Skæreringsfittings

Skæreringsfittings - Hydrauliske applikationer er komplekse systemer, og valget af de rigtige skæreringsfittings er det vigtigste parameter for applikationernes ydeevne og holdbarhed

Leverandører af skæreringsfittings:


Alflow Scandinavia A/S

Industrivej Vest 36
6600 Vejen
Telf.: 76 96 21 30
E-mail: alflow@alflow.dk

www.alflow.dk

Kompetencer: pumper, ventiler, tankudstyr, mixere, rør & fittings, flow, vekslere, slanger, single-use systems

Læs mere om Alflow Scandinavia A/S


Dunlop Hiflex A/S

Industrisvinget 5
2605 Brøndby
Tlf.: 43 25 40 20
E-mail: info@dunlophiflex.dk

www.dunlophiflex.dk

Kompetencer: Hydraulikslanger, højtryksslanger, slangefittings, lynkoblinger, hydraulikrør, skæreringsfittings, hydraulikpumper, hydraulikfiltre, hydraulikmotorer, kugleventiler, retningsventiler, kontraventiler, slangepressere, gummislanger, PVC slanger, ventilationsslanger, luftslanger, kileremme, remskiver, fastspændingsbøsninger, teknisk gummi, gummiplader, hydraulikcylindre, aftrækkere, hydraulisk værktøj

Læs mere om Dunlop Hiflex A/S


HYTOR Fluid Solutions A/S

Guldborgsundvej 1
DK - 6705 Esbjerg
Telf.: 79 13 00 00
E-mail: infofluid@hytor.com

www.hytor.com/fluid

kompetencer: Hydraulisk styresystemer, Wellhead panel, Hydraulisk power pack, analysepanel, tryktest systemer, proces kontrol, automatisk tryksystemer, kemikalie dosering, kemikalie pumper, pumper, doseringspumper, kompressorservice, lækagesøgning, olienalayse, konstantflow ventiler, surveys hydrauliksystemer, surveys kemikaliesystemer, slanger, manometre, manifolds, ventiler, kontrol ventiler, hydrauliske slanger, gasboostere, pneumatiske cylindre, luftbehandling, kompressorer, fittings, instrumentrør, Parker, Fitok, BuTech, Haskel, Parker Origa, Parker Legris, Milton Roy, Bifold, Sandvik, Armaturenbau, Alco Valves, Delta Controls, Sigma valves, Williams, SOR

Læs mere om HYTOR Fluid Solutions A/S


Hymatik ApS

Hvidkærvej 27a
5250 Odense SV
Tlf.: 63 12 83 00
E-mail: ps@hymatik.com

www.hydraulikken.dk - www.hymatik.com

Kompetencer: Centralsmøring, Hydraulikfittings, Hydraulikslanger, Instrumentfittings, Lynkoblinger, Skæreringsfittings

Læs mere om Hymatik ApS


Masytec A/S

Baldersbækvej 24
2635 Ishøj
Tlf.: 43 45 88 66
E-mail: info@masytec.dk

www.masytec.dk

Kompetencer: Centralsmøring, smøresystemer, smøreolier, smørefedt, smøremidler, mobilvejning, centralsmøringspumper, fittings, manuelle fyldepumper, pumpekomponenter, slanger og tilbehør til smøreudstyr, smøreudstyr, fordelerblokke, Vogel, Safematic smøresystemer og Lincoln/SKF

Læs mere om Masytec A/S


QMT SCIENCE AB

Amerikavägen 6
SE-393 56 Kalmar
Mob +46-70-3694892
Tel +46-480-44 26 51

E-mail: info@qmt3.com

web

Kompetencer: Ventiler, centraler, regulatorer, filtre, klemringsfittings, koblinger, rør og fittings, slanger, flowmetre, trykmålere, gasmålere, klembeslag

Læs mere om QMT SCIENCE AB


Rasm. Holbeck Hydraulik – Sådan ungår du lækage i et hydraulikrørsystem – Parker EO2 skæreringsfittings




Rasm. Holbeck Hydraulik ApS - ParkerStore Odense har stor erfaring med funktionsmøtrikken EO2 Plus med ”dry technologi” fra Parker Hannifin. EO2 Plus funktionsmøtrikken opfylder industriens krav

Med EO-2 fittings er det slut med hydrauliksystemer, som sveder mellem omløb og rør. I dag er den generelle trend inden for hydrauliske systemer, at der skal være bløde pakninger, som sikrer tætte hydrauliske systemer. Netop denne egenskab er kendetegnet ved EO-2 fittings, der har elastomer-pakning på rørsiden. Dette sikrer en konstant funktion, som forhindrer lækager i hele fittingsystemet.

