Lagerautomation løftes til nye dimensioner

Dette billede illustrere Lagerautomation løftes til nye dimensioner

En avanceret 3D-MATRIX-løsning fra SSI Schäfer forener varierede
funktioner til en velsmurt helhed, og vil øge effektiviteten,
fleksibiliteten og betyde væsentlige omkostningsbesparelser.

En samlet og velsmurt helhed

Finske Stockmann har valgt at effektivisere og strømline
distributionen med ét automatiseret og multifunktionelt
distributionscenter i Tuusula i Helsinki-regionen, hvilket får
markant betydning servicemæssigt, funktionsmæssigt og økonomisk.
Projektets teknologiske omdrejningspunkt er 3D-MATRIX-konceptet,
som består af automatiske lagermoduler, som arbejder sammen i en
samlet og velsmurt helhed.

“Vi forventer med den nye lagerautomationsteknologi en markant
styrkelse af Stockmanns konkurrenceevne i årene fremover, hvor vi
udvider vore udbud af e-handel på både det finske og baltiske
marked” lyder det fra logistikdirektør hos Stockmann, Björn
Höglund. “Systemet vil sætte os i stand til at yde en langt bedre
service, og effektiviseringen vil give en besparelse på millioner
af Euro. Samtidig vil vi opnå betydelige operationelle fordele ved
at samle vores varierede produktgrupper, som fx modetøj på bøjle og
produkter til hjemmet, under et tag. Et vigtigt element i løsningen
er, at den sætter os i stand til sideløbende at håndtere den stærkt
voksende e-handel, som stiller særlige krav til
distributionssystemer. ”

‘State of the art’ teknologi

Logistics Manager Elina Laine fra Stockmann, forklarer, at SSI
Schäfers løsningsmodel blev valgt på grund af dens fleksibilitet og
dens høje operatøreffektivitet sammenlignet med andre vare-til-mand
systemer. For at opnå høj pålidelighed vil hele
distributionscenteret, inklusiv de manuelle arbejdsstationer,
hanging garment-systemet til tøj på bøjle, samt 3D-MATRIX-systemet,
blive styret af SSI Schäfers omfattende WAMAS
lagerstyringssoftware. Derudover var det en fordel, at SSI Schäfer
som leverandør er til stede lokalt, med finsktalende ekspertise og
support.

“Det har stor betydning i et omfattende projekt som dette, at vi
kan opretholde et nært og kontinuerligt samarbejde med
leverandøren. Det vil sikre et gnidningsløst forløb med
overholdelse af budget og tidsplaner, hvor vi undervejs får
professionelle og innovative input” siger Elina Laine, som
forventer et fortsat godt samarbejde og har store forventninger til
den valgte løsningsmodel i form af omkostningsbesparelser, øget
effektivitet og kvalitet. “Med SSI Schäfer som partner er jeg
sikker på, at vi kommer til at servicere vores kunder bedre og
hurtigere fremover. ”

Fleksibel dynamik

Stockmann-projektet er SSI Schäfers største i Finland, og vil
komme til at betyde meget for lagerleverandøren, som har adskillige
store systemer implementeret verden over. “Stockmann er for os et
spændende projekt på flere måder” fortæller Automation Sales
Manager for SSI Schäfer i Finland, Rami Syrjä. “Teknologisk
implementerer vi vores nyeste innovation af effektive
distributionssystemer. Markedsføringsmæssigt kommer projektet til
at udgøre en betydelig reference i Europa og især på det finske
marked, hvor vi nu med ét slag bliver blandt de markedsførende
inden for lagerautomation. Samtidig er vi glade for at blive
bekræftede i, at vores strategi om lokal nærhed til markederne har
vist sig at være helt rigtig – en strategi vi fortsat vil følge ved
at udvide vores nuværende finske afdeling og blive den førende
lokale leverandør af lagerinventar i Finland. ”

SSI Schäfers tekniske designer på Stockmann projektet, Stephen
Baker bakker op om dette statement, og tilføjer:
“3D-MATRIX-løsningen har allerede vist sig at være et populært valg
for nye vare-til-mand distributionscentre verden over, og vi tror
på at systemet kommer til at vise vejen for mange kunder i
fremtiden. Grundet dets innovative design, automationsteknologi og
integrerede IT, tilbyder 3D-MATRIX-løsningen netop dén
fleksibilitet, som kræves af detailhandlere, som operere med flere
forskellige salgskanaler på et stadig mere krævende og varierende
marked. En unik feature ved 3D-MATRIX-systemets design er dets evne
til at lagre, mellemlagre og sekvensere produkterne til plukkerne i
ét og samme system. Dette gøres via en konstant og parallelt
koordinering af produkternes bevægelse på lageret i x, y og
z-akserne. ”

Projektet er opdelt i faser, som vil blive iværksat gradvist
over de næste 2-3 års tid. Omkostningsmæssigt vil besparelserne
planlagt komme som følge af et mere effektivt flow, mindre udgifter
til transport, og væsentligt færre medarbejdere i processen.
Distributionscentret vil blive opbygget med udbredt hensyntagen til
miljøet.

SSI Schäfer er verdens førende producent og leverandør af
lagerinventar og logistiksystemer. Vi er en traditionsrig
familieejet koncern som er repræsenteret i over 50 lande med mere
end 9.000 medarbejdere, hvoraf ca. 120 medarbejdere er tilknyttet
det nordiske marked, der har hovedkontor i Hadsund. Som
totalleverandør leverer SSI Schäfer alt fra plastkasser og reoler
til transportsystemer, fuldautomatiske lagre, serviceaftaler og
IT-løsninger.

I Danmark har vi bl.a. opført og indkørt Carlsbergs
distributionscenter i Fredericia med ca. 70.000 pallepladser og et
af de højeste palle-flow i verden. Derudover har vi ligeledes i
2007 leveret Nordeuropas dengang største lager for JYSK i Uldum,
som omfatter ca. 135.000 pallepladser fordelt i tre højlagre, to
miniloadlagre med plads til 30.000 kartoner samt ergonomiske
plukkestationer.

LÆS også: Nye agenturer til Kapema
Lagerautomation løftes til nye dimensioner's Firmaprofil
Cookie-indstillinger