Havne og Industrihavne

Industrihavne er kendetegnet ved at huse og servicere større skibe og både som sejler i erhvervsøjemed og hvor forholdende er målrettet det maritime erhverv. På industrihavne foregår der eksempelvis lastning og losning af varer, gods og containere og havnen vil som oftest være med tilhørende kaj- og landanlæg udstyret med havnekraner, skinner, lagerarealer m.m.

Danske Havne og Industrihavne:


Aabenraa Havn

Mellemvej 25
6200 Aabenraa
Tlf.: +45 74 62 25 14
E-mail: info@aabenraahavn.dk

www.aabenraahavn.dk

Kompetencer: Industrihavn

Læs mere om Aabenraa Havn


Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
Tlf.: 72 11 81 00
E-mail: danskehavne@danskehavne.dk

www.danskehavne.dk

Kompetencer: Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne

Læs mere om Danske Havne


Frederikshavn Havn

Oliepieren 7
9900 Frederikshavn
Tlf.: 96 20 47 00
E-mail: info@pof.dk

www.pof.dk

Kompetencer: Industrihavn

Læs mere om Frederikshavn Havn


Port of Frederikshavn – Ny flydedok på plads


12.jan 2021


Orskov Yards nye flydedok – Dok 5 – blev lørdag morgen bugseret på plads ved den nye kaj. Dokken skal nu gøres klar til brug senere i januar. 

Flydedokken, der er bygget på det tyrkiske værft Hat-San, blev leveret til Orskov Yard i sommer og slæbt de 3.700 sømil til Frederikshavn, hvor et internt hydraulisk støttesystem blev installeret. Siden har placeringen af dokken afventet færdiggørelsen af det nye kajanlæg.

- Etableringen af det nye kajanlæg er gået efter planen, og CG Jensen har udført et virkelig flot stykke arbejde under svære betingelser både vejrmæssigt og med den midlertidige nedlukning af Nordjylland i efteråret. Det er fantastisk at se Dok 5 komme på plads ved den nye kaj - en stor milepæl for den maritime serviceindustri i Nordjylland. Vi ser frem til, at dokken snart bliver klar til at tage imod de første kunder, udtaler Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør hos Frederikshavn Havn. 


Fakta om den nye flydedok
Længde: 180 m
Bredde indvendig: 30 m
Dybde: 14 m
Design dybde: 13 m
Højde over kølblokke: 8,5 m
Løftekapacitet: 10.000 t
Kraner: 2 x 10 t


Frederikshavn Havn – Nyt bestyrelsesmedlem


04.jan 2021


Et stort velkommen til Lotte Rosenberg der pr. 1. januar 2020 er indtrådt i bestyrelsen for Frederikshavn Havn. 

Lotte Rosenberg er opvokset i Frederikshavn og er student fra Frederikshavn Gymnasium. Hun er uddannet jurist og har en baggrund som advokat hos Bech-Bruun. Efter en fuldtids MBA i udlandet skiftede Lotte karriespor til strategi og forretningsudvikling i Ørsted. Lotte sidder i dag som Senior Vice President i direktionen i et af Ørsteds 3 forretningsområder. Lottes ansvarsområde indbefatter bl.a. gas og olieinfrastruktur, langsigtede kontrakter, finansiel handel med gas, el, CO2, grønne certifikater og en række udviklingstiltag indenfor den grønne omstilling. Lotte har bestyrelseserfaring indenfor Ørsteds infrastrukturselskaber samt et innovativt grønt internationalt handelsselskab. 

- Jeg glæder mig til at indtræde i Frederikshavn Havns bestyrelse, hvor jeg håber at kunne bidrage til havnens fortsatte strategiske positionering som en attraktiv erhvervshavn, der vil danne rammen om en række aktiviteter indenfor den grønne omstilling og samtidig tiltrække arbejdspladser og skabe vækst i Frederikshavn, udtaler Lotte Rosenberg. 

