Hvis en kommune vil have produktionsarbejdspladser i fremtiden,
er de også nødt til at have flere unge på erhvervsuddannelserne.
Det behøver ikke være så svært, at være en erhvervsvenlig kommune.
Det handler ikke kun om rammevilkår og lave skatter. Det handler
mindst lige så meget om at gøre de unge nysgerrige på Danmark som
produktionsland.
Vi skal starte med, at folkeskoleelever bør kende
erhvervsuddannelsernes muligheder lige så godt som gymnasiets. Og
her er projektet HOP-IN i Hedensted Kommune et godt eksempel. Her
er lokale virksomheder med til at lære de unge om entreprenørskab,
produktion og eksport. Et projekt der kun kræver en overkommelig
indsats af den enkelte virksomhed.
Her giver man eleverne i 7. klasse en mulighed for at opleve
arbejdspladserne helt tæt på gennem opgaver om entreprenørskab, om
at opfinde og nyudvikle et produkt, at producere det, om
markedsføring og økonomi, hvor en lokal produktionsvirksomhed
fungerer som omdrejningspunkt og gør det realistisk og vedkommende
for de unge.
Sidste år var 26 virksomheder i Hedensted med til at give 609
skoleelever denne smagsprøve. En af virksomhederne, som jeg har
besøgt, er KSM i Kragelund mellem Vejle og Horsens med 80 ansatte.
Her tror de på, at de er med til at gøre en forskel, når de
deltager i den slags projekter. Der er mange muligheder, når de
unge skal træffe valg og ofte vælger de handelsskole eller
gymnasiet. Men i denne virksomhed insisterer de på at vise de unge,
at erhvervsuddannelserne også er en mulighed.
Der er et ansvar, man må tage. Særligt hvis man mener alvorligt,
at man vil have dygtige medarbejdere i fremtiden. I yderste
konsekvens kommer man simpelthen til at mangle arbejdskraft, og så
kan man kun hente den uden for landets grænser.
I DS Håndværk & Industri efterspørger vi lignende projekter i
andre kommuner, der pirrer de unges virketrang inden for
håndværksfagene. Andre kommmuner kunne lade sig inspirere af det
gode eksempel i Hedensted. Vi skal vise de unge, at der er andet i
livet end realityshows.
