Dansk Center for Lys nyt grundkursus med fokus på LED

Dette billede illustrere Dansk Center for Lys nyt grundkursus med fokus på LED

Dansk Center for Lys lancerede et nyt grundkursus med
fokus på LED i Odense i december sidste år.

Kurset blev så stor en succes, at det afholdes 2 gange i 2014:
den 11. marts i København og den 30. september i Odense.

Kurset er for alle, der skal til at arbejde med lys, eller som
ønsker en opdatering af deres lysviden.

På grundkurset får deltagerne indblik i såvel grundlæggende
lystekniske begreber som LED.

Formiddagens program omhandler synet og øjet, lystekniske
grundbegreber, lovgivning samt godt lysdesign.

Eftermiddagen giver en indføring i LED-teknologien herunder
opbygning, egenskaber samt fordele og ulemper.
Der ses også på, hvordan man læser og vurderer de tekniske data
for en LED-lyskilde og et LED-armatur.

Kursusformen er oplæg kombineret med opgaver, hvor deltagerne
arbejder med den nye viden.

Cookie-indstillinger