Enkel og pålidelig konfiguration

Dette billede illustrere Enkel og pålidelig konfiguration

Hurtig, pålidelig og effektiv – konfigurationssoftwaren Festo
Design Tool 3D minimerer risikoen for fejl, når systemmoduler
designes og bestilles, samtidig med at processen bliver meget
nemmere. Logistik og montering forenkles, idet systemmoduler
leveres som en komplet pakke med kun ét varenummer.

Der har indtil nu altid været en tilbageværende risiko ved
dimensionering og bestilling af pneumatiske cylindre. Mange
individuelle systemkomponenter skulle placeres manuelt af
konstruktører ved hjælp af CAD-systemer med det resultat, at der
skulle bestilles lange lister med komponenter. Risikoen for fejl
var derfor stor.

Større sikkerhed
Dette problem er nu løst – det nye Festo Design Tool 3D giver
større sikkerhed. Med denne hurtige, pålidelige og effektive
konfigurationssoftware er det nemt at dimensionere
standardcylindermoduler med tilbehør i alle de sædvanlige
CAD-formater.

Festo Design Tool 3D til pneumatiske systemer minimerer
arbejdsbyrden i forbindelse med systemdesign og sparer derfor
brugeren en betragtelig mængde tid. Risikoen for fejl ved
udarbejdelse af styklister og bestilling af individuelle
komponenter nedsættes markant.

Hurtig installation, enkel udvælgelse
Dette værktøj kan installeres lokalt på brugerens egen computer
med nogle få enkle trin og er derefter fuldt funktionelt. Med Festo
Design Tool 3D er det ikke kun nemt at vælge de nødvendige
pneumatiske komponenter, men programmet samler også de valgte
tilbehør på komponenten i overensstemmelse med brugerens behov.

Maskinkonstruktørerne skal blot beslutte, om de vil modtage et
komplet pre-samlet komponentmodul i overensstemmelse med behovet
eller om de hellere vil have en såkaldt “PrePack” som indeholder
alle nødvendige komponenter usamlet i en komplet pakke. Til sidst
genererer den innovative CAD-konfigurationssoftware en enkelt
ordrekode. Ved at følge denne specifikke procedure med Festo Design
Tool 3D kan brugere undgå utilsigtede fejl i typekoderne på
styklister og i forholdet mellem komponenter i CAD-tegninger. Denne
procedure reducerer også arbejdsbyrden i alle efterfølgende
processer og afdelinger.

Sparer tid og arbejde
Den nye CAD-konfigurationssoftware Festo Design Tool 3D giver alle
brugere større sikkerhed og reducerer arbejdsbelastningen, uanset
om de er ingeniører, indkøbere, lagerforvaltere eller montører. Det
enkle grafiske overblik over tilbehør, den automatiske fejlfrie
placering af tilbehør, eliminerer behovet for individuelle
overførsler og den effektive måde, hvorpå en ordre kan afgives med
kun ét varenummer – det minimerer alt sammen risikoen for
konfigurationsfejl og sparer tid i hele engineering forløbet.

Den efterfølgende levering som en enkelt pakke gør
projekteringen enklere og reducerer også spild af emballage. Uanset
om det leveres formonteret eller som en “PrePack”, er
installationen af pneumatiske komponenter med Festo Design Tool 3D
sikker og pålidelig. Festo Design Tool 3D vil være tilgængelig i
Danmark fra efteråret 2014.

Mød Festo på Automatik 2014
Festo vil inspirere til øget produktivitet med nye elektriske og
pneumatiske produkter, software og løsninger til fabriksautomation
på stand B1210

Cookie-indstillinger