Bestyrelsesformand Bo Uggerhøj ser frem til samarbejdet med Lotte Rosenberg:
- Jeg er overbevist om, at det bliver et stort plus for havnens bestyrelse at få Lotte med ombord. Hun kan supplere den øvrige bestyrelse med kompetencer og erfaring inden for bl.a. strategisk ledelse, jura, bæredygtighed og grøn energi. Alt sammen områder, der matcher nogle af de udfordringer og projekter, som Frederikshavn Havn arbejder med og ønsker at udbygge i fremtiden. 

Pladsen i Frederikshavn Havns bestyrelse blev ledig, da Lotte Lundberg har valgt at udtræde af bestyrelsen:
- Lotte Lundberg har med beklagelse valgt at udtræde af bestyrelsen, da den øvrige bestyrelse har tilkendegivet, at den ser en interessekonflikt i, at Lotte også indtræder i Monjasas bestyrelse. Dette er begrundet med, at Stena Oil er en stor kunde hos Frederikshavn Havn, og Monjasa er en stor konkurrent til Stena Oil. Der skal lyde en stor tak til Lotte Lundberg for godt samarbejde og en stor og flot indsats, udtaler bestyrelsesformand Bo Uggerhøj


Brugerne skal drive havnenes grønne løsninger


24.sep 2020


Med regeringens målsætning om en 70% reduktion af udledningen af CO2 i 2030 er der for alvor kommet fokus på at skabe grønne løsninger i de danske havne. Hvis det skal lykkes, handler det ikke mindst om at engagere og motivere slutbrugerne, mener producent af overvågningssystemer til havneanlæg

De danske havne investerer stort i løsninger til digitalisering af systemer til styring af deres energi- og ressourceforbrug i disse år. De fleste industrihavne har målsætninger om at reducere forbruget af el, vand og varme, og vejen til det går ofte over softwaresystemer, der kan registrere og styre forbruget.

”Alle disse bestræbelser har fået ekstra vægt i forbindelse med regeringens mål om, at vi skal reducere udledningen af CO2 med ikke mindre end 70% i 2030. De grønne mål er både ambitiøse og konkrete og vil få endnu større betydning for, hvordan havnene skal nå deres målsætninger inden for miljø og energi”, siger CEO og ejer af Vikingegaarden A/S. Vikingegaarden A/S har udviklet et system til overvågning af drift og forbrug på havnene, ProPower, som i øjeblikket anvendes på otte af landets erhvervshavne.

De grønne målsætninger handler ikke bare om bedre driftsøkonomi for havnen. En grøn profil er også en vigtig parameter for havnene, når de skal tiltrække ny aktører og nye kunder, og for havnenes ejer, der som oftest er værtskommunen.

ProPower-app gør det enkelt for slutbrugerne
Vikingegaardens overvågningssystem ProPower er et sammenhængende system, der både kan give havnen overblik over drift og forbrug og give den enkelte bruger af havnen mulighed for at styre og regulere det forbrug af energi, som afregnes med havnen. På den måde bliver det et fælles mål for både havn og brugere at styre forbruget og dermed medvirke til at opfylde havnens grønne målsætninger.

ProPower er i øjeblikket i brug i otte af de danske industrihavne, og her i efteråret 2020 kommer flere produktudviklinger, som skal medvirke til at engagere og motivere havnenes slutbrugere i arbejdet med at reducere eksempelvis elforbruget.

”Vi lancerer bl.a. en app, som både gør det meget enkelt at overvåge udviklingen i ens forbrug af el og vand, og rummer alle betjeningsfunktioner, hvis man for eksempel er lejer i en af havnens ejendomme eller har lagt til kaj med sit skib. Man kan for eksempel tænde og slukke for eksempelvis el via appen og på den måde stoppe et utilsigtet forbrug”, siger Ulrik Østergaard, som tilføjer, at app’en også vil gøre systemet attraktivt i lystbådehavne, hvor registrering og afregning af energi til bådene vil blive mærkbart forenklet.

Enklere administration
Eksisterende systemer fungerer oftest således, at man som eksempelvis besøgende skib skal registreres hos havnen, have en konto eller et kort, som på forhånd indbetaler penge på, så man kan afregne sit forbrug. Det gælder også, hvis man som eksternt håndværkerfirma servicerer skibe og virksomheder på en havn og skal trække strøm fra havnens anlæg. Strøm, som håndværkeren skal afregne med havnen og selv typisk vil fakturere videre til sin kunde.

