Biomasse

Som en af de første kommuner i Danmark undersøger Vallensbæk potentialet i biokul til at reducere CO₂ og forbedre bymiljøets tilstand gennem EU-støttede forsøg

Vallensbæk Kommune går forrest i Danmark med et nyt og innovativt klimaforsøg, hvor man tester, om biokul i bybeplantning kan reducere vandings- og plejeomkostninger og samtidig indgå som en del af kommunens klimamål ved at binde CO₂ i jorden. Som en del af det EU-finansierede Power Bio-projekt har Vallensbæk anlagt 24 forsøgsbede på to af kommunens veje, hvor halvdelen af bedene er tilsat certificeret biokul, mens den anden halvdel fungerer som kontrolbede uden biokul. Forsøget skal dokumentere biokullets potentiale for at skabe mere bæredygtige grønne områder.

Biokul, der er pyrolyseret biomasse, kan både holde på vand og næringsstoffer i jorden og bidrage til at binde CO₂ i flere hundrede år. Vallensbæk Kommune håber, at de specifikke forsøg med biokul kan være et klimaredskab og samtidig vise, hvordan kommunen kan spare ressourcer og styrke planters overlevelse under tørre perioder.

- Vallensbæk Kommune har, ligesom mange andre kommuner, ambitiøse klimamål, som vi løbende arbejder på at realisere. Biokul kan blive et vigtigt redskab i arbejdet med CO2-reduktion, og vi håber, at erfaringerne fa vores forsøg vil vise, hvordan vi kan skabe grønne områder, der både bidrager til vores klimamål og samtidig sikrer en mere effektiv ressourceanvendelse, siger June Thomsen, klimakoordinator i Vallensbæk Kommune.

Forsøget i Vallensbæk Kommune er en del af EU-projektet Power Bio, der med 23 andre kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner undersøger nye, grønne metoder til at bl.a. at håndtere biomasser som græs og strandopskyl i Øresundsregionen.

Projektleder Luna Naja Rosendal Katz fra Gate 21, der koordinerer samarbejdet, udtaler:

- Vallensbæk placerer sig som dansk front runner i brugen af biokul, hvor kommunen vil undersøge dets effekt på både drift, klima og vækstresultater. Jeg glæder mig meget til at følge forsøgets fremgang og ser frem til, at vi forhåbentlig står tilbage med en løsning, der kan skaleres kommunalt i både Danmark og Sverige.

Sådan testes biokul i Vallensbæk

For at opnå målbare resultater har Vallensbæk etableret 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul. Højbedene, fremstillet af corten-stål, er placeret så forholdene for sol, tørke og regn er identiske. Dette gør det muligt at måle forskellene i bedenes behov for vanding, vækst og vedligeholdelse. Forsøget overvåges løbende af Sweco, og resultaterne vil kunne danne grundlag for en business case for brug af biokul i fremtidige grønne anlægsprojekter.

Det er vigtigt at vi stiller høje krav til vores energisektor og til den biomasse vi anvender for at kunne levere strøm og varme til Danmark, lyder det Dansk Fjernvarme i en kommentar til de skærpede bæredygtighedskrav.

Anvendelse af bæredygtig biomasse er fortsat en vigtig brik i forsyningen af el og fjernvarme. Danmark har i forvejen nogle af de skrappeste krav til bæredygtigheden, der går videre end EU's krav. Nu skal kravene skærpes yderligere dels som følge af implementeringen af EU's reviderede VE-direktiv samt yderligere krav fra regeringen, der går et skridt længere.

Dansk Fjernvarme, der er brancheforening for landets fjernvarmeselskaber og kraftvarmeværker, tager vel imod de skærpede krav om bæredygtighed. Men slår samtidig fast, at det er afgørende at de nye politiske krav implementeres fornuftigt, da kravene kræver stor indsats af selskaberne.

- Bæredygtighedskravene har allerede bidraget til at sikre et stort fokus på bæredygtighed hos fjernvarmeselskaberne og leverandørerne af biomassen. Det er positivt og sikrer, at den biomasse, der anvendes, har den lavest mulige påvirkning på klima, miljø og biodiversitet, siger Jannick Hauschildt Buhl, områdechef i Dansk Fjernvarme og fortsætter:

- I implementeringen af de skærpede krav bliver det vigtigt at have fokus på, at reguleringen også er administrerbar for selskaberne. Der er allerede en stor indsats forbundet med dokumentation af bæredygtigheden, som nu bliver større – herunder for mindre selskaber. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, hvor vi finder det der skal findes, hvis reglerne ikke overholdes, men samtidig ikke risikerer at selskaberne ulovliggøres i tilfælde, hvor biomassen egentlig er bæredygtig, men regulering og dokumentationskrav er for kompleks.

Forbruget af biomasse er på vej ned
Det danske forbrug af biomasse til produktion af fjernvarme er på vej ned og forventes at være halveret i 2035 ifølge den seneste klimafremskrivning. Det skyldes, at en stadigt større del af fjernvarmen bliver produceret på store varmepumper, elkedler og geotermi, ligesom der også er et stort potentiale for at udnytte overskudsvarme fra industrien. I Energistyrelsens seneste Analyseforudsætninger til Energinet fremgår det da også, at hele 97% af de konkrete projekter, som Energistyrelsen har kendskab til i fjernvarmen, vil være elbaserede løsninger.

- Selvom biomasseforbruget vil falde i de kommende år fordi vores energiselskaber i langt højere grad investerer i elbaserede løsninger,  så spiller den bæredygtige biomasse fortsat en rolle i fremtiden. Energiselskaberne investerer i et væld af forskellige løsninger, der kan supplere hinanden, sådan at vi ikke bliver afhængige af prissving eller knaphed på én energikilde, siger Jannick Hauschildt Buhl.

