Patentbureauer
Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så opfindelsen bliver tilgængelig for alle, og derved kommer samfundet til gode
Patentbureauer:
Budde Schou A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telf.: 70 25 09 00
E-mail: info@buddeschou.dk
kompetencer: patentbureau, patenter, varemærker, agenturer, IPR, design, kopiering
Chas. Hude A/S
H. C. Andersens Boulevard 33
1553 København V
Telf.: 33 19 34 00
E-mail: chashude@chashude.dk
kompetencer: patentbureau, patenter, varemærker, agenturer, IPR
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf.: 4350 8000
E-mail: pvs@dkpto.dk
CompuMark - Tre ud af fire brands har oplevet varemærkekrænkelser det sidste år

En ny undersøgelse foretaget af CompuMark, som er førende inden for varemærkeregistrering og varemærkebeskyttelse, viser, at tre ud af fire brands har oplevet varemærkekrænkelser det sidste år. Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti brands oplever, at omfanget af varemærkekrænkelser er blevet større
I en ny rapport, hvor 300 fagpersoner inden for juridisk varemærkebeskyttelse fra USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig har deltaget, står det klart, at den største problematik ved de mange varemærkekrænkelser er kundeforvirring (44 procent). Dernæst mener 40 procent af respondenterne, at tab af indtægt er en udfordring, 34 procent peger på reduceret kundeloyalitet, og 33 procent mener, at skader på brandets omdømme udgør et stort problem ved varemærkekrænkelser. En tredjedel af respondenterne svarer, at de har været nødt til at ændre navnet på et af deres brands som følge af krænkelserne, mens mere end halvdelen af respondenterne (56 procent) har lagt sag an i forbindelse med varemærkekrænkelser det seneste år.
Nye kanaler som sociale medier gør det svært at finde et unikt mærke
"Vores rapport viser, at antallet af varemærkeansøgninger er stigende," siger Jeff Roy, direktør for CompuMark. ”Det er blevet lettere at drive forretning på et globalt plan, der kommer hele tiden nye aktører på markedet, ligesom vi også oplever nye kanaler såsom sociale medier, hvilket har gjort det sværere end nogensinde før at finde et unikt mærke at varemærkeregistrere.”
”Brands bliver nødt til at arbejde hårdere i dag for at bekæmpe krænkelser og minimere de risici, der følger med. Som følge heraf bliver processen med at søge varemærker i stigende grad vigtig, og den tendens vil fortsætte," siger Jeff Roy.
Brexit øger ansøgninger om UK-varemærker
Ikke overraskende viser undersøgelsen, at flertallet af varemærkeansøgningerne sker på tværs af produkter og services, logoer, billeder og firmanavne. Undersøgelsen viser også interessante internationale resultater omkring usædvanlige varemærkeansøgninger. De franske respondenter udviser en højere interesse end gennemsnittet for at registrere hashtags og lyde som varemærker, mens de tyske respondenter viser en større interesse for at varemærkeregistrere farver og lugte.
Respondenterne peger også på en række udfordringer, der har indflydelse på ansøgningsadfærden, herunder tidspres, budgetter, globalisering og mangel på værktøjer og ressourcer. Større budgetter (51 procent), bedre teknologi (49 procent) og flere ressourcer (48 procent) er nævnt som løsning på udfordringerne, mens det kommer frem, at 22 procent har ansøgt om flere UK-varemærker efter Brexit. Endeligt svarede 31 procent, at de har ansøgt om flere EU-varemærker i år
Jimco - Registrér din virksomhed på kinesisk og undgå omfattende tab

Varemærkesager kan koste dyrt for virksomheder, der har fået navn eller opfindelser stjålet
Problemet er især stort i forhold til Kina, hvor de mange domstole tolker loven til fordel for det kinesiske arbejdsmarked.
Den danske virksomhed Jimco, der producerer UV-C-baserede luftrensnings- og desinfektionssystemer, gennemgik sidste år en langvarig kamp for at vinde deres navn tilbage, efter et kinesisk firma havde snuppet rettighederne for øjnene af dem.
– En kinesisk virksomhed, vi havde forsøgt at samarbejde med, registrerede varemærket i både Kina, Indien, Europa og USA, selvom vi havde afbrudt samarbejdet på grund af sprogbarrierer. Herefter skulle jeg bruge penge på at ugyldiggøre varemærkeregistreringen i hvert land, fortæller Jimmy Larsen, direktør i Jimco A/S.
To stavemåder giver dobbelt beskyttelse
IPR-virksomheden Patrade bliver på ugentlig basis kontaktet af virksomheder, der oplever varemærketyveri. Advokat Eva Skovbo, der er leder af den juridiske afdeling inden for varemærkeret, fortæller om lovgivningen i Kina.
– Der er ikke noget galt med lovgivningen i Kina, den er bare meget ung, og problemet er, at de mange domstole vælger at tolke reglerne, som de altid har gjort. Det vil sige at dén, der ansøger om varemærket først, får det. Desuden får alle varemærker en kinesisk stavemåde og på den måde dobbelt beskyttelse. Derfor skal vestlige virksomheder også altid huske at registrere deres varemærke med et kinesisk navn, siger hun.
Kina passer på sine arbejdspladser
Bent Ole Gram Mortensen, professor på juridisk institut, Syddansk Universitet, peger på, at domstolene i Kina ofte vælger at tolke reglerne til gavn for det kinesiske samfund.
– Her i Danmark har vi ’rule of law’, mens man i Kina kører ’rule of man’. De vil miste arbejdspladser, hvis de lukker en fabrik, der laver kopivarer. Og det er de ikke interesserede i.
Både større og mindre virksomheder i Danmark mærker konsekvensen af kinesernes tolkning af paragrafferne. Og valget står mellem enten at undlade at bruge sit mærke i Kina eller at betale prisen for at køre en sag. Jimco valgte det sidste og har takket være Factory Law, et dansk advokatkontor med en kinesisk medarbejder, fået deres navn tilbage i Kina, men de kører stadig flere sager med det tidligere joint venture-selskab.
– Det er tyveri og ingen forsikring dækker. Du er magtesløs. Vi er gået glip af en masse omsætning, fordi den kinesiske virksomhed har udnyttet Jimco. Det er som det vilde vesten, siger Jimco’s Jimmy Larsen.
Eva Skovbo fremlægger det eneste bud på en løsning, hun ser mulig. – Vi håber, at domstolene i Kina begynder at fortolke lovgivningen i overensstemmelse med, hvordan man gør i den vestlige verden, siger hun.
Bent Ole Gram Mortensen tilføjer: - Det bedste, vi kan gøre, er at oplyse om problemet og bruge brancheorganisationer. Vi kan desuden forsøge at påvirke Kina politisk. Kina har jo også interesse i fortsat at få lov at eksportere.