Volvo i perfekt arbejdshøjde
Arbejdsopgaverne og hverdagen på det ISO certificerede værksted
skiller sig ikke væsentligt ud fra tusindvis af andre store og
moderne lastbilværksteder verden over, men på et enkelt punkt er
dette værksted imidlertid noget særligt i Volvo familien: De har,
som det første Volvo Truck Center fået installeret en såkaldt AC
Inground Lift, der kun bryder gulvniveauet, når den er i brug.
Sparer 45 minutter på bremseskift
Det summer af travlhed på værkstedet og ved første øjekast ser man
kun mekanikergravene side om side med 2 lastbiler med hænger, der
er ved at blive serviceret af mekanikerne. Det er først, da den ene
lastbil erstattes af en lastbil, der skal have skiftet bremser, at
liften hæves over gulvniveau. Mekaniker Jens Toft parkerer
lastbilen og griber liftens fjernbetjening: “Det tager kun få
minutter, at positionere liftens løftesøjler og travers, så de
passer præcist med lastbilens løftepunkter. Når først lastbilen er
løftet an, kan jeg hurtigt og sikkert hæve og sænke den, så jeg
altid har den helt perfekte arbejdshøjde. Skift af bremser i
mekanikergraven tager normalt omkring 4 timer, hvor man kravler
rundt på knæ og er i dårlige arbejdsstillinger. Ved
liftarbejdet er der fuld mobilitet, masser af lys og værktøjsskabet
trækker man bare med ind under lastbilen. Jeg vil regne med, at vi
i snit sparer 45 minutter på hvert enkelt bremseskift ved at
benytte Inground Liften frem for graven”
Et genialt koncept
Der er rift om liften, og mens mekaniker Steffen Tonsgaard venter
på, at liften bliver ledig til udskiftning af en gearkasse,
diskuteres det med værkfører Karl Skovborg, hvorvidt grav eller
lift, er den fortrukne platform. De 3 Volvo folk er enige om, at
selvom graven ikke kan undværes til f.eks. reparation af aksler, så
foretrækker de at arbejde ved liften, når det er muligt. Steffen
Tonsgaard mener, at liften er det største, der er sket for
værkstedet i de 10 år han har været ansat: “Inground Liften er
virkeligt et væsentligt hjælpemiddel i en travl hverdag med mange
forskellige arbejdsopgaver. Den skåner kroppen og man glæder sig
over altid at kunne arbejde i den rigtige højde”. Jens Toft er enig
og tilføjer: “Når jeg arbejdet ved liften, tager jeg kun 1/10 af de
skridt, jeg tager ved den samme opgave i graven. Man er ikke nødt
til at hænge op af gravens kanter eller tippe førerhuset, men er
derimod fri til at bevæge sig under og rundt om køretøjet.”
Værkfører Karl Skovborg er tilfreds med, at mekanikernes hverdag er
blevet mere ergonomisk i de 2½ år Inground Liften har været i brug
og inden mekanikerne igen må koncentrere sig om dagens opgaver,
fastslår han, at Liften også har betydning for værkstedets fremtid.
“Fremtidens lastbiler bliver mere og mere kompakte og det stiller
krav til mekanikerne. Det er afgørende at have et værktøj, hvor man
effektivt kan komme op, under eller ind over alt og i den
sammenhæng er Inground Liften ganske enkelt et genialt
koncept.”
Fakta om Inground Liften
Inground Liften produceres af AC Hydraulic A/S og leveres som “Plug
and Play” løsning i varmgalvaniserede kassetter. Konceptet omfatter
løfteløsninger med 2-5 søjler, der hver har en kapacitet på 15t.
Liften kan med fordel bruges til løft af alle former for tunge
erhvervskørertøjer og selv hele vogntog og ledbusser. Kontakt AC
Hydraulic A/S, Lars Storgaard på tlf. 8727 6450 eller via e-mail
ls@ac-hydraulic.dk for flere oplysninger.






