Principper ved vandrensning

Køb bogen her

Ved behandling af grundvand indgår en række generelle vandrensnings- principper. Dette kapitel beskriver først principperne ved luftning af vand og dernæst de øvrige fysiske metoder, de kemiske og endelig de biologiske metoder samt desinfektion.

Iltning og udluftning
I vandbehandling tales der i forbindelse med vandets iltning og reaktion om følgende begreber

• Iltning eller oxidation. Derved forstås forskellige stoffers reaktioner med ilt. Det gælder kemiske reaktioner såvel som biokemiske reaktioner, som er aerobe biologiske processer.
• Luftning, der foregår med atmosfærisk luft. Atmosfærisk luft indeholder ca. 20% ilt. Luftning er en fysisk proces, som omfatter to ting. For det første en iltoptagelse. For det andet en udluftning, dvs. fjernelse af opløste gasser i vandet.

Iltoptagelse
Iltoptagelse finder sted, når luftens ilt bringes ind i vandet ved en absorptions- proces.

Iltoptagelse kan i princippet ske på to forskellige måder. Enten ved at vandet i mere eller mindre findelt form falder frit gennem luften (vand i luft) eller ved at blæse luft ind i vandet (luft i vand). Ved begge principper er der forskellige forhold, der har indflydelse på iltoptagelsen:

• Iltkoncentrationen i det vand, der skal optage ilt.
• Kontaktfladen mellem luft og vand.
• Kontakttiden.
• Vandets temperatur.
• Vandets turbulens.

Jo lavere iltindholdet er i det vand, der luftes, desto større vil iltningseffekten blive. I praksis vil det sige, at det er betydeligt lettere at tilføre 1 mg 0,/1 til Jo lavere iltindholdet er i det vand, der luftes, desto større vil iltningseffekten vand, der har 0 mg 0,/1, end til vand, der har f.eks. 8 mg 0,1. Grundvand er ofte stort set uden ilt, eller det har et lille indhold af ilt.