HBM lancerer dataopsamlingsmodul til højspænding

QuantumX MX403B har fire målekanaler til direkte måling af
elektriske spændinger omkring 10, 100 eller 1000 Volt og har høj
isolering for maksimal sikkerhed. Hver kanal er udstyret med
analoge anti-aliaseringsfiltre, digitale filtre og 24-bit
AD-konvertere. MX403B outputdata har en samplingsfrekvens på op til
100 kS/s pr. kanal, og den har signal-båndbredder på op til 38 kHz
pr. kanal – og det dobbelte i dual-channel mode.
Hele QuantumX-familien kan integreres og bruges til såvel
stationære som mobile tests samt fx energilagringssystemer eller
komplekse mekatroniske systemer. Der er problemfri integration af
modulerne i QuantumX-familien og det åbner mulighed for
synkroniseret opsamling af mekaniske, elektriske og termiske
signaler samt digitale bussignaler. Dermed er det muligt at
tilpasse måleudstyret til specifikke opgaver.
QuantumX-moduler kan integreres i realtid via udgange som standard
spændinger, EtherCAT eller CAN og kan også distribueres spartialt.
De valgfri parametermåleområder 10 V, 100 V og 1000 V gør det
muligt at registrere høje spændinger og mindre differentielle
spændinger i forhold til referencejord.
 
MX403B er blevet udviklet i henhold til de nyeste krav og
standarder som IEC 61010:2013 og er blevet certificeret af VDE,
sammenslutningen af tyske elektroingeniører,  en af de største
el-organisationer i Europa.

Cookie-indstillinger