Det kan give administrativt besvær med flere konti, afregningskort og forhalet fakturering. Med ProPower appen vil man få én indgang til alle havne, hvor overvågningssystemet anvendes, og appen rapporterer løbende forbruget til havnens bogholderi, så man eksempelvis som håndværker automatisk kan afregnes for sit forbrug af strøm umiddelbart ved arbejdets færdigmelding, og på den måde selv hurtigt kan få udfaktureret forbruget til den kunde, man har arbejdet for.

”Det handler om, at det skal være enkelt for brugerne at effektivere og mindske omkostningerne til energi, vand m.v., hvad enten er havnen selv eller havnens slutbrugere, det handler om. Et system skal være enkelt at benytte og have mange automatiserede processer, der giver hurtigt overblik. Vi skal motivere brugerne til at optimere energiforbruget, og det kan vi gøre ved at give dem hurtigt overblik, enkle muligheder for handling og klart overblik over økonomien”, siger Ulrik Østergaard. ”Det er det, det i sidste ende handler om. Vi kan stille fantastiske overvågningssystemer til rådighed, men i sidste ende er det brugernes motivation, der skaber resultaterne”, slutter CEO Ulrik Østergaard, Vikingegaarden A/S


Verdens suverænt største havnemobilkran lander på Lindø


31.okt 2019


Med købet af verdens største havnemobilkran er LINDØ port of ODENSE gearet til at håndtere fremtidens kæmpe havvindmøller
Indbygget elmotor sparer samtidig LINDØ port of ODENSE for 300 ton CO2-udledning om året. LINDØ port of ODENSE har netop underskrevet en købsaftale på verdens største havnemobilkran hos Liebherr i Rostock. Der er tale om en unik specialbygget Heavy Lift version med High Rise af verdens største havnemobilkran, LHM 800, fra den tyske producent Liebherr. Megakranen er den første af sin art på verdensplan og helt unik med en løftekapacitet på 308 ton og en løftehøjde på 96,7 meter. Kranen supplerer havnens eksisterende kranportefølje, som eksempelvis også omfatter den særlige portalkran med en løftekapacitet på 1200 tons, og den nye kran vil i kombination med den nuværende Liebherr LHM 550 havnemobilkran blandt andet gøre LINDØ port of ODENSE i stand til at håndtere morgendagens kæmpe havvindmøller. Som en af de eneste havne i verden vil LINDØ port of ODENSE eksempelvis kunne løfte 400 tons tunge naceller til havvindmøller udelukkende med mobile kraner, og samtidig giver megakranen rigtig gode muligheder for maksimal udnyttelse af den nye havneudvidelse. Unikke produktionsfaciliteter "Med købet af den nye megakran cementerer LINDØ port of ODENSE sin nøglerolle som en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling med unikke produktionsfaciliteter for fremtidens kæmpe havvindmøller. Vi kan se, at emnerne bliver større og større, og den udvikling imødekommer vi nu med denne investering, så vi fortsat kan bidrage til facilitering af grønne arbejdspladser indenfor bæredygtig energiproduktion," udtaler administrerende direktør Carsten Aa, LINDØ port of ODENSE. For LINDØ port of ODENSEs bulkkunder vil den nye megakran også betyde en hurtigere håndtering af eksempelvis stålskrot, og skibenes liggetid ved kaj vil blive kraftigt reduceret. Eldrift sparer 300 ton CO2 årligt Som noget ganske særligt er den specialbyggede LHM 800-kran udstyret med en elmotor, der kan erstatte dieselmotoren under drift. Ud over en væsentlig støjreduktion udmønter det sig i en markant CO2-reduktion på anslået 300 ton om året. "Det er en voldsom reduktion. Samtidig bliver eldriften af kranen CO2-neutral, fordi strømmen kommer fra vindmøllestrøm. Det er vigtigt for os også at gå forrest på det område. Vi arbejder kontinuerligt på at tage samfundsansvar, og vi deltager aktivt på mange områder i retning af en bæredygtig udvikling. Derfor er det yderligere en gevinst, at vi som de første får en model, som udover diesel kan køre på ren el, hvorved vi kan reducere vores CO2 udledning betydeligt," siger Carsten Aa. En anden særlig feature er, at LINDØ Port of ODENSEs to Liebherr-kraners styresystemer kan parres med hinanden, så én kranfører kan styre begge kraner samtidig. Denne funktionalitet betyder, at man kan udnytte de to kraners samlede løftekapacitet på op til 441 tons. Del af større udvidelse Udbygningen af krankapaciteten er et led i den igangværende udvidelse af LINDØ port of ODENSE. "Vi er godt på vej til at skabe markedets mest optimale rammer for fremtidens grønne produktion og jobskabelse med vores havneudvidelse. Optimale rammer nødvendiggør den størst mulige og mest fleksible krankapacitet, og her bidrager investeringen i megakranen til, at vi fortsat er på forkant af kundernes behov," siger Carsten Aa. I alt findes der kun 12 LHM 800-kraner i drift på verdensplan. LINDØ port of ODENSEs specialbyggede Heavy Lift model er den foreløbig eneste af sin slags. Kranen forventes leveret ultimo 2019.

