Robust og energibesparende W22 standardmotor fra WEG

Dette billede illustrere Robust og energibesparende W22 standardmotor fra WEG

Den tre-fasede induktionsmotor er baseret på WEGs populære W22
motors mekaniske design og opfylder kravene til selv de mest
krævende industrielle brugere; reducerer energiforbruget, øger
produktiviteten, forlænger levetiden og reducerer
vedligehold.  Motorerne er ideelle til applikationer med
ventilatorer, pumper og kompressorer.
En innovativ aerodynamisk konstruktion, et re-designet
kølingssystem og et unikt isolationssystem gør W22 motoren
støjsvag, driftssikker, nem at vedligeholde og særdeles
omkostningseffektiv.
Motoren er designet til lave driftstemperaturer, hvilket øger
isolationstiden og resulterer i længere levetid. Konstruktionen og
kølingssystemet er optimeret til at yde en enestående ventilation
til motorens komponenter, hvilket forbedrer driftseffektiviteten
selv i barske miljøer.
Kræver minimalt vedligehold og service
W22 motoren kræver minimalt vedligehold og service, og skal
sjældent smøres. Dræningssystemet med gummi af høj kvalitet sørger
for en simpel dræning af motoren og giver en høj beskyttelse i
barske miljøer. Specielle lejer forlænger motorens levetid i
aggressive miljøer ved at beskytte den mod indtrængen af vand og
støv.
Den nye motorkonstruktion tilbyder en fleksibel klemkasse i
byggestørrelse 225-355, hvor klemkassen kan placeres på toppen
eller på siden alt afhængig af hvad applikationen kræver. W22
motoren er modulær, hvilket reducerer lageromkostningerne, da der
kan anvendes forskellige typer og størrelser klemkasser til en
almindelig motorstørrelse.
Det er en robust motor med integrerede fødder som giver en solid
konstruktion og muliggør en nem installation og opretning. Motorer
fra byggestørrelse 160 har en flad overflade hvilket gør det nemt
at påmontere vibrationsdetektorer – en vigtig fordel når motorens
tilstand skal overvåges.
Motorerne er velegnet til
lavspændingsapplikationer

W22 motorserien spænder over 2, 4, 6 og 8 polede motorer op til
byggestørrelse 355. De er designet i henhold til DIN EN 50347
standard, hvilket betyder, at kunder kan erstatte IE1, IE2 eller
IE3 motorer uden problemer.
WEGs produktprogram omfatter også en IE4 motor med 3000, 1500
eller 1000 omdrejninger, fra byggestørrelse 132 – 355,
fodmontering. Motoren opfylder IEC/TS 60034-31 og IEC
standardudkastet 60034-30 udgave 2.
Udskiftning af en standard motor der typisk kører over tusind
timer hvert år med energieffektive motorer, kan resulterer i store
årlige besparelser.
Dag-til-dag levering af motorer – konsignationslager under
opbygning

Eegholm er i gang med at opbygge et stort konsignationslager af
WEG standardmotorer. Allerede nu leverer vi standard 2 og 4 polede
W21 og W22 motorer fra dag-til-dag.

Mød os på Automatik 2014, stand B1032
…eller kontakt Product Manager, Gunnar Johannsen, guj@eegholm.dk
eller direkte 4059 8508

LÆS også: Nyhed: Foxboro tryktransmitter med 11 kalibreringskurver!
Robust og energibesparende W22 standardmotor fra WEG's Firmaprofil
Cookie-indstillinger