EO-2 fittingserien, som blev lanceret for 25 år siden, er blevet monteret med stor succes millioner af gange, og har siden lanceringen bevist, at den stadig besidder unikke egenskaber. EO-2 fittings kan blandt andet monteres uden formonteringskonus, og har en indbygget hærdet stålring, som dirigerer skæreringen korrekt ind i hydraulikrøret. Denne funktion gør det lettere at kontrollere visuelt, om mellemrummet mellem skæringen og pakningen er væk. Pakningen og skæreringen er integreret i en og samme møtrik, så de ikke kan skilles ad inden montage. Dette gør det meget lettere at arbejde med, og du undgår unødvendige montageomkostninger og monteringsfejl.

Det specielle design sikre, at lækage pga. snavs og ridser på rør undgås samt en lækagefri drift uden at skulle efterspænde. Dette gælder også under ekstreme arbejdsvilkår.

EO2- Plus Funktionsmøtrik
Funktionsmøtrikken fås i dimensionerne fra LL, L og S i dimension 4LL til 38S. EO-2 serien er produceret i henhold til Tysk Standard DIN3861 og DIN2353 samt International Standard ISO8434-1, og fås i stål med Cr(VI) og NBR pakning eller i rustfrit stål 316TI med sølvindlæg og FKM pakning.
EO-2 fittings kan anvendes i applikationer på op til 800 bar (S-serie) og 500 bar (L-serie), og er begge med 4 gange sikkerhedstryk.

For os er pålidelig en vigtig faktor, og pålidelighed er netop nøgleordet for EO-2 fittingserien, da produkterne arbejder problemfrit i forskellige applikationer såsom mobilt konstruktionsudstyr, maritime applikationer, stationære værktøjsmaskiner, vindmøller ect.

EO-2 fittings passer til Parker Hannifins almindelige DIN fittings, og der medfølger en klart formuleret monteringsvejledning, hvilket gør det nemt at af- og påmontere samt genbruge. Med sin fleksibel pakning i EO-2 Plus absorberes de voldsomme vibrationer og trykimpulser samt aggressive medier i pakning NBR eller FKM. Ved at bruge EO-2 serien får du en fremragende forsegling, kapacitet og holdbarhed.

I den nye EO-2 brochure kan du læse mere om de tekniske egenskaber og fordele vedrørende EO-2 fittingserien. I brochuren kan du også se vort sortiment af EO-2 monteringsmaskiner. Flere af maskinerne i Parker maskinprogrammet kan lejes eller leases hos Rasm. Holbeck Hydraulik ApS.
Til større produktioner af skærefittings og EO-2 funktionsfittings anbefales Parker EOMAT UNI Formontringsmaskine. Hos Rasm. Holbeck Hydraulik udlejer vi Parker EOMAT UNI formonteringsmaskine, så lad os give råd og vejledning ved dit næste større projekt.

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Rasm. Holbeck Hydraulik ApS på Tlf. 63128300 eller mail parkerStore@holbeck.dk Se mere om virksomheden på: www.hydraulikken.dk

 


Hydra-Grene  – Nye forbedrede fittings og slanger på hylderne




Nu kan du finde nye, forbedrede skæreringsfittings og slanger fra Gates EMB på hylderne hos Hydra-Grene. Produkterne er blevet opgraderet med en ny overflade af zink/nikkel, som gør dem mere robuste og særdeles velegnede til hårde miljøer

Flere og flere kunder efterspørger fittings med en høj korrosionsbestandighed. Derfor har vores leverandør Gates EMB udviklet en ny standardbelægning til deres skæreringsfittings – en zink/nikkel-overfladefinish (ZnNi), som gør komponenterne mere hårdføre over for eksempelvis salt. Fremover vil vores EMB-skæreringsfittings derfor som standard blive leveret med denne nye ZnNi-overfladefinish.

Ingen ulemper for kunderne
Kunderne vil ikke opleve nogen ulemper ved den nye ZnNi-overflade. Tværtimod. Skæreringene skal monteres på samme måde, prisen er den samme, og kvaliteten er bedre. Den eneste forskel er, at den nye coating er mere matgrå i farven i forhold til den nuværende NanoProtect™.

Modstandsdygtighed i top
Gates EMB har haft de nye fittings under lup i en salttest. Her blev den nye ZnNi-overflades modstandsdygtighed over for korrosion testet, og resultatet viste en værdi på op til 1.000 timer. Sammenlignet med den tidligere NanoProtect™-overflade er modstandsdygtigheden mod rød rust øget med mere end 50 procent.
 
