Regionsbyggeri med miljøvenligt tagpræg
Til september 2014 står Sydbo, som er et bosted bestående af i
alt 24 boliger for psykisk udviklingshæmmede, klar til at blive
overdraget til Region Syddanmark. For projektets rådgivende part,
Casa Arkitekter, var det vigtigt at finde den mest velegnede,
økonomisk langsigtede, driftssikre og bæredygtige tagløsning til
byggeriet.
Bæredygtige materialer og lokal
teglværksleverandør
– Vi har lagt vægt på bostedets funktionalitet, som i høj grad
understøtter beboernes selvhjulpenhed. Samtidig har vi tilstræbt
variation, mulighed for små gårdhaver og ikke mindst et moderne
arkitektonisk udtryk, hvor det lave byggeri ikke rager op over
landskabet, men i stedet falder i et med omgivelserne uden at
fremstå for dominerende eller bastant trods dets størrelse,
fortæller Søren Qvist Hansen fra Casa Arkitekter.
Den valgte arkitektoniske løsning til boligerne resulterede i en
stor og flad, men samtidig varieret udskåret tagflade, som
forbinder de mange boliger langs et fælles gangareal. Der var behov
for et stærkt, robust og tæt tag, som det var muligt at tilpasse de
mange hjørner, kiler og vinkler, de 9 brønde og ikke mindst
afvandingssystemet, der omfatter rendekasser inde midten af taget –
alt sammen uden at det ville medføre dyre, besværlige og
tidskrævende foranstaltninger ved montering og efterfølgende
vedligehold.
– Valget faldt på en miljøvenlig varmttagsløsning med
tagpapmembranen Derbigum SP FR – en omstændighed, der er
medvirkende til, at dette regionsbyggeri opfylder bygherrens ønske
om at leve op til Bygningsreglementets klasse 2020. Den valgte
mineralulds-isoleringsløsning bibringer ligeledes byggeriet en
fremtidssikret isoleringsværdi, der lever op til 2020-kravene. Ud
over anvendelsen af bæredygtige materialer har vi bl.a. gjort brug
af en lokal teglværksleverandør, hvilket minimerede transport- og
energiforbruget. I det hele taget har vi tilstræbt at udfolde det
bæredygtige potentiale gennem hele byggeriets levetid, fastslår
arkitekten.
Tagmembran gav tidsbesparelser
Selvom byggeriet forløb hen over vinteren, blev tidsplanen mere end
overholdt, og det skyldtes ikke mindst, at den valgte tagløsning
gjorde processen betydeligt hurtigere for tagentreprenøren.
– Derbigum SP FR er hurtig at lægge og nem at tilpasse et
byggeri som dette. Hver enkelt af disse boliger er bygget på langs
af nogle forbindende gangarealer på en måde, så tagarealet bliver
stærkt udskåret og varieret, hvilket giver mange kanter og hjørner.
Samtidig blev der stillet meget store krav til isolering og
afvanding, hvilket naturligvis forudsatte en robust, tæt og holdbar
tagløsning, der let og fleksibelt kunne tilpasses
afvandingssystemet midt på taget, de 9 brønde samt de mange
kasserender og kiler, fastslår Derbigum-entreprenør Johnny Poulsen
fra Ryslinge Tagdækning, der bl.a. stod for monteringen af
tagmembranen.
– Ikke alene gav Derbigum-membranen os en stor tidsmæssig
fordel. Det er også en ideel løsning på længere sigt, idet vi har
at gøre med en helt glat, tæt og uorganisk overflade, som er nem at
vedligeholde og tilmed har markedets længste levetid, hvilket
sikrer, at bygningen er optimalt rustet til fremtiden, fortsætter
han afslutningsvis






