Opfindervirksomhed får Den Gyldne Ambolt

Dette billede illustrere Opfindervirksomhed får Den Gyldne Ambolt

Hydra-Comp har en stabil vækst både på omsætning og
medarbejdere. I 2012 var der 17 ansatte – det tal er i 2014 steget
til 25, og omsætningen er i samme periode steget med 10 millioner
kroner.

Hydra-Comp er en innovativ virksomhed. Virksomheden har udviklet
en særlig “rustfri hydraulik-cylinder”, som sælges både i Danmark,
Norge og Sverige, og virksomheden har på den baggrund udvidet deres
forretningsgrundlag. Herudover arbejder de på et nyt
hydrauliksystem til at lægge små husstandsvindmøller ned, så de kan
serviceres fra jorden, og reparatøren slipper for at kravle op i
dem. Endelig er virksomheden på vej ind i offshore-industrien og
for nyligt blevet ISO9001-godkendt.

Hydra-Comp er en virksomhed med rigtig god fart på. Men sådan
var det ikke i starten. I begyndelsen for 13 år siden var det en
énmandsvirksomhed, der havde til huse i en gammel lade i Oddense
ved Skive og arbejdede på nogle anderledes beskedne vilkår.

– I dag er de på vej ind offshore-industrien med stigende
omsætning og medarbejderstab. Det er da noget af en udvikling at
gennemgå. Det er sådan noget, man kan blive helt rørt over og stolt
af at være vidne til, sagde formand for DS Håndværk & Industri
Jim Stjerne Hansen ved prisoverrækkelsen.

Ejeren Jørgen Jacobsen yder også en indsats på
uddannelsesområdet. Udover at have besøg af en del skoleklasser i
virksomheden har han også en post i uddannelsesudvalget i Mercantec
i Viborg, og så har han selvfølgelig lærlinge ansat som enhver god
og ansvarsbevidst virksomhed. Endelig indgår Jørgen Jacobsen i et
mentornetværk sat i værk af Skive Erhvervsråd, hvor nystartede
virksomheder kan vende deres udfordringer og få råd og
sparring.

 

Cookie-indstillinger