Per Aarsleff – Kæmpe havneudvidelse baner vejen for bæredygtighed


07.maj 2019


En 480.000 m2 stor udvidelse af Frederikshavn Havn er i fuld gang
Hovedparten af arealet skal bruges til nedbrydning af skrottede skibe og boreplatforme, og her sættes bæredygtighed og miljø højt på dagsordenen. Frederikshavn Havn udbygger sin position som hele regionens vækstcentrum. 480.000 m2 nye havnearealer, 1000 meter ny kaj og 14 meters vanddybde skal løfte området ind i en ny æra med nye aktiviteter, forretningsmuligheder og arbejdspladser. Hovedparten af havneudvidelsen, som forventes færdig i 3. kvartal af 2019, skal huse den amerikanske virksomhed Modern American Recycling Services (M.A.R.S.). På et areal, der tæller 280.000 m2, etablerer virksomheden sit første europæiske ophugningsværft. Herfra skal M.A.R.S. sikre bortskaffelse og genanvendelse af mere end 200 ton skrot fra skibe og boreplatforme årligt. Det nye skrotværft, der vil hyre 200 nye medarbejdere, bliver placeret i Frederikshavn, fordi det danske marked ifølge M.A.R.S. tilvejebringer bæredygtige rammer for skrotningsarbejdet. I Danmark kan vi nemlig tilbyde optimale betingelser for en effektiv bortskaffelse af farlige materialer og genanvendelse af de tunge materialer. Kæmpe membran beskytter mod forurening Det er totalentreprenør Per Aarsleff A/S, der står bag etableringen af det 280.000 m2 store havneareal. Ved at alliere sig med specialleverandøren Byggros lægger entreprenørfirmaet fundamentet for, at M.A.R.S.’ ophugning af skibe og boreplatforme foregår på bæredygtig og miljørigtig vis. ”Vi er gået sammen med Byggros, som i alt har leveret en 70.000 m2 stor membran, der skal håndtere belastninger fra skrotningsarbejdet. Udlægning af membranen skal beskytte mod nedsivning af forurening, så jern og andre skadelige indholdsstoffer ikke siver ned i undergrunden”, udtaler Cathrine Engstrøm, projektleder hos Per Aarsleff A/S. Cathrine Engstrøm understreger, at membranudlægningen er et omstændeligt arbejde: ”At lægge membranen ud på så stort et område tager os 12-14 uger. Med hjælp fra Byggros skal vi nemlig svejse alle membranbaner sammen med bentonit for at sikre, at der ikke kan trænge indholdsstoffer igennem. Men selvom det er et langvarigt arbejde, er det godt givet ud i sidste ende. Det er nemlig en bæredygtig løsning, der beskytter mod forurening – og dermed mod overbelastning og både natur, miljø og klima”. En fleksibel løsning Adm. direktør Anders Kjeld understreger, at Byggros som leverandør har haft ét hovedfokus i deres membranvalg, nemlig fleksibilitet. ”De enorme rystelser, som kommer fra skrotningsarbejdet, vil give væsentlige sætninger i området. Derfor har det været afgørende med en membranløsning, der sikrer fleksible samlinger mellem membranbanerne. På den måde kan membranen optage de bevægelser, der kommer undervejs, uden at den beskadiges,” udtaler han. På den baggrund har Byggros leveret og hjulpet med udlægning af to forskellige typer membraner: en kompositmembran af typen Bentomat CLS100 og en 1,0 mm HDPE-membran. ”Begge membraner er stærke og fleksible løsninger, som kan håndtere de varierende vejrforhold. Samtidig klares tætningerne i samlingerne med simple overlæg og et indlæg af løs bentonit, der effektivt binder membranbanerne sammen,” runder Anders Kjeld af.

