direktør i DIN Forsyning.
DONG Energy kunne i oktober sidste år meddele, at de var færdige med at konvertere Studstrupværket i Aarhus, hvormed de reducerer CO2-udslippet i Aarhus Kommune med 320.000 ton årligt. I december gjaldt det så Avedøreværket ved København, hvor konvertering fra kul til biomasse har reduceret udslippet med 500.000 ton CO2 om året


Nye biomassefyrede varmeværker i Region Sjælland




Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S i Vordingborg har netop færdiggjort to biomassefyrede varmeværker i Region Sjælland – og et tredje er på vej.

Klimaændringer og dermed stigende udfordringer til bæredygtig energi har gjort biomasse til et væsentligt brændsel i den danske energiforsyning. I disse år investeres der store beløb i biomassefyrede varmeværker til opvarmning af bolig og energi til produktion i industrien.

SK Forsyning, Slagelse, indviede i februar et nyt 14 MW varmeværk. Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen holdt åbningstalen og klippede den røde snor over. Behovet for et nyt flis- og halmfyret varmeværk opstod i forbindelse med konvertering fra naturgas til biomasse.

Borup Varmeværk åbnede sit nye 7,5 MW halmfyrede varmeværk i marts med deltagelse af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Behovet for at supplere det eksisterende halmfyrede varmeværk med et nyt i nye bygninger opstod som følge af en udvidelse af forsyningsområdet.

Også industrien investerer i biomassefyrede anlæg - vedvarende energi til procesvarme i produktionen.
Hos Danish Malting Group, Ørslev ved Vordingborg, vil et nyt træflisfyret varmeværk stå færdigt om kort tid. Varmeværket her skal udelukkende levere energi til egenproduktion. Varmeværket er etableret med tilskud fra staten efter ordningen VE til proces. Efter planen vil varmeværket blive indviet af energiministeren den 24. april 2015.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S Vordingborg er totalrådgiver på projekterne. Forretningschef Niels Thorsen er tovholder.

"På Lolland-Falster og Sydsjælland har man, i modsætning til andre steder i Danmark, ikke været tilsluttet naturgassystemet. Derfor er vi i vores område langt fremme med brug af biomasse til energiformål. Her i huset har vi siden 1980'erne været blandt de førende på biomassefyrede anlæg i Region Sjælland. De erfaringer og kompetencer har vi i dag stor nytte af i forbindelse med projekter uden for vores område", fortæller Niels Thorsen.

I virksomhedens planlægning indgår opførelse af biomassefyrede varmeværker uden for Region Sjælland, bl.a. i Aarhus.

MOE har et tæt samarbejde med den danske fjernvarmebranche. Virksomhedens erfaring spænder lige fra den strategiske energiplanlægning til opførelse af forsyningsanlæg og etablering af effektive transmissions- og distributionsanlæg til gavn for klimaet, miljøet og forbrugspriserne.

Den tidligere rådgivende ingeniørvirksomhed, Skude & Jacobsen, Vordingborg, blev i 2012 en del af den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S. Virksomheden har afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Fredericia, Oslo - og nu også i Vordingborg. Forretningschef Niels Thorsen:

"Efter sammenlægning med en af Danmarks større rådgivende ingeniørvirksomhed, er Skude og Jacobsen blevet styrket på kapacitet og faglig bredde. Vi kan indgå i større projekter end tidligere. Men vi fastholder vores hidtidige lokale forankring og nærhed til lokalområdet".


Ny teknologi forbedrer forbrænding i fjernvarmeanlæg




Euro Therm udvikler sammen med FORCE Technology koncept til kamerastyret forbrændingsoptimering.

Frem til 2020 har Danmark nogle ambitiøse klima- og energimål. For at målene kan nås, skal en større og større del af fjernvarmeværkerne fyre med biomasse, og netop inden for det felt har Danmark en række virksomheder, der via høj specialisering kan hjælpe udviklingen på vej.

