Biomasse
Biomasse
Biomasse henviser til organisk materiale, der kommer fra planter, dyr og mikroorganismer, og som kan bruges som energikilde. Det omfatter en bred vifte af naturlige ressourcer og affaldsprodukter, der kan omdannes til brugbar energi gennem forskellige processer. Biomasse er en energitype som er i stor vækst og er med til at sikre den grønne omstilling. Biomasse er en vedvarende energikilde og kan for eksempel være energiafgrøder, restprodukter fra landbrug eller skovdrift og affald af biogen oprindelse.
Leverandører af Biomasse:
ACA Industry ApS
Neder Hollufvej 69
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 24 82 25 82
E-mail: info@acaindustry.com
Mere viden:
Biomasse kan opdeles i tre hovedkategorier:
- Primær: Dette er biomasse, der kommer direkte fra planter, afgrøder eller skove. Det inkluderer træ, landbrugsafgrøder som majs, hvede, raps, sukkerrør osv., samt biomasse fra skovbrug og skovrydning. Primær biomasse kan bruges som brændsel til opvarmning, elproduktion og transport eller omdannes til forskellige former for biobrændsler som bioethanol og biodiesel.
- Sekundær: Dette refererer til affaldsprodukter og restmaterialer fra landbrug, skovbrug, fødevareindustri og husholdninger. Det kan omfatte affald fra afgrødeproduktion, husdyrgødning, organisk affald fra fødevareproduktion og affald fra husholdninger. Sekundær masse kan behandles til biogas ved anaerob nedbrydning eller bruges som brændsel i form af træpiller, biobrændsel eller biomasseblokke.
- Tertiær: Dette er biomasse, der allerede er blevet brugt og har gennemgået en primær eller sekundær proces. Det inkluderer forbrænding af træaffald og husholdningsaffald for at producere energi eller konvertering af biomasseaffald til biogas eller biobrændstoffer. Tertiær masse bruges ofte til affaldsbehandling og energiudnyttelse.
Biomassen bruges til forskellige formål som energiproduktion, opvarmning, elektricitetsproduktion, brændstoffer til køretøjer og produktion af biomaterialer. Den er anerkendt som en fornybar og CO2-neutral energikilde, da den frigiver den samme mængde CO2, som den absorberede under vækst, hvilket bidrager til at reducere netto-CO2-udledningen og mindske afhængigheden af fossile brændsler.
Biomassen kan være en vigtig del af den overgang til mere bæredygtige energisystemer, men det er også vigtigt at overveje bæredygtighedsaspekter som landbrugspraksis, ressourceforvaltning og miljøpåvirkning ved produktion og anvendelse af biomasse.
Ny fodertilsætning skal mindske køers udledning af metan
Ny fodertilsætning skal mindske køers udledning af metan
Teknologisk Institut - Et nyt forskningsprojekt vil udvikle et fodertilskud til køer baseret på metan-reducerende bakterier. Bakterierne skal mindske køers udledning af klimagassen metan og samtidig være en værdifuld proteinkilde til højere mælkeudbytte.
I Danmark står husdyr for en stor del af udledningen af klimagassen metan. Metan som drivhusgas er langt mere potent end CO2 i sin evne til at fange varme og derved bidrage til den globale opvarmning. Især kvæg er en betydelig kilde, grundet deres fordøjelsesprocesser, som producerer store mængder metan. En malkeko udleder ca. 600 liter metan dagligt.
Forskningsprojektet MethaCow stræber efter at reducere metan direkte i koens vom ved at fodre køer med et fodertilskud, der vil bestå af metan-reducerende bakterier og indkapslede næringsstoffer, som bakterierne skal bruge for at vokse. Projektet skal undersøge, om der kan skabes de rigtige vækstbetingelser for bakterien i koens vom og hvad disse betingelser er. For at skabe de rigtige vilkår skal der være næringsstoffer i den rette mængde, så bakterien kan trives, og fordøjelsen kan fortsætte upåvirket.
Omdanne til CO2 og protein
- Projektet har potentialet til i en væsentlig grad at kunne reducere de store mængder metan som udledes af køer. Innovationsfondens investering i projektet skal bruges til at forske i, om og hvordan metan i koens vom kan omdannes til CO2 og protein, og dermed nedsætte koens udledning af metan, siger Eleonora Miquel Becker, centerprojektleder på Teknologisk Institut.
Målet i MethaCow er en reduktion i metan-udledningen fra køer med potentielt mere end 50 procent ved at omdanne metan i koens vom til bakteriel biomasse. Den bakterielle biomasse har et højt indhold af protein og forventes at blive fordøjet i tyndtarmen og dermed forsyne koen med næringsstoffer til gavn for koen og dens mælkeproduktion. Samtidig følger Aarhus Universitet, hvordan MethaCows fodertilskud påvirker koen i øvrigt.
Stort potentiale
Lykkedes det at få bakterien til at vokse i koens vom er der et stort potentiale for teknologien. Alene i Danmark var 1,6 millioner kvæg registreret i 2021, som producerer metan svarende til 3,6 milliarder kg CO2-ækvivalenter om året. CO2-ækvivalenter er en måleenhed, der bruges til at sammenligne de forskellige drivhusgassers effekt på global opvarmning relativt til effekten af CO2.
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomhederne GreenCow Biosolutions A/S og UniBio Tech Science A/S samt Aarhus Universitet og Københavns Universitet som tilsammen spænder over kompetencer inden for mikrobiologi, husdyr- og veterinærvidenskab, foder og fødevareteknologi samt har stor erfaring med iværksætteri af videnstunge virksomheder som skal til for at løse den komplekse problemstilling med at få bakterierne til at trives og reducere metan i vommen på koen.
Fakta:
Innovationsfondens investering: 20 mio. kr.
Samlet budget: 28 mio. kr.
Varighed: 3,5 år
Officiel titel: MethaCow - Sustainable livestock farming: Methane emission reduction from cows by methanotrophic bacteria
Partnerne:
Teknologisk Institut er projektleder for projektet og bidrager med viden om processer og ingredienser til forarbejdning og stabilisering, f.eks. indkapsling, formulering, tørring og stresstest af produkter i topmoderne laboratorie- og pilot-skala testfaciliteter.
GreenCow Biosolutions A/S, stiftet af Ebbe Busch Larsen, er ophavsmanden til den overordnede idé bag projektet og står for licensrettigheder til industrialisering af resultater af bakteriekulturer og indkapslede næringsstoffers anvendelse i foderblandinger på kommerciel skala. De står også for fermenterings- og procesteknologi samt R&D-aktiviteter i forhold til produktion og produktionsrettigheder.
UniBio Tech Science A/S har grundlæggende patenter om brugen af metan-reducerende bakterier til anvendelse i koens vom samt indsigt i den grundlæggende proces med at producere metan-reducerende bakterier i en kommerciel sammenhæng, samtidig med at producere protein.
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet udfører state-of-art forskning inden for drøvtyggerernæring, fordøjelsesfysiologi, vomfunktion, foderkvalitet og kvægproduktion, og leverer teknologisk innovation for at sikre bæredygtig fødevareproduktion og mindske klimapåvirkninger.
Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet arbejder med mikrobiel økologi, og har stor erfaring med mikrobielle interaktioner i pattedyrets fordøjelseskanal. De har etableret forskellige in vitro-systemer, herunder også et system, der muliggør håndtering af methanogener og methanotrofer. Derudover har gruppen topmoderne arbejdsgange til karakterisering af tarmmikrobiomet, bioinformatik og dataintegration.