Husk det private forbrug af biomasse
Dansk Fjernvarme understreger at der også er behov for en strategi, der vil sikre,  at vi stiller samme høje krav til det private forbrug af biomasse. Omkring en tredjedel af det samlede danske forbrug af biomasse sker ude i private hjem. Der bør gælde samme bæredygtighedskrav til den del af forbruges som til energisektorens forbrug.

- Det er grundlæggende fornuftigt, at fjernvarmeproduktion omfattes af bæredygtighedskrav, men man bør hurtigst muligt også se på, hvordan privatforbruget kan omfattes i højere grad, lyder det fra Jannick Hauschildt Buhl.

Teknologisk Institut - Et nyt forskningsprojekt vil udvikle et fodertilskud til køer baseret på metan-reducerende bakterier. Bakterierne skal mindske køers udledning af klimagassen metan og samtidig være en værdifuld proteinkilde til højere mælkeudbytte.

I Danmark står husdyr for en stor del af udledningen af klimagassen metan.  Metan som drivhusgas er langt mere potent end CO₂ i sin evne til at fange varme og derved bidrage til den globale opvarmning. Især kvæg er en betydelig kilde, grundet deres fordøjelsesprocesser, som producerer store mængder metan. En malkeko udleder ca. 600 liter metan dagligt.

Forskningsprojektet MethaCow stræber efter at reducere metan direkte i koens vom ved at fodre køer med et fodertilskud, der vil bestå af metan-reducerende bakterier og indkapslede næringsstoffer, som bakterierne skal bruge for at vokse. Projektet skal undersøge, om der kan skabes de rigtige vækstbetingelser for bakterien i koens vom og hvad disse betingelser er. For at skabe de rigtige vilkår skal der være næringsstoffer i den rette mængde, så bakterien kan trives, og fordøjelsen kan fortsætte upåvirket.

Omdanne til CO₂ og protein
- Projektet har potentialet til i en væsentlig grad at kunne reducere de store mængder metan som udledes af køer. Innovationsfondens investering i projektet skal bruges til at forske i, om og hvordan metan i koens vom kan omdannes til CO₂ og protein, og dermed nedsætte koens udledning af metan, siger Eleonora Miquel Becker, centerprojektleder på Teknologisk Institut.

Målet i MethaCow er en reduktion i metan-udledningen fra køer med potentielt mere end 50 procent ved at omdanne metan i koens vom til bakteriel biomasse. Den bakterielle biomasse har et højt indhold af protein og forventes at blive fordøjet i tyndtarmen og dermed forsyne koen med næringsstoffer til gavn for koen og dens mælkeproduktion. Samtidig følger Aarhus Universitet, hvordan MethaCows fodertilskud påvirker koen i øvrigt.

Stort potentiale
Lykkedes det at få bakterien til at vokse i koens vom er der et stort potentiale for teknologien. Alene i Danmark var 1,6 millioner kvæg registreret i 2021, som producerer metan svarende til 3,6 milliarder kg CO₂-ækvivalenter om året. CO₂-ækvivalenter er en måleenhed, der bruges til at sammenligne de forskellige drivhusgassers effekt på global opvarmning relativt til effekten af CO₂.

Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomhederne GreenCow Biosolutions A/S og UniBio Tech Science A/S samt Aarhus Universitet og Københavns Universitet som tilsammen spænder over kompetencer inden for mikrobiologi, husdyr- og veterinærvidenskab, foder og fødevareteknologi samt har stor erfaring med iværksætteri af videnstunge virksomheder som skal til for at løse den komplekse problemstilling med at få bakterierne til at trives og reducere metan i vommen på koen.

Fakta:

Innovationsfondens investering: 20 mio. kr.
Samlet budget: 28 mio. kr.
Varighed: 3,5 år
Officiel titel: MethaCow - Sustainable livestock farming: Methane emission reduction from cows by methanotrophic bacteria

Partnerne:

Teknologisk Institut er projektleder for projektet og bidrager med viden om processer og ingredienser til forarbejdning og stabilisering, f.eks. indkapsling, formulering, tørring og stresstest af produkter i topmoderne laboratorie- og pilot-skala testfaciliteter.

GreenCow Biosolutions A/S, stiftet af Ebbe Busch Larsen, er ophavsmanden til den overordnede idé bag projektet og står for licensrettigheder til industrialisering af resultater af bakteriekulturer og indkapslede næringsstoffers anvendelse i foderblandinger på kommerciel skala. De står også for fermenterings- og procesteknologi samt R&D-aktiviteter i forhold til produktion og produktionsrettigheder.

UniBio Tech Science A/S har grundlæggende patenter om brugen af metan-reducerende bakterier til anvendelse i koens vom samt indsigt i den grundlæggende proces med at producere metan-reducerende bakterier i en kommerciel sammenhæng, samtidig med at producere protein.

Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet udfører state-of-art forskning inden for drøvtyggerernæring, fordøjelsesfysiologi, vomfunktion, foderkvalitet og kvægproduktion, og leverer teknologisk innovation for at sikre bæredygtig fødevareproduktion og mindske klimapåvirkninger.

Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet arbejder med mikrobiel økologi, og har stor erfaring med mikrobielle interaktioner i pattedyrets fordøjelseskanal. De har etableret forskellige in vitro-systemer, herunder også et system, der muliggør håndtering af methanogener og methanotrofer. Derudover har gruppen topmoderne arbejdsgange til karakterisering af tarmmikrobiomet, bioinformatik og dataintegration.