En af de virksomheder er aarhusianske Euro Therm. Her har man i samarbejde med FORCE Technology for nylig indledt pilotprojekt med nyt kamera til forbrændingsovervågning i biomassefyrede fjernvarmeanlæg. De første tests, som er gennemført på et fjernvarmeværk i Hinnerup, lover godt for det endelige produkt.

- Kameraet overvåger forbrændingen og giver via software signal til kedelanlægget, hvis ikke biomassen udnyttes mest hensigtsmæssigt. Dermed kan risten automatisk justeres for optimeret forbrænding. Det er vores klare forventning, at kameraløsningen vil give os mulighed for større fleksibilitet i driften samtidig med en optimal udnyttelse af biobrændslet. De første erfaringer er meget positive, siger Anders Holmgaard, der er projektleder hos Euro Therm. 

For Euro Therms direktør, Jan Depenau, er det væsentligt, at firmaet med projektet i Hinnerup kan fastholde deres førerposition inden for innovation: - Vi fokuserer konstant på at skabe forbedringer, men det er også vigtigt for os at deltage i projekter, hvor nye ideer og teknikker prøves af, således vi skaber de bedste løsninger for vores kunder.

Mulighed for billigere brændsel
For firmaet bag kamerateknologien, FORCE Technology, har det givet god mening at samarbejde med Euro Therm om projektet med biomasse, da instituttet i mange år har arbejdet med teknologisk optimering af affaldsforbrænding. - Vi ville naturligvis gerne udbrede vores teknologi til andre former for varmeværker, og med et vist forbedringspotentiale var biobrændselsværkerne oplagte, fortæller projektleder Jesper Cramer fra FORCE, der peger på Euro Therms kompetencer inden for biobrændselsanlæg som en afgørende faktor for samarbejdet.

- Ud over, at værkerne kan udnytte biomassens brændselsværdi bedre, kan kameraløsningen også give værkerne mulighed for at købe mere uensartet og dermed billigere brændsel, da kameraet og softwaren bag vil give værkets reguleringssystem informationer, så det kan tage højde for forskellighederne, fortsætter han.

Endelig forventer de to virksomheder, at kameraovervågningen vil sikre en endnu mere stabil forbrænding, og det vil i sidste ende betyde, at værket kan give en højere ydelse, uden at det belaster resten af anlægget. Dermed kan produktet være med til at udskyde en eventuel udvidelse af fjernvarmeanlægget med en række år.

Samtidig med kameratests arbejder Euro Therm på at optimere forbrændingsristen i kedlen, så den bedst muligt understøtter teknologien. Det vil ifølge projektleder Anders Holmgaard foregå sideløbende med resten af projektet, der løber over tre år og afsluttes i 2017. Løsningen spås både et stort potentiale herhjemme og på eksportmarkederne.


Madaffald omdannes til biogas




Det nye grønne affaldssystem fra BioTrans Nordic er blevet populært i landets storkøkkener. Udover at lette personalets arbejde, sparer virksomheder mange tusinde kroner på affaldsafhentning, og derudover bliver madaffaldet lavet om til grøn energi.

»Det er en ressource, der må kunne udnyttes!«
Sådan tænkte tre danske iværksættere tilbage i 2012 om de 500.000 tons madaffald, der hvert år ender i de danske skraldespande.
»Der bliver spildt enorme ressourcer på at håndtere madaffald i landets storkøkkener og på at køre det væk med skraldebil hver dag. Det må kunne gøres smartere,« fortæller konsulent Søren Pihl om startskuddet til greentech-virksomheden BioTrans Nordic, der har adresse i Odense. Søren Pihl har selv årelang erfaring i hotel- og restaurationsledelse og sammen med Jens Jeberg, en erfaren sælger fra storkøkkenbranchen og Søren Jeberg, teknisk designer og kleinsmed, leverer han nu et komplet system, der opsamler madrester og madaffald fra storkøkkener og udnytter det til at producere grøn energi.

Madrester kværnes og opbevares i en tank
På to år har BioTrans Nordic installeret komplette madaffaldssystemer i 35 storkøkkener landet over blandt andet på sygehuse, hoteller og store virksomheder - og mindst lige så mange nye systemer er på vej.
BioTrans Nordics system fungerer ganske enkelt ved, at der opstilles en kværn på størrelse med en almindelig opvaskemaskine i køkkenet, og her smider køkkenpersonalet bioaffaldet i. Kværnen fungerer som en blender, der finsnitter affaldet og sender det via et rørsystem ned i en tank, der kan være placeret i kælderen, i et rum ved siden af eller være gravet ned - alt afhængig af de lokale forhold. Affaldet tilsættes cirka fem procent vand og bliver flydende for at sikre pumpeprocessen. På grund af lav pH-værdi går affaldet i dvale og kan opbevares i længere tid. Når tanken skal tømmes, suges biomassen til en tankvogn, som samtidig kan tømme fedtudskilleren. Herefter køres massen til det nærmeste biogasanlæg, hvor det indgår som råstof og dermed er med til at øge udbuddet af grøn energi.
BioTrans Nordics 35 første anlæg i Danmark har leveret affald, der er lavet om til energi, der svarer til mere end 700.000 kWh el og mere end 900.000 kWh fjernvarme.

Hospitaler og andre storkøkkener
Blandt BioTrans Nordics kunder er adskillige sygehuse. Bispebjerg Hospitals køkken installerede som det første hospital i Region Hovedstaden et affaldssystem fra BioTrans Nordic i september 2014. Køkkenet bespiser dagligt 600 personer, og når kartoffelskræller, brødskorper og andet spild samles med de rester, der kommer tilbage til køkkenet efter måltiderne, giver det 250 kilo madaffald hver dag. Og for at udnytte ressourcerne i affaldet har hospitalet hentet erfaringer fra Slagelse Sygehus, hvor BioTrans Nordic installerede deres første affaldssystem i Danmark i november 2012. Dette system producerede i sit første år biomasse, der er blevet omdannet til 63.000 kWh el og 80.000 kWh fjernvarme - svarende til cirka 20 husstandes forbrug.
Odense Universitetshospital har netop rundet et år med deres affaldssystem, og her lyder meldingen, at det indsamlede affald blev omdannet til 92.075 kWh el og 115.302 kWh fjernvarme.

Sparer ture med skraldebil
Søren Pihl, der er konsulent for BioTrans Nordic fortæller, at de tre bagmænd ønskede at opnå tre mål, da de udviklede affaldssystemet.
»Vi ville udnytte biomassen til vedvarende energi, og vi ville sende ressourcen tilbage til jorden. Og ikke mindst ville vi mindske CO2-udledning på transport,« siger Søren Pihl og fortæller, at BioTrans Nordics anlæg sparer storkøkkenerne for at få hentet deres madaffald med en skraldebil flere gange om ugen. I stedet kommer der en tankvogn og tømmer tanken med biomasse 10-15 gange om året. Det sparer i gennemsnit virksomhedens kunder for ti tons CO2-udledning om året alene på grund af de færre ture med skraldebilen.
Sune Læborg, sektionschef på Bispebjerg Hospital fortæller, at deres nye affaldssystem tjener sig selv hjem på tre år på grund af transportbesparelsen.
»Alene sidste år brugte vi 180.000 kroner på at få hentet madaffald næsten hver dag. Nu får vi kun få tømt tanken en gang om måneden, og det koster 30.000 om året,« fortæller han.
Hotel Radison Blu i Aarhus har med det nye affaldssystem reduceret deres skraldetøminger fra 104 gange årligt til kun ni gange.