Aalborg Havn – Ny skumslukningscentral på vej til oliehavnen




Skærpede krav fra Beredskabsstyrelsen har resulteret i, at Aalborg Havn sammen med de øvrige lejere nu etablerer ny skumslukningscentral på oliehavnen
Samtidig øger Aalborg Havn engagementet på oliehavnen via initiativet IndsatsCenter Oliehavnen, hvor Aalborg Havn har formandsposten og den koordinerende rolle. Ultimo 2018 forventes en ny og større skumslukningscentral at stå klar på oliehavnen, hvor især kapaciteten har fået et markant løft i forhold til den eksisterende. Det sker for at imødegå de stigende sikkerhedskrav, som havnen og olieselskaberne bliver mødt af. - Helt generelt skal centralen i dag kunne producere både mere vand og mere skum. Kravene er, at vores kapacitet skal kunne håndtere det, der defineres som worst case for de forskellige terminaler. Med andre ord kigger man på, hvad der er det absolut værste uheld, der kan forekomme, og derefter beregner man så, hvor meget vand eller skum det værste uheld ville kræve, forklarer teknisk chef i Aalborg Havn Logistik Mette Schmidt. I forbindelse med de skærperede krav har Aalborg Havn desuden styrket indsatsen på oliehavnen gennem initiativet IndsatsCenter Oliehavnen (ICO). ICO er en sammenslutning af oliehavnens forskellige aktører, hvor Aalborg Havn har påtaget sig formandsposten. - Vi har først og fremmest valgt at gå aktivt ind i ICO, fordi initiativet bidrager til at styrke sikkerheden på oliehavnen. Samtidigt er myndighedernes stigende krav til oliehavnens faciliteter og lejere medvirkende til, at der i dag er et større behov for en fælles indsats, der kan styrke kvaliteten af den løbende dialog mellem myndighederne og oliehavnens lejere, siger Mette Schmidt og fortsætter: - En af de store fordele ved ICO er, at myndighederne i nogle tilfælde kun behøver at gå ét sted hen med deres henvendelser i stedet for at skulle kontakte de enkelte terminaler enkeltvis samt at vi kan koordinere tiltag til et fælles bedste. Alt i alt giver ICO et bedre samarbejde mellem både vores lejere indbyrdes, men også mellem lejerne og de forskellige instanser som eksempelvis Beredskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Nordjyllands Beredskab samt offentligheden generelt. ICO er ikke det eneste fælles tiltag blandt lejerne og havnen på oliehavnen. De forskellige terminaler stiller i dag med egne brandvagter, der alle har gennemgået en fælles uddannelse, som er fastlagt i samarbejde med beredskabscenteret og Nordjyllands Politi. Samtidig følger oliehavnens terminaler fælles sikkerhedsregler, så deres procedure ensartes.

