Kraftvarmeanlæg

1 dags kursus - På dette kursus får du den teoretiske og praktiske viden om hvordan varmeinstallationer skal projekteres og udføres i fremtiden.

Mere info og tilmelding her

I den seneste revision af varmenormen DS 469 er der indført en række ny regler - regler, der vil have betydning for hvordan varmeanlæg med vand som varmebærende medium fremover skal projekteres, udføres og reguleres.

Indhold

• DS 469, varme og køleanlæg i bygninger
• Det lovmæssige grundlag - hvorfor skal den anvendes og hvordan?
• Regler og krav til termisk komfort, hvad er det og hvordan opnås det?
• Varmegivere og dimensioneringen af disse
• Konvertering af eksisterende installationer. Hvad skal man være opmærksom på?
• Krav til styring og regulering af varmeinstallationer
• Pumper i varmeinstallationer, krav og dimensionering
• Materialer og komponenter - hvilke krav kan stilles?
• Isolering af varmeinstallationer, krav i BR15 og DS 452
• Varmt brugsvandsinstallationer.

Deltagerprofil

Kurset er specielt udviklet og tilrettelagt for VVS-installatører, ansatte på fjernvarmeforsyninger og rådgivende ingeniører.

Teknologisk Institut - Som det første af sin slags skal et kraftvarmeværk på Bornholm genbruges som central komponent i fremtidens energisystem. Her bringer Teknologisk Institut og partnere forskellige teknologier i spil for at lagre overskydende energi fra sol og vind og frigive den, når behovet opstår.

Konventionelle kraftvarmeværker i hele Europa sættes ud af spillet, når en fremtid uden fossile brændstoffer nærmer sig. Nu skal Bornholms Energi & Forsynings kraftvarmeværk på havnen i Rønne på Bornholm danne ramme for demonstration af et innovativt hybridt energilagringssystem, der vil bidrage til at stabilisere elnettet, øge forsyningssikkerheden og muliggøre en større integration af vedvarende energikilder som sol og vind. S

amtidig skal projektet gøre det billigere at implementere teknologi til at lagre energi og accelerere brugen af grøn strøm i Europa. 

– Det, vi arbejder på i EU-projektet 2LIPP, er at finde en løsning, der både bevarer kraftværkernes værdi og erfaringer. Samtidig skal de indgå i en grøn omstilling uden at gå på kompromis med elnettets stabilitet. Vi genbruger dele af kraftvarmeværkets oprindelige teknologi, herunder dampturbine, generator, kontrolsystemer samt tilslutning til el- og fjernvarmenet, mens en ny blok med nye lagringsteknologier tilføjes, fortæller Katharina Brarup Schäfer, konsulent på Teknologisk Institut. 

Tre innovative lagringsteknologier
En vigtig del af løsningen er at integrere flere typer af energilagringsteknologier. Den første omfatter lagring i flydende hydroxidsalt, som er en billig og effektiv metode til at lagre energi. Den anden er genbrugte bilbatterier, der repræsenterer en miljøvenlig og omkostningseffektiv tilgang, og den sidste, et højteknologisk svinghjul. Et højteknologisk svinghjul er en avanceret energilagringsenhed, der bruger roterende masse til at lagre og afgive energi. Det fungerer ved at omdanne elektrisk energi til kinetisk energi og derefter tilbage til elektricitet, når det er nødvendigt. 

– Vi udnytter forskellige lagringsteknologier for at skabe en fleksibel og robust løsning, der kan levere grøn energi tilbage til elnettet. Det handler om at kunne lagre overskydende energi fra fx vind og bruge den senere, når produktionen fx på grund af vejrforholdene, ikke dækker efterspørgslen, forklarer Katharina Brarup Schäfer, konsulent på Teknologisk Institut,

Den kombinerede energilagringsløsning bliver styret af et innovativt energistyringssystem (EMS), som balancerer udbud og efterspørgsel på både varme og strøm. Systemet sikrer, at kraftværker kan støtte elnettet med en høj andel vedvarende energi uden at kompromittere forsyningssikkerheden.  

Et økonomisk løft til energisektoren
Teknologien skubber ikke kun på energisektorens grønne omstilling, men også for økonomien i den europæiske energisektor. Estimater viser, at løsningen kan fastholde værdier i Europa på op til 1,2 milliarder euro i aktiver, som ellers ville være gået tabt med kontinentets  kraftvarmeværker. Der er samtidigt stort potentiale for at opgradere op til 500 GW af den eksisterende energikapacitet på kraftværker i Europa. 

– Det unikke ved 2LIPP er, at vi med relativt lave omkostninger grundet genanvendeligheden, kan skabe en energilagringsløsning, der kan implementeres bredt på tværs af Europa. Det handler om at få mest muligt ud af de ressourcer, vi allerede har til rådighed, og om at gøre energisystemet mere fleksibelt og bæredygtigt på lang sigt, siger Katharina Brarup Schäfer, konsulent på Teknologisk Institut.  

