Schneider Electric lancerer tre kraftfulde PLC’er

Dette billede illustrere Schneider Electric lancerer tre kraftfulde PLC’er

Schneider Electric lancerer en ny version af MachineStruxure,
som er en totalløsning dedikeret til at øge maskinbyggernes
konkurrenceevne. I den nye version er der tilføjet en
softwareopdatering af programeringssoftwaren SoMachine samt tre
kraftige PLC’er med masser af nye features. De tre PLC‘er Modicon
M221, M241 og M251 er udviklet specifikt til maskinbyggere og
dækker hver især de forskellige tekniske krav og behov, der findes
inden for automation og OEM.
Hurtige, fleksible og mulighed for
fjernadgang

Modicon M221, M241 og M251 opfylder alle specifikke behov, men har
en række fællestræk, der tilgodeser maskinbyggernes generelle
ønsker. De er alle meget kraftige, hvilket gør dem i stand til at
levere korte cyklustider og håndtere store kommunikationsopgaver.
De er alle lette at konfigurere og via en webserver er der mulighed
for fjernadgang via tablet, smartphone og PC.  Derudover kan
PLC’ernes hurtige kommunikationsporte nemt benyttes sammen med
Schneider Electrics udvidelsesmoduler TM3 og TM4, der har
integreret sikkerhed. Programmering af PLC’erne foregår i en
opdateret version af softwaren SoMachine. Sproget er baseret på
standarden IEC 61131-3, og alle programmer kan frit transporteres
mellem de forskellige Modicon PLC’er.
Schneider Electric har udviklet PLC-serien, så de opfylder en lang
række af markedets behov, ønsker og forventninger.
Modicon M251 til distribuerede og modulopbyggede
maskiner

M251, som er udstyret med en ethernet-switch og to
ethernet-interfaces, udmærker sig særligt ved at kunne kommunikere
simultant via det indbyggede ethernet i maskinen samt det ethernet,
der er på netværksniveau. M251 kommer også til CANopen.
PLC’en har via en webserver mulighed for fjernadgang via tablet,
smartphone og PC. Der er masser af udvidelsesmuligheder og PLC’en
kan tilpasses et hav af krævende kommunikationsopgaver. I højre
side sidder en I/O-ekspansionsbus, der er ti gange hurtigere end
traditionelle løsninger. Med det nye Modicon TM3-udvidelsesmodul er
der således mulighed for fleksibel ekspansion af op til 14
terminaler uden brug af værktøj. I venstre side kan PLC’en via
Modicon TM4-bussen udvides med yderligere kommunikationsmoduler.
Program- og firmwaredata gemmes nemt på SD-kort, men kan også
tilføjes via PC, eksempelvis når PLC’en er slukket og endnu i
emballagen.
Modicon M241 til modulopbyggede maskiner
Modicon M241 er designet til kommunikation via CANopen, men har
derudover et bredt sortiment af grænseflader herunder USB,
Ethernet, to serielle interfaces, samt webserver til fjernadgang
via tablet, smartphone og PC.
M241 har mange udvidelsesmuligheder og kan tilpasses forskellige
og krævende kommunikationsopgaver.
I/O-ekspansionsbussen i højre side er ti gange hurtigere end
traditionelle løsninger, og sætter man det nye Modicon
TM3-udvidelsesmodul til, er der mulighed for fleksibel ekspansion
af op til 14 terminaler uden brug af værktøj.

En række standardiserede sikkerheds- og funktionsmoduler kan
tilføjes via enten TM3 I/O-bussen eller standard I/O-moduler.
Modulerne er designet til specifikke applikationer og gør det
muligt for maskinbyggeren at forkorte installationstiden og
reducere pladsbehovet.
Yderligere kommunikationsmoduler kan tilføjes på venstre side ved
hjælp af TM4-bussen, og Modicon M241 har således kapacitet og
tilpasningsmuligheder nok til at håndtere selv krævende
kommunikationsopgaver.
Program- og firmwaredata gemmes på SD-kort, men kan også tilføjes
via PC.
Modicon M221 – prisbevidst og kompakt PLC
Modicon M221 er designet til maskiner med hårdtfortrådet
PLC-arkitektur. PLC’en, der er en af de hurtigste i sin klasse,
kommer i en standardudgave og i en ultra kompakt
bogformat-udgave.
M221 kommer i standardkonfigurationen med et integreret
ethernet-interface til kommunikation, samt highspeed ind- og
udgange til tilslutning af servodrev.
Standardformatet har 24 I/O-terminaler og den kompakte model har
16. Begge versioner kan udvides og er ti gange hurtigere end
traditionelle PLC’er. Med Schneider Electrics nye
TM3-udvidelsesmodul kan man tilføje op til 14 terminaler uden brug
af værktøj, heriblandt sikkerhedsmoduler

LÆS også: Miniature CQ4 kapacitive sensorer fra SICK detekterer emner hurtigt, overvåger grænseniveau og er hurtig at installere
Schneider Electric lancerer tre kraftfulde PLC’er's Firmaprofil
Cookie-indstillinger