L-tek er nu triple-certificeret

Dette billede illustrere L-tek er nu triple-certificeret

Den danske totalleverandør af ydelser indenfor laserskæring og
pladebearbejdning, L-tek A/S, har fået yderligere to vigtige
certificeringer i hus.
L-tek A/S, der har domicil på Djursland, har over årene udviklet
sig fra at være ren underleverandør til i dag også at omfatte
effektiv rådgivning, service og knowhow indenfor laserskæring,
pladebearbejdning samt fabriksmontage af emner i varierende
størrelser.
De nye certificeringer giver L-tek et langt bedre afsæt for at
servicere kunder indenfor food- og  cleantech-industrien samt
byggebranchen. Samtidig understøtter certificeringerne også dén
proces med øget fokus på kvalitetsstyring, som L-tek har gennemgået
det seneste år.
Som ISO 9001-certificeret igennem flere år ligger L-tek allerede
højt på de vigtige kundeparametre: Kvalitet og
leveringssikkerhed.
Nu er topstandarden DS/EN ISO 1090-1 samt svejsestandarden for
stål og aluminium DS/EN ISO 3834-2 kommet til. Standarder, som
L-tek allerede i flere år har arbejdet efter ud fra egne
kvalitetsstandarder og svejseprocedurer. Nu er der kommet papir på
kvaliteten. Det får ikke mindst stor betydning for L-teks
fremtidige opgaver for kunder indenfor ovennævnte brancher, idet
der fra 1. juli i år stilles krav om, at alle byggematerialer er
ISO 1090-godkendt.
– De nye certificeringer er en naturlig følge af øgede krav fra
flere af vore kunder, men de åbner også for at vi kan ekspandere på
yderligere markedsandele, blandt andet indenfor byggeområdet og
offshoresektoren, siger kvalitetsingeniør og procedureansvarlig
Harly Jensen.
Certificeringen betyder at 20-30 af L-teks svejsere løbende skal
bestå en prøve, der kvalificerer dem til at leve op til
ISO-standarderne. Herudover er der hvert halve år en intern
svejseprøve. Flere af svejserne vil være specialiseret indenfor det
samme område.
– Vi har sikret os, at vi har dubletter på de forskellige
processer. Ellers er vi alt for sårbare, hvis en medarbejder skulle
gå hen og blive syg, siger Harly Jensen.

LÆS også: Epokegørende Biogasflowmåler
L-tek er nu triple-certificeret's Firmaprofil
Cookie-indstillinger