2LIPP-projektet ('Second Life for Power Plants') er støttet af EU's Horizon-program og involverer flere nationale og internationale partnere, herunder Teknologisk Institut, Energy Cluster Denmark (projektleder), Bornholms El-produktion A/S, Fraunhofer-Gesellschaft og DTU - Danmarks Tekniske Universitet. 

Det kan være risikabelt for jeres drift og virksomhedsvækst, hvis I udelukkende baserer jeres strømforbrug på det offentlige elnet. Efterspørgslen på elektricitet fra det offentlige elnet stiger voldsomt, og som leder i en industrivirksomhed kan du ikke være sikker på, I kan få den effekt, som I skal bruge for at udfolde jeres vækstplaner.

Af Allan Andreasen, direktør hos ABB

Hele samfundet skal elektrificeres, og vores energi skal komme fra vedvarende energikilder. Det er den klokkeklare målsætning for politikere, erhvervslivet – ja, egentlig for langt de fleste danskere. Men før vi kommer dertil på en stabil og bæredygtig måde, skal vi nok desværre gå igennem forskellige forsyningsudfordringer.

Hos ABB er vi hver dag i sving med at hjælpe virksomheder med at opnå en mere grøn energiprofil, blandt andet med en generel elektrificering på bekostning af for eksempel gas. Desværre er der dog ikke altid så meget fokus på mængden af energi, som for eksempel store industrivirksomheder skal have adgang til. Og det kan overraske en del virksomhedsledere, at den offentlige elforsyning ikke bare er en kilde med ubegrænset kapacitet.

På trods af, at elnettet er blevet udbygget til en ret kompleks infrastruktur, har vi været vant til, at strømmen bare er der. Men som med alle andre varer kan der opstå et udbudsproblem, hvis efterspørgslen bliver for høj. Synspunktet bakkes op af klima-, energi- og forsyningsministeren, der for nylig var ude med et budskab om, at virksomheder er bekymrede for, om der er tilstrækkelig forsyning. Netop den problematik kan potentielt blive et problem for jeres industrivirksomhed, hvis I er i gang med eller planlægger at omlægge produktionen til elektricitet. Manglende udbud af strøm kan også give problemer, hvis I bare har planer om at udvide driften på grund af efterspørgsel fra kunder.

Måske har I i dag en 5 MWh-forsyning fra det offentlige elnet. Men det er er langt fra sikkert, at I kan få øget effekten, hvis I har behov for det. Der er flere om efterspørgslen og mange forskellige behov og nye teknologier, der skal tilgodeses i en grøn elektrificering af samfundet. Det er ikke alle steder, infrastrukturen følger med.

Tag ejerskab og tænk langsigtet

Hvis I som energiintensiv virksomhed stadig vil jagte jeres vækstplaner, er det derfor en god idé at finde ud af, hvad der er af alternative muligheder.

Det handler generelt om at tage ejerskab over egen elforsyning og dermed minimere forsyningsrisikoen. Det kan for eksempel være ved at få solceller eller varmepumper installeret – måske med en lagringsmulighed tilknyttet. På den måde reducerer I jeres afhængighed af forsyningen fra elnettet, og det kan endda vise sig at være en ganske givtig forretning, fordi I på grund af højere energipriser får forrentet jeres investering i et energianlæg på en attraktiv måde.

Ved at have eget energi-setup undgår I også de såkaldte 'blackouts' og 'brownouts', der opstår i elnettet fra tid til anden, og som samlet kan være yderst bekosteligt for en industri- og produktionsvirksomhed.

Lavere priser må ikke blive sovepude

Energipriserne eksploderede med Ruslands invasion af Ukraine, men er siden andet halvår af 2022 faldet godt tilbage. De meget volatile priser ser vi ikke rigtig mere. Men roen må ikke blive en sovepude.

Som ansvarlig virksomhed er miljø og klima højt på forretnings- og samfundsdagsordenen, og netop derfor giver det god mening at få for eksempel sit eget decentrale mini-kraftværk. Ved at producere egen grøn strøm er virksomheden sikker på ikke at belaste CO2-regnskabet unødigt.

Med en decentral løsning trækker jeres virksomhed ikke på det fælles elnet, der i forvejen er hårdt spændt for. Og som samtidig kan være baseret på fossile brændsler.

En ekstra fordel ved at omstille jeres energiforbrug til grønne kilder er, at I kommer til at spare energiafgifter, som især fra 2030 kan forventes at stige, da 2030 er sat som et vigtigt skæringsår for krav til den grønne omstilling.

Alt i alt går både samfundsansvar, forsyningssikkerhed og økonomi op i en højere enhed, hvis I vælger en decentral energiforsyning. Det giver mening på alle måder.