Politisk aftale om ny autorisationslov er ikke i orden

Dette billede illustrere Politisk aftale om ny autorisationslov er ikke i orden

“Det er bare ikke i orden”, siger direktør for DS Håndværk &
Industri Jani Lykke Methmann. “Det er helt urimeligt, at den
demokratiske proces foregår på denne måde bag kulisserne som
politiske studehandler uden for folketingssalen. Vi er ikke blevet
hørt – eller rettere vores saglige og grundige protester er blevet
helt og aldeles overhørt. Jeg føler, at vi fuldstændigt har spildt
vores tid med høringssvar og med mange og lange møder med
embedsmænd og politikere.”

“I DS Håndværk & Industri har vi hele tiden været både
forundrede og stærkt bekymrede for lovforslaget. Vi er stærkt
bekymrede for sikkerheden, og vi er bekymrede for reducering af
kompetenceniveauet på installatørområdet via delautorisationer.
Både privat- og erhvervskunder vil fremover få dårligere rådgivning
og derfor også et langt svagere grundlag at træffe beslutninger på.
Det samlede kompetenceniveau i branchen vil falde, og vi vil tabe
international konkurrencekraft. Forslaget skulle i stedet have
været vendt om og stillet skarpere krav om endnu mere kompetence i
installatørbranchen. Det ville have givet mening og været en god
fremtidssikring af vores position på energi- og miljøområdet.”

“Når det så er sagt, vil vi naturligvis arbejde for, at den nye
lovgivning får så få negative konsekvenser som muligt. Vores
medlemsvirksomheder er dygtige og samvittighedsfulde installatører,
og de skal nok gøre deres til, at vi også fremover har gode og
sikre installationer i danske hjem og virksomheder.”

“Hvordan forligspartierne i øvrigt vil gennemføre loven med
ikrafttrædelse om mindre end 2 måneder med nye administrative
regler, nye kurser og nedsættelse af følgegruppe forstår jeg
simpelthen ikke,” slutter Jani Lykke Methmann.

Kontakt:
Direktør Jani Lykke Methmann på telefon 2160 6929
Kommunikationschef Kristine Lyngbo på telefon 3050 7715

Cookie-indstillinger