Aarsleff vinder havneudvidelse i Hanstholm




Det bliver den danske entreprenørkoncern Aarsleff, der skal stå for den 500 millioner kroner store havneudvidelse i Hanstholm. Det står fast efter dagens møde i Hanstholm Havns bestyrelse og en udbudsproces, der har forløbet siden februar i år. Hanstholm Havn og Aarsleff tager 1. spadestik allerede i morgen den 8. november
Efter flere årtiers debat og forarbejde er Hanstholm Havn nu klar til at underskrive kontrakt på en af de mest krævende og komplekse havneudvidelser i Danmark nogensinde. Det bliver den danske entreprenørkoncern Aarsleff med hovedsæde i Viby J, der skal stå for totalentreprisen med en kontraktsum på 500 millioner kroner: - Hanstholm Havns bestyrelse har på et møde i dag endeligt godkendt det vindende projekt med Aarsleff som kontrakthaver. Det er en meget stor dag for havnen, for Hanstholm by, for Thisted Kommune og for hele Danmark, der nu får udbygget positionen for en af Europas største og stærkeste fiskerihavne, siger Hanstholm Havns bestyrelsesformand Martin Vestergaard. Aarsleff har stået for en række danske og udenlandske havneudvidelser de seneste år – blandt andet udvidelsen af Skagen Havn, Frederikshavn Havn, Stockholm Havn, Sisimut Havn, Nuuk Havn og Hvide Sande Havn og har senest også vundet Rønne Havns udvidelse: - Vi er selvsagt meget stolte over at have vundet opgaven i Hanstholm i konkurrence med en række udenlandske konsortier. Det er en opgave, hvor mange af vores eksisterende vandbygningskompetencer skal i spil, og så er det på vores egen hjemmebane, siger sektionsdirektør Christian Trier fra Aarsleff. Aarsleff vinder opgaven efter et udbud med forhandling, hvor både pris, kvalitet, tidsplan og organisering har været blandt bedømmelseskriterierne. Ifølge Martin Vestergaard har der i sidste fase ikke været tvivl om, at valget ville falde på Aarsleff: - Vi har i samarbejde med Rambøll haft en god og veltilrettelagt udbudsproces, hvor alt er forløbet efter planen. Aarsleff blev en klar vinder vurderet på de opsatte parametre, og vi får endda en række ekstra fordele med i prisen. Den største fordel er yderligere vanddybde i vores indsejling og havnebassin. Det betyder, at vi nu får 11 meters dybde i indsejlingen og 10 meters dybde i havnebassinet samt forberedelse af kajkonstruktionen til yderligere en meters dybde. Det har været et klart ønske fra havnens interessenter, og det har derfor været højt prioriteret fra vores side, fortsætter Martin Vestergaard. Han siger supplerende, at havnen - udover den planlagte udvidelse af baglandsarealet på 130.000 kvadratmeter - får ekstra 30.000 kvadratmeter areal som en del af budgettet, idet en arbejdshavn bliver permanent havn efter arbejdets udførelse. Borgermøde og 1. spadestik Allerede i eftermiddag kl. 17 afholdes første borgermøde, hvor borgere, virksomheder og øvrige interessenter kan stille spørgsmål til udvidelsen og til totalentreprenøren. Her vil både bestyrelsesformand Martin Vestergaard, adm. direktør Niels Clemensen, borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Aarsleff og Rambøll være en del af panelet, og i det hele taget er der lagt op til en meget åben proces: - Udvidelsen har været længe ventet i Hanstholm og blandt vores danske og internationale kunder og samarbejdspartnere. Derfor har vi gennem hele processen haft fokus på at kommunikere åbent, præcist og ærligt, og det vil vi naturligvis fortsætte med i samarbejde med Aarsleff, siger Niels Clemensen og fortsætter: - Eksempelvis har det været et krav i udbuddet, at havnen skal være i drift 24 timer i døgnet i hele projektperioden. Men bliver der korte perioder i løbet af en dag, hvor indsejlingen er spærret, så skal det naturligvis kommunikeres i god tid til alle relevante interessenter. Allerede i morgen - onsdag den 8. november kl. 15.30 - tager Hanstholm Havn og Aarsleff det officielle første spadestik. Det sker i området ved Sildegade øst for den eksisterende havn, hvor de nye baglandsarealer skal etableres. Oprindeligt var første spadestik planlagt til foråret 2018, og nu bliver byggeriet herved indledt tidligere end planlagt. Arrangementet får deltagelse af miljøminister Esben Lunde Larsen i sin egenskab af ansvarlig for Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriets ressortområde. Fakta om udbud Udbuddet om totalentreprisen har været afholdt i samarbejde med Rambøll som et såkaldt ”udbud med forhandling” og blev igangsat i februar 2018. Udbudsmaterialet tiltrak i første runde otte af Europas dygtigste entreprenører. I foråret blev antallet reduceret til fem, nemlig 1) Aarsleff (DK), VG (DK), Rohde Nielsen (DK) og COWI, 2) Boskalis (NL), Arkil A/S (DK), Arkil Fundering (DK) og Niras (DK), 3) BAM int. (NL), BAM infra (NL) og Dredging International NV (BE), 4) Van Oord (NL) CG Jensen (DK) og Sweco (SE) samt 5) Condotte (IT) og Jan de Nul (BE). Fakta om havneudvidelsen Hanstholm Havn vil være Europas førende havn for håndtering af konsumfisk i Europa. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og at havneudvidelsen er tiltrængt. Konkret består havneudvidelsen af: • Ny ydermole mod vest, der beskytter indsejlingen og give en mere rolig indsejling. • Ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn. • 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer. • 30.000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal. • Øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet. Hanstholm Havn historisk I 1917 blev det vedtaget, at der skulle anlægges havne i Hirtshals og Hanstholm. Hanstholm nåede dog kun at bygge to moler (Roshage Mole og den eksisterende vestlige mole), inden den tyske besættelsesmagt overtog stedet. Først i 1960 blev der fremsat et endeligt lovforslag om etablering af en kombineret fiskeri- og trafikhavn i Hanstholm. I 1967 blev havnen taget i brug af fiskere, og i 1970 var den bygget helt færdig. Havnen blev efterfølgende udvidet første gang i 1970’erne og igen i 1980’erne.

