Når kun det grønneste tag er grønt nok
Et godt eksempel på, hvordan et grønt tag kan ruste nutidens
bygninger til fremtidens udfordringer, er DERBIGUM GC AR-løsningen,
som via beplantede tagarealer sikrer mikrofaunaen på den LEED®
Platinum-certificerede FN-bygning, der med 2. etape afsluttet blev
overdraget til FN d. 1. januar 2014.
Et stigende antal toneangivende bygherrer og arkitekter har fået
øjnene op for de design- og driftsmæssige muligheder, som grønne
tage, dvs. tagmembraner beklædt med vegetation i form af bl.a.
sedum, mos, div. stenbedsplanter samt blomster og urter, rummer. Og
ifølge Carsten Nilsson, der er projektchef i tagdækkerfirmaet Multi
Tag Entreprise, er dette ikke uden grund. Han har været ansvarlig
for leveringen af den grønne DERBIGUM GC AR-løsning, der via 3000
m2 beplantede tagarealer bestående af terrasser, trapper og
gangarealer sikrer mikrofaunaen på den LEED® Platinum-certificerede
FN-bygning, som er tegnet af 3XN i samarbejde med Orbicon.
Urban biodiversitet
– FN Byens LEED®-certificeringsniveau, der er det højeste af sin
art, betød, at DERBIGUM GC AR var den eneste grønne tagpapmembran,
der var i stand til at leve 100 pct. op til byggematerialekravene.
På trods af de ekstremt høje krav illustrerer bygningens grønne
tagløsning en både æstetisk, driftsoptimerende og ikke mindst
fornuftig måde at bringe biodiversiteten ind i byplanlægningen,
udtaler Carsten Nilsson og fortsætter:
– FN Byens tagdækning er kun ét blandt mange eksempler på,
hvordan grønne tagmembraner kan udnyttes til at skabe æstetiske og
livgivende løsninger, hvor taget som bygningens 5. facade anvendes
som en rekreativ oase midt i storbyen med gangarealer, trapper og
billedskønne terrasser. Samtidig tjener taget som levested for
planter, der i samme forbindelse opfanger støv, CO2 og andre
forurenende partikler fra luften og omdanner dem til ilt.
Den grønne tagløsning, som FN Byen er beklædt med, består af
DERBIGUM-baseret glasfibervæv og polyesterfilt, som er belagt med
forskellige sedum- og stenbedsplanter. Tagets vegetation fungerer
samtidig som magasin for regnvand, hvorved vandet opsuges af
jordsubstratet og lagres i dræn- og vandreservoirbakker. Derved
forsinkes regnvandet, og det reducerede peak-flow aflaster både
spildevandsanlæg og kloakker – en egenskab, der bl.a. er
medvirkende til, at stadig flere kommuner er begyndt at indføre
krav om, at grønne tage skal indgå i byplanlægningen.
Ruster nutidens bygninger til fremtidens
udfordringer
Ifølge Torben Hoffmann, der er teknisk ansvarlig for grønne tage
hos producenten Byggros, illustrerer FN Byens tagløsning de grønne
tages store potentiale i forhold til at ruste især urbane bygninger
til morgendagens udfordringer. Det gælder i høj grad behovet for
alternative energikilder og ikke mindst byernes voksende tendens
til generering, lagring og frigivelse af varme – den såkaldte urban
heat island effect:
– En varmeø opstår, når belægninger, asfalt, mursten o.l.
erstatter naturens oprindelige vegetation, og de er typisk mellem
2°-6° C varmere end den omgivende natur. Et af de helt store
potentialer i forhold til at imødegå denne effekt er byernes
tagflader, og modsat traditionelle tage reflekterer grønne tage
langt flere af solens stråler væk fra bygningen. Samtidig isolerer
taget mod varme og nedkøler bygningen, bl.a. på grund af
fordampningen af vand fra substratjord og planter. Endelig optager
vegetationslaget regnvand, og dermed forhindres en opvarmning af
det bortstrømmende vand, som også er med til at reducere
varmeeffektens negative indvirkning på byens økosystemer, pointerer
han.
Fakta om DERBIGUM GC AR
DERBIGUM GC AR er en bæredygtig tagmembran, der er sammensat af en
særlig modificeret bitumen bestående af to separate armeringslag,
som er velegnet til vegetation. Blandingen er tilsat rodhæmmende
kemikalier for at gøre den modstandsdygtig over for
rodgennemtrængning, så den kan bruges under grønne tage eller
overflader med sedummos. DERBIGUM GC AR anvendes på isolering og
intensive tage med en vægt på mere end 50 kg/m2, hvilket gør den
velegnet til større anlæg og parkeringskældre samt tagflader
beregnet til færdsel, såsom terrasser, trapper og
gangstier.
For yderligere information, kontakt:
Carsten Nilsson, projektchef, Multi Tag Entreprise A/S
Tlf. + 45 21 64 67 30
E-mail: cn@multi-tag.dk
Torben Hoffmann, teknisk ansvarlig for grønne tage, Byggros
A/S
Tlf. + 45 20 60 88 38
E-mail: teh@byggros.com






