Ikke fuld plade på væksten – Dansk Energi
– Vækstpakken mellem Venstre og regeringen gør noget ved et helt
reelt problem for ét segment af de danske virksomheder. Men man
vælger samtidig at bruge en stor del af råderummet til en generel
lempelse af PSO-betalingen – og at smøre de penge ud i et tyndt
lag, batter ikke for de energitunge virksomheder, der er ramte. Det
er kun godt hver tiende krone i den foreslåede PSO-lempelse, som er
målrettet de energiintensive virksomheder, det gør ikke en stor nok
forskel, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
Når man vælger at bruge så stor en sum på en generel lempelse af
virksomhederne, så havde pengene været bedre investeret i at
fastholde ambitionerne på energiområdet, hvor vækstpotentialet er
større. Det er derfor beklageligt, at ambitionerne for vedvarende
energi sænkes.
– Det er skidt, at man begynder at pille i de tiltag, som man
blev enige om for bare to år siden. Det er dog glædeligt, hvis den
her aftale kan bringe ro om energiområdet. Det tjener ingen med
massiv ustabilitet om de meget store investeringer, og de seneste
måneders uro har ikke gavnet. Nu skal der gerne ro på, så vi
billigst muligt kan skabe den ønskede grønne omstilling, fortsætter
Lars Aagaard.
– Det er dog fortsat en stor udfordring, at parterne vil hente
over 3 mia. kr. i forsyningssektoren. Det giver ingen mening, at
man ønsker store mængder vedvarende energi ind i vores elnet,
samtidig med at man vil skære yderligere i vores fælles
infrastruktur. Det vil skade den tårnhøje danske
leveringssikkerhed. Her bliver det afgørende, hvordan man udmønter
planerne i de kommende politiske forhandlinger, for der er endnu
ikke langt noget sagligt grundlag frem for tallene i regeringens
første udspil. Vi frygter, at det er et politisk quick-fix uden øje
for de langsigtede effekter, siger Lars Aagaard.
Endelig glæder han sig over, at forsyningssikkerhedsafgiften nu
lægges død. Der er tale om en betydelig lempelse, som hentes over
personskatterne i stedet.
– Det er godt nyt, at parterne enes om at droppe
forsyningssikkerhedsafgiften. Den fremlagte model var et
bureaukratisk tiltag, som samtidig ville øge energibeskatningen
endnu mere. Vi ser det her tiltag, som første skridt hen imod at
flytte finansieringen af velfærdsstaten væk fra energi og over på
personskatten, der er en mere effektiv beskatning. Det er oplagt,
at vi nu gør noget ved vores europarekord i elbeskatning, så
danskerne ikke fortsat skal betale hele 57 procent af elregningen
til ren velfærd, konstaterer Lars Aagaard.