„I omgivelser, der på grund af salttåge eller lignende kan tære voldsomt på installationerne og give problemer med korrosion af komponenter, er produkterne fra Gates EMB en solid løsning. Det gælder i øvrigt også for kemiske virksomheder og andre industrier med miljøer, der slider hårdt på komponenterne“, siger Søren Nielsen, Product Manager hos Hydra-Grene

Fokus på miljø og sundhed
I produktudviklingen har det været afgørende for Gates EMB at skabe en overflade, der er fri for farlige materialer. Derfor er ZnNi-overfladen i overensstemmelse med RoHs- og REACH-direktiverne, der skal beskytte miljøet og medarbejdernes sundhed. Det betyder blandt andet en begrænsning af nikkel-niveauet og at hverken cyanid eller kobolt bliver benyttet i galvaniseringen.

Udvider til andre komponenter
Det er ikke kun fittings, der fremover bliver leveret med den nye overflade. Hydra-Grene kan også tilbyde slangeindstik og kapper i den specielle korrosionsbestandige zink/nikkel-overfladefinish, som en del af deres standard produktprogram for fremtiden


Parker Hannifin – Høj driftssikkerhed ved montering og en pålidelig tætningsfunktion




Parker EO-2 fittings fejrer 25 års succes på markedet

Parker Hannifin, verdens førende inden for Motion & Control teknologier, fejrer 25 års jubilæum for lanceringen af EO-2 fittingserien. EO-2 er med sine bløde pakninger blevet det mest anvendte system på DIN-markedet. Siden produktet blev introduceret, har EO-2 programmet klaret diverse test med sine mange unikke egenskaber og fordele.

EO-2 har et metrisk design og opfylder de anerkendte standarder for skæreringsfittings på 24°, for eksempel: ISO 8434, DIN 2353 eller DIN 3861. EO-2 fittings fås i størrelserne LL, L og S.

Det karakteristiske træk ved EO-2 fittingen er en højvolumen elastomerpakning på rørsiden. Placeret mellem fittingkroppens indvendige konus og røroverfladen forhindrer den effektivt den eneste mulighed for lækage. Selv medier med lav viskositet, såsom gas og vand, er hermetisk forseglede. Den specielle tætningsprofil har et specielt stort tværsnit, der sikrer effektiv forsegling mellem røret og fittingen selv under krævende forhold. Systemtrykket øger denne tætningseffekt, hvilket betyder, at EO-2 fittings er meget velegnede til højtryksapplikationer.

EO-2 fittingens specielle design sikrer en effektiv montering; Skæreringen anvender det testede og gennemprøvede skæreringsprincip i forbindelse med montage på røret. Forud for montering er der et mellemrum mellem tætnings- og låseringens sammenstødende overflader. Mellemrummet lukker, lige så snart låseringen har nået den endelige skæredybde i røret. Det faste stop gør det nemt for brugeren at mærke, når monteringen er færdig. Som følge deraf sikrer EO-2 systemets specielle design, at de risici, der er forbundet med overmontering eller utilstrækkelig montering, bliver reduceret.

En anden vigtig egenskab ved EO-2 serien er funktionsmøtrikken, hvor pakningen og skæreringen samles permanent. Dette forhindrer eventuelle lækager og fremskynder monteringsprocessen. Funktionsmøtrikken indeholder et integreret værktøj, som kan forudindstilles. Dette sikrer, at skæreringen på en sikker måde skærer ind i røret uden at beskadige fittingkroppens tætningsflade, hvilket fjerner risikoen for rørslitage.

EO-2 fittings kan modstå et tryk på op til 800 bar(PN)for serie S og op til 500 bar(PN)for serie L. Takket være dette øgede tryk kan serie L fittings anvendes i konstruktioner, hvor det kan være planlagt at anvende serie S fittings. Dette reducerer omkostninger og montagetid. De mindre dimensioner i serie L har også fordele ved montering under trange pladsforhold.

Gevindet i standard anti-friktions møtrikkerne er også blevet behandlet med EO LUB for de dimensioner, som er større end og inklusive 25S / 28L. Dette resulterer i en 25% reduceret tilspændingskraft, hvilket gør montering lettere.

EO-2 fittings fås i stål og rustfrit stål. Overfladerne på standard stålfittings er fri for Cr (VI). Manglen på Cr (VI) betyder bedre miljøbeskyttelse og industriel sikkerhed. I gennemsnit giver overfladen en korrosionsbestandighed på 500 timer mod hvid rust. Dette sikrer også, at levetiden for EO-2 fittings øges.