Udnyttelse af biovarme
BioTrans Nordic blev i 2014 nomineret af tænketanken Sustania.me til Sustainia100-prisen, der belønner de virksomheder i verden, der leverer de mest innovative, bæredygtige og færdigtestede løsninger inden for blandt andet greentech.
Og en del politiske vinde er på BioTrans Nordic' side. Energiforliget fra 2012 støtter el-produktion fra biogas, og der er blevet givet 245 millioner kroner i støtte til opførelse af nye anlæg.
I Region Sjælland, der har installeret madkværne på sygehusene i Slagelse og Holbæk, lægger man vægt på, at madaffald nu har ændret sig fra at være en overskudsvare, der var dyr at skille sig af med, til nu at være et råstof, som giver nytte.
»Dels sparer vi selv penge på affaldstømningen, men der er jo også et politisk signal i, at vi bidrager til at skabe grøn varme,« fortæller Peter Hansen fra koncernservice i Region Sjælland, der er ansvarlig for de grønne køkkenprojekter.

Husk at tænke på affaldet
Folkene bag BioTrans Nordic vil gerne sætte fokus på madaffald i forhold til byggebranchen.
»I disse år er der stor fokus på, at nybyggerier skal være energivenlige. I den sammenhæng mener vi, det er vigtigt at udnytte muligheden fra start og tænke en grøn affaldshåndteringen ind, fordi der er så mange ressourcer at spare,« fortæller Søren Pihl.
Et komplet madaffaldsanlæg med kværn, rørføring og tank koster normalt mellem 190.000 og 325.000 kroner afhængig af mængder, og Søren Pihl vurderer, at køkkener, der har mere end 50 kilo madaffald om dagen, kan få økonomisk gevinst ved at omdanne deres rester til biogas. 

Fakta:
BioTrans Nordic installerede deres første affaldssystem i Danmark på Slagelse Sygehus i 2012. I løbet af det første år producerede dette system biomasse, der er blevet omdannet til 63.000 kWh el og 80.000 kWh fjernvarme - svarende til ca. 20 husstandes forbrug.

Et komplet madaffaldsanlæg med kværn, rørføring og tank koster normalt mellem 190.000 og 325.000 kroner.

BioTrans Nordics kunder tæller blandt andre Hotel D'Angleterre, DONG, Radisson Blu Aarhus, DR Byen samt sygehuse i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark


Reinbold Briketpresser for Hø og halm og træspåner




HH maskiner og Reinbold har re-designet den originale RB 200 (træ) briketpresser således at den kan producere briketter af halm, hø og lign materialer. RB 200 var særligt egnet til opgaven da man her har muligheden for at ”tvangsfodre” det lette halm materiale ind i preskammeret, en mulighed man normalt ikke har på en traditionel briketpresser.

Reinbold Briketpresser for Hø og halm og træspåner 
. Type RB 200 Special

HH maskiner og Reinbold har re-designet den originale RB 200 (træ) briketpresser således at den kan producere briketter af halm, hø og lign materialer

RB 200 var særligt egnet til opgaven da man her har muligheden for at "tvangsfodre" det lette halm materiale ind i preskammeret, en mulighed man normalt ikke har på en traditionel briketpresser.

Det der normalt er udfordringen ved at brikettere "halm briketter" er at extrusions piben fedter til af de plantefibre eksempelvis halm raps mv. indeholder.

Det betyder at presseren får i ordets rette betydning forstoppelse og stopper, en anden udfordring er at opnå den rette hårdhed på briketten så den ikke skiller ad efter sammenpresning, men også dette område er løst.

De fleste halmarter kan briketteres, men eksempelvis raps strå er særligt egnet.

Doseringen af halmmængden kan justeres så man derved får en meget ensartet briket, med en max længde på ca. 80 mm. Halmbriketter egner sig ikke til at binde sammen som eksempelvis 30 cm lange briketter.

Halmbriketten kan bruges som almindelige træbriketter til brændsel, men efterlader en del mere aske.

Den mest udbredte forretning for dette produkt er Minkavlere og Svine producenter, her bliver briketten brugt som "legetøj" eller trivsels materiale.

Halm/hø materialet skal være findelt og fri for fremmedlegemer inden brikettering.

For yderligere information, kontakt venligst
Med  venlig hilsen / kind regards
 
Lars Kornmaaler
HH Maskiner
Lanciavej 12 B
7100 Vejle

www.hhmaskiner.dk

Tlf :   +45 76 400 200