Nemt og sikkert undervejs med e-kæder fra igus

Dette billede illustrere Nemt og sikkert undervejs med e-kæder fra igus

Med den tiltagende elektrificering af biler er efterspørgslen
efter energiføringer, der beskytter bilkablerne og dermed øger
sikkerheden, så stor som aldrig før. Kunststofeksperten igus tager
gerne udfordringen op, når det gælder energiføringer til biler. I
den forbindelse tilbyder igus ikke kun sit standardprogram af lette
kunststofkæder, men også skræddersyede løsninger til sine
kunder.

Kravene til energiføringsløsninger bliver mere og mere
komplekse, uanset om det gælder personbiler, erhvervs- eller
specialkøretøjer, idet antallet af ledninger, der ofte er i
bevægelse i bilen, er støt stigende. For at beskytte disse og på
den måde optimere deres levetid, benyttes der i stigende grad
energiføringssystemer i bilerne. Anvendelsesmulighederne er mange –
f.eks. ser man systemerne anvendt til sædejustering, skydedøre og
bagklapper samt til justering af forlygter og til bilens
underholdningsudstyr. Alle disse anvendelser har det til fælles, at
der kun er meget lidt plads til rådighed for energiføringen og at
man helst helt skulle undgå fejl og mangler, idet udskiftning af
kæder og/eller kabler ofte går hånd i hånd med krævende
monteringsarbejde, hvis det f.eks. bliver nødvendigt at afmontere
dele af beklædningen.

“igus har i mange år været meget synlig på internationalt plan,
når det gælder kunststofglidelejer til automobilområdet, og er
desuden certificeret i henhold til ISO/TS 16949:2009. Det siger
lidt om vores kompetence på området”, siger Johannis Zournatzis,
Branche Manager Automotive (e-kædesystemer) hos igus GmbH. “De
mange kabler i bilen skal på lang sigt kunne fungere i
applikationer i bevægelse, og for at sikre, at dette er tilfældet,
tilbyder vi kæder og kabler, der er nøje afstemt efter hinanden,
samt naturligvis ikke mindst ekspertrådgivning på området”,
tilføjer Johannis Zournatzis. Meget velegnede til formålet er lette
og kompakte energikædesystemer, f.eks. af typen E2 micro, der åbnes
og lukkes med et snuptag, samt E1, et slags bånd ud i et stykke,
der nemt kan gøres længere eller kortere. “Da vi helst skulle finde
frem til den bedste løsning til alle vore kunder, arbejder vi tæt
sammen med dem og udvikler skræddersyede løsninger, hvis vores
standardrepertoire ikke slår til”, understreger Zournatzis. Helt
konkret betyder det en behovsorienteret tilpasning af kædetyper,
byggestørrelser, skillevægge og bøjeradiusser eller fremstilling
(efter mål) af nyt værktøj til sprøjtestøbningsmaskiner. På igus´
1.750 kvadratmeter store testlaboratorium i Köln udvikler og tester
man også specialløsninger til applikationer i konstant
bevægelse.

Sikker brug og nem montage
Med energikæder fra igus skånes kablerne, og så er de nemme at
montere, f.eks. ved hjælp af praktiske forbindelses- og
trækaflastningselementer. Kablerne lægges ned i kæderne, der åbnes
nemt og hurtigt. Desuden lettes arbejdet i forbindelse med
montagen, da man slipper for løsthængende, ubeskyttede kabler i
bilen, når de enkelte bilkomponenter skal monteres. Energikæderne
beskytter kablerne, så man ikke ved en fejltagelse kommer til at
rive dem over eller laver kabelknæk. På den måde har igus ikke kun
skabt den fornødne sikkerhed omkring energiføringssystemer til
bilen, men også gjort dem let håndterbare.

Cookie-indstillinger