Elma 6600 – KAT IV Processmultimeter

Fordi Elma 6600 både er en 0-24mA proceskalibrator og et
standard multimeter, kan du både bruge instrumentet til at forsyne
indgangen på et målekredsløb med et justerbart mA signal, samt til
almindelige måleopgaver hvor du har brug for et multimeter – helt
perfekt til fejlfinding. Elma 6600 er forsynet med en stor LCD
skærm med baggrundsbelysning, der automatisk tænder, når det
omkringværende lys er svagt.

 

Når Elma 6600 bruges som kalibrator har instrumentet tre
hovedfunktioner:
• Påtrykker en passiv strømsløjfe 0-24,000mA (intern
batterispænding 4,5V).
• Simulerer en 2-leder transmitter i en aktiv strømsløjfe
0-24,000mA (ekstern forsyning 6…48V).
• Forsyner en transmitter og monitorerer strømmen i loopet (Loop
Power 24V/20mA).

Elma 6600 har mange smarte funktioner, der gør instrumentet
velegnet til installation og fejlfinding på procesanlæg. På
kalibratoren kan strømmen enten indstilles til en fast værdi mellem
0-24,000mA, eller den kan køre i en programmeret cyklus mellem
0-24,000mA. Der er fire indstillinger på instrumentet som er
programmeret til forskellige scan/rampe intervaller, så du kan
vælge det, der passer bedst til din måleopgave.

Elma 6600 er også et multimeter, med de funktioner man forventer
at finde i et standard multimeter som bl.a. spændingsmåling,
strømmåling, modstandsmåling, frekvensmåling, gennemgangstest med
buzzer og diodetest. Herudover har instrumentet funktioner som
automatisk eller manuelt områdevalg, min/maks/gennemsnit og
hold/relativ måling.

Den indbyggede målehukommelse i Elma 6600 kan gemme op til 100
målinger. De gemte målinger kan efterfølgende genkaldes i
displayet, eller overføres til den medfølgende Windows software via
USB kabel.

Elma 6600 opfylder IEC 61010-1 KAT IV 600V. Instrumentet leveres
komplet med batteri, testledninger, krokodillenæb, software, USB
kabel, manual og en kort rem så instrumentet kan hænge i en tavle
eller lignende.

Yderligere oplysninger hos Elma Instruments A/S telefon 70 22 10
00 eller www.elma.dk

Cookie-indstillinger