ESAB LANCERER MOBILT OG RENTABELT OXY-FUEL-/PLASMASKÆRESYSTEM
CROSSBOW er den første maskine i ESAB’s nye værdiskabende serie
af CNC-skæremaskiner, som omfatter grundlæggende skæresystemer til
rimelige priser. Maskinens størrelse og vægt gør den let at
transportere til anvendelsesstedet. Automatiserede funktioner og en
brugervenlig CNC-styring giver en kraftfuld, alsidig oxy-fuel-
eller plasmaskæring i en værdiskabende pakke. CROSSBOW er ideel til
fagskoler, små produktionsværksteder, vedligeholdelses- og
reparationsværksteder eller til mobil anvendelse på store fabrikker
eller byggepladser.
CROSSBOW er forsynet med en integreret CNC-styring, der betyder,
at brugeren ikke skal integrere en controller i systemet. Den enkle
menustyrede betjening er let at lære og anvende. Et bibliotek med
24 standard figurer minimerer programmerings- og
konfigurationstiden. Dimensioner er lette at ændre for at oprette
brugertilpassede emner uden egentlig programmering. Til
brugertilpassede programmer anvender CNC-styringen grundlæggende M-
og G-kodeprogrammering, ligesom off-line programmerede NC-filer kan
overføres til maskinen via en standard-USB-forbindelse. Operatører
kan nemt konfigurere et “step-and-repeat” mønster eller indlæse en
række forprogrammerede emner via USB-porten.
CNC-styringen indeholder også avancerede funktioner til at
forenkle skæreprocesserne yderligere, herunder automatiske
processekvenser, Arc Voltage Height Control, snitkompensation og
automatisk pladekontrol. Fremføringshastigheden kan til enhver tid
justeres, og programmeringsfunktionerne omfatter forprogrammerede
sløjfer og automatisk retur til start.
CROSSBOW er forsynet med en motoriseret løftearm til at holde
enten oxy-fuel- eller plasmabrændere. Arc Voltage Height
Control-funktionen sikrer, at plasmabrænderen automatisk holder en
konsistent skærehøjde. Maskinen er også forsynet med en ohmisk
touch-føler for starthøjden, som finder pladeoverfladen og
indstiller gennemslagshøjden under automatiseret plasmaskæring.
Systemet registrerer også brænderkollisioner ved at aftaste pladen
under skæreprocessen og lukker i givet fald plasmasystemet.
Endvidere muliggør en magnetventil til skæreoxygen automatisk
skæring, når der anvendes en oxy-fuel-brænder.
Maskinen er forberedt til integration af en ESAB PowerCut® 900-,
PowerCut® 1300- eller ESP-101-plasmaskæringspakke, der fås som
tilbehør. Ved hjælp af plasma kan CROSSBOW hurtigt skære sort stål
og aluminium med en tykkelse på op til 20 mm (3/4″) eller rustfrit
stål med en tykkelse på op til 15 mm (5/8″). ESAB’s enkle og
pålidelige luftplasmasystemer starter uden højfrekvens og er
forsynet med elektronisk styrede pilotlysbuekredsløb af hensyn til
en høj driftssikkerhed.
CROSSBOW leverer en præcis og pålidelig ydelse. En
præcisionsstyreskinne sikrer en stabil bevægelse af tværdrageren og
fuld støtte af skærebrænderen. Lineære præcisionsskinner minimerer
vibrationer under skærearbejdet for at sikre præcise snit over hele
arbejdsfladen. En vippeafbryder til frakobling af drevet muliggør
en hurtig og enkel manuel positionering.
ESAB Cutting Systems har i mere en 75 år tilbudt nøglefærdige
løsninger til kunder verden over. ESAB Cutting Systems er
systemleverandør af komplette løsninger og tilbyder
CNC-skæremaskiner i forskellige størrelser og med mange forskellige
skæreteknologier som eksempelvis plasma-, oxy-fuel-, laser- og
vandstråleværktøjer. ESAB leverer også deres egen programmering og
nesting-software samt CNC-styring.
ESAB Welding & Cutting Products er anerkendt som førende
inden for svejse- og skæreindustrien. Fra velkendte svejse- og
skæreprocesser til revolutionerende teknologier inden for mekanisk
skæring og automatisering leverer ESAB med sine tilsatsmaterialer,
udstyrs- og tilbehørsdele løsninger til kunder verden over. Besøg
esab-cutting.com , eller ring til 1-888-372-2288 for at få
yderligere information.