Hanstholm Havn – Havneudvidelse: Udbud forløber planmæssigt




Bestyrelsen i Hanstholm Havn har på gårsdagens bestyrelsesmøde udtrykt stor tilfredshed med den igangværende udbudsproces. Beregninger viser, at havneudvidelsen vil skabe 450 nye arbejdspladser i Hanstholm.
Der er travlhed på Hanstholm Havn, der er en af Europas største konsumfiskehavne. Havnen har i årets første fem måneder taget imod ikke mindre end 83 procent flere fisk sammenlignet med samme periode sidste år. Fremgangen kommer fortrinsvis fra et øget tobisfiskeri, hvor både danske og udenlandske fiskere sejler i pendulfart ind og ud af havnen. Samtidig arbejder Hanstholm Havn på højtryk med forberedelserne til den store havneudvidelse, som var hovedemnet på gårsdagens bestyrelsesmøde. Udbuddet, der er et såkaldt udbud med forhandling, blev igangsat i starten af februar, og otte konsortier ansøgte om at blive prækvalificeret. I slutningen af marts blev feltet reduceret til fem på baggrund af en detaljeret gennemgang af de enkelte konsortiers økonomi, erfaring med tilsvarende projekter, udstyr mv. - Udbuddet har tiltrukket nogle af Europas dygtigste entreprenører, og både bestyrelse og ledelse er generelt meget tilfredse med processen og dialogen med entreprenørerne. Alle tilbudsgivere har stor erfaring med komplicerede vandbygningsprojekter, og flere er også kommet med forslag til optimering af projektets design, siger bestyrelsesformand for Hanstholm Havn, Martin Vestergaard. De fem konsortier er 1) Aarsleff (DK), VG (DK), Rohde Nielsen (DK) og COWI, 2) Boskalis (NL), Arkil A/S (DK), Arkil Fundering (DK) og Niras (DK), 3) BAM int. (NL), BAM infra (NL) og Dredging International NV (BE), 4) Van Oord (NL) CG Jensen (DK) og Sweco (SE) samt 5) Condotte (IT) og Jan de Nul (BE). Første forhandlingsrunde er netop afsluttet, og det reviderede udbudsmateriale tilgår konsortierne efter gårsdagens bestyrelsesmøde. Anden forhandlingsrunde finder sted i august, hvorefter konsortierne skal beregne deres ”best and final offer”. Den endelige kontraktunderskrivelse finder sted til oktober 2017, og havneudvidelsen, der løber op i godt en halv milliard kroner, kan som planlagt igangsættes i foråret 2018: - Vi har aktuelt et stort behov for udvidelsen, og det vil ikke blive mindre i de kommende år. Vi ser en meget positiv udvikling – både hos erhvervsfiskerne og fiskeindustrien, og der er ingen tvivl om, at vi med udvidelsen dels kan skabe vækst hos de eksisterende virksomheder og også tiltrække nye. Beregninger viser, at der vil blive skabt omkring 450 nye arbejdspladser i årene efter 2020, hvor udvidelsen forventes færdig, og det er vi naturligvis stolte af at være med til at levere, fortsætter Martin Vestergaard. Han understreger dog, at bestyrelse og ledelse i Hanstholm Havn er yderst opmærksomme på de kommende forhandlinger mellem EU og Storbritannien og de konsekvenser, som disse måtte have for danske og udenlandske fiskeres fangster i britisk farvand. Hanstholm Havn følger forhandlingerne tæt via Dansk Havne samt andre interesseorganisationer med tilknytning til fiskeriet. Lokalplan og VVM sendt i offentlig høring Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune har forud for bestyrelsesmødet godkendt, at forslag til ændret lokalplan samt VVM udsendes i offentlig høring frem til den 27. juli 2017. Der afholdes borgermøde om havneudvidelsen den 28. juni kl. 19. Lokalplanen omfatter et område på 190 hektar, der både består af den eksisterende havn med havneaktiviteter, værfter, erhverv i form af blandt andet fiskemelsfabrik, røgeri, akvakultur samt import- og eksportvirksomheder. Derudover omfatter lokalplanområdet kystområdet, der benyttes til surfing, åbne arealer i form af klitlandskab samt et større befæstet areal vest for havneområdet. Sideløbende er projekt udskiftning af vindmøller på Hanstholm Havn også udsendt i offentlig høring i otte uger

