Borup Kemi lancerer to nyheder, der kan fjerne og forebygge angreb af de meget hårdføre grå pletter på fliserne

Borup Kemi lancerer to nyheder, der kan fjerne og
forebygge angreb af de meget hårdføre grå pletter på
fliserne

 
Det er grå pletter. Og de sætter masser af grå hår i hovedet på de
danske husejere. Fænomenet kaldes flisepest og er en speciel
luftbåren lavsvamp, der sætter sig som store grå pletter på de
udendørs fliser og er næsten umulig at fjerne igen.

Men nu er der håb forude for alle, der drømmer om pæne
flisebelægninger omkring huset. Borup Kemi har nemlig udviklet et
nyt rensemiddel, som kan fjerne de eksisterende pletter – og et nyt
imprægneringsmiddel, der kan forebygge angreb på såvel nye fliser
som ældre afrensede fliser.

Flisepest er et relativt nyt fænomen. Den luftbårne lavsvamp,
der er en mellemting mellem svampe og alger, har længe haft svære
livsbetingelser i Danmark, fordi organismen ikke kan tåle svovl.
Men i takt med at svovludledningen fra især kraftværkerne og
landbruget i de senere år er blevet stærkt reduceret, har
flisepesten fået nye og bedre vækstbetingelser. Så på sin vis er
flisepest et sundhedstegn.

Det nye rensemiddel fra Borup Kemi hedder “Borup Flise Rens”.
Det er en koncentreret fliserenser, der skal fortyndes med vand og
påføres den angrebne fliseoverflade. Herefter skal det virke i
20-30 minutter. Behandlingen vil opløse og blødgøre pletterne af
flisepest i en sådan grad, at de bagefter kan skrubbes væk med en
stiv kost og masser af rent vand.

Det nye imprægneringsmiddel hedder “Borup Imprægnering til sten
og fliser” og er en vandbaseret imprægneringsvæske, der skal
påføres ufortyndet på nye eller ældre afrensede fliser.
Imprægneringen giver en ny forseglet overflade, der effektivt
beskytter mod vandindtrængning og forebygger fremtidige angreb af
flisepest.

Produkterne fra Borup Kemi kan købes i alle de førende
byggemarkeder, tømmerhandler, farvehandler og supermarkeder. “Borup
Flise Rens” leveres i en 2,5 liter dunk og har en vejledende
udsalgspris på 99,95 kroner, mens “Borup Imprægnering til sten og
fliser” i en 2,5 liters dunk koster 179,95 kroner.

LÆS også: Nyt, intelligent pumpedrev fra KSB
Borup Kemi lancerer to nyheder, der kan fjerne og forebygge angreb af de meget hårdføre grå pletter på fliserne's Firmaprofil