LOXAM investerer stort i nye moduler

Dette billede illustrere LOXAM investerer stort i nye moduler

70 af de nye moduler er allerede leveret, og i alt forstærker
LOXAM sin beholdning af udlejningsmoduler med 130 nye enheder i
2014.

“Vi har brugt en del ressourcer de seneste år på at forbedre
kvaliteten af vores moduler og på at servicere vores kunder,” siger
afdelingsleder hos LOXAM i Greve, Per Petersen og forsætter:

“Det ser vi resultatet af nu, hvor vores faste kunder bestiller
mere, og hvor nye kunder kommer til efterhånden, som der er kommet
lidt mere gang i byggepladserne. Derfor er det kærkomment, at vi
netop nu forstærker vores udvalg markant med nye investeringer i
mange nye moduler. De nye enheder køres praktisk talt direkte fra
leverandøren og ud på kundernes byggepladser.”

Energirigtige moduler

Som en væsentlig del af det eksisterende udvalg af moduler er
også de nye enheder optimeret med lavenergi belysning,
bevægelsesfølsomme tænd/sluk- systemer, natsænkning af varmen og
mulighed for montering af dørpumper, sådan at dørene lukkes
automatisk. Alt dette giver betydelige besparelser på
modulernes el-forbrug, hvilket i sidste ende giver kunderne både
økonomiske besparelser og mere energimæssige bæredygtige
modulløsninger.

De populære pionervogne – nu til seks
personer

Blandt de nye moduler er en større sending af de populære
letvogne, som LOXAM med stor succes har investeret i inden for de
seneste par år. Nogle af letvognene er mandskabsvogne, mens andre
er miljøvogne med bad og toilet. 

Per Petersen er især tilfreds med LOXAM’s indkøb af den helt nye
6-mands Pionervogn, fordi købet vil glæde mange af LOXAM’s
kunder:

“Der har været rift om Pionervognene, som er mandskabsvogne, man
stiller op på byggepladsen uden anden tilslutning end
strømforsyning. Så disse typer af moduler er meget fleksible og
populære. Vi har hidtil haft en 4-mands model, men nu kan vi altså
også tilbyde en 6-mands model,” siger Per Petersen

LOXAM er garant for, at kvaliteten er i orden uanset, om man
lejer en løsning med nogle af de mange nye moduler eller får en
løsning med de ældre moduler. Alle enheder serviceres, rengøres og
males mellem udlejningen.

“Vores succes afhænger af, at modul-løsningerne fungerer for
kunderne, og at modulerne er i pæn og ordentlig stand,” siger Per
Petersen.

Mere information: Afdelingsleder i Greve Per Petersen
tlf: 21996609 eller mail: pte@loxam.dk

Cookie-indstillinger