Aalborg Havn A/S køber havnefaciliteter ved Nordjyllandsværket




På et netop afsluttet bestyrelsesmøde har Aalborg Havn A/S godkendt købet af havnefaciliteter ved Nordjyllandsværket for i alt 225 millioner kroner.
Aalborg Byråd besluttede på et møde den 22. juni 2015 at købe Nordjyllandsværket for 725 millioner kroner af svenske Vattenfall. I aftalen, der blev underskrevet i går den 24. juni 2015, indgår også Aalborg Havn A/S, der på et netop afholdt bestyrelsesmøde har besluttet at erhverve de tilhørende havnefaciliteter på omkring en million kvadratmeter. Aalborg Havn A/S har budt 225 millioner kroner for faciliteterne, der blandt andet omfatter kajarealer, administrationsbygning, ejendomme, kraner, tankanlæg, en vindmølle øst for værket mv. - Vi har i flere år haft en ønske om at gøre Nordjyllandsværkets havn til en del af Aalborg Havn. Vi varetager allerede nu forskellige administrative og vedligeholdelsesmæssige opgaver ved værket, og det er derfor både oplagt og naturligt at overtage faciliteterne, siger adm. direktør i Aalborg Havn A/S Claus Holstein, og fortsætter: - Købet ligger i naturlig forlængelse af vores strategi "Den Intelligente Havn", hvor vi som virksomhed, ramme og integrator kan skabe synergier, blandt andet gennem drift af flere havne. Aalborg Havn har i en årrække udført pejling og dokumentation i forbindelse med oprensning og miljøsager, administrative opgaver ved skibsanløb og krankørsel på havnen ved Nordjyllandsværket, der er placeret over for Østhavnen, hvor størstedelen af Aalborg Havns havneaktiviteter foregår. Købet indebærer, at 10 medarbejdere tilknyttet havneaktiviteterne på Nordjyllandsværket overtages og fortsætter deres arbejde som ansatte i Aalborg Havn Logistik A/S. Aalborg Havn A/S overtager Nordjyllandsværkets havnearealer og -faciliteter med virkning fra den 1. januar 2016, som er samme tidspunkt, hvor Aalborg Kommune overtager værket. Nordjyllandsværkets havn havde i 2013 en godsomsætning på 847.000 tons og bidrog således til en samlet gods omsætning i 2013 for hele Aalborg havneområde (Aalborg Havn, Aalborg Portlands havn og Nordjyllandværkets havn) på 5,1 millioner tons