Alfa Laval og AquaGreen indgår strategisk partnerskab

Alfa Laval - AquaGreen_Henning Schmidt-Petersen - Carl Rehncrona - Jesper Jarngren

Alfa Laval – AquaGreen_Henning Schmidt-Petersen – Carl Rehncrona – Jesper Jarngren

For at fremme vand- og affaldsløsninger

Alfa Laval i Søborg og den danske cleantechvirksomhed AquaGreen har underskrevet et forståelsespapir for at styrke samarbejdet om omdannelse af biomasse og affald til vedvarende termisk energi og biokul. Det strategiske partnerskab markerer et vigtigt skridt fremad i udviklingen af bæredygtige teknologier til vand- og affaldshåndtering.

Ved at kombinere Alfa Lavals teknologi og ekspertise inden for dekantercentrifuger, der kan separere stoffer og væsker, med AquaGreens innovative IDP-system (Integrated Drying & Pyrolysis) sigter de to virksomheder mod at levere omfattende, højeffektive løsninger til slamafvanding, CO₂-reduktion, kulstofbinding, eliminering af miljøforurenende stoffer og ressourcegenvinding. Samarbejdet kan hjælpe kommuner og industrivirksomheder med at opfylde deres miljømål og samtidig bidrage til den cirkulære økonomi.

– Dette partnerskab afspejler vores fælles engagement i innovation og bæredygtighed, siger Carl Rehncrona, President, Business Unit Decanters.

– Sammen kan vi fremskynde indførelsen af grønne teknologier, der omdanner affald til værdifulde ressourcer.

Henning Schmidt-Petersen, grundlægger og CCO, AquaGreen, tilføjer:

– Vores fælles indsats vil åbne op for nye markedsmuligheder og skabe effektive ændringer i den måde, vi håndterer og udnytter affald på.

Jesper Jarngren, Vice President, Global Sales, Business Unit Decanters hos Alfa Laval, understreger også det store potentiale, der er i samarbejdet mellem de to virksomheder.

– Vi kan reducere mikroforurenende stoffer som lægemiddelrester og PFAS, der er notorisk vanskelige at fjerne med konventionelle metoder, betydeligt. Samtidig åbner vi nye muligheder for ressourcegenvinding ved at omdanne slam til biokul og vedvarende energi, siger Jesper Jarngren.

Forståelsespapiret skitserer fælles aktiviteter, herunder markedsudvikling, teknologisk innovation, eftersalgsservice og vidensdeling, med fokus på at levere integrerede løsninger, der reducerer miljøpåvirkningen og fremmer langsigtet bæredygtighed.

Se Leverandører af Centrifuger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger