Mercantec vinder DM for personvognsmekanikere, gulvlæggere og automatikteknikere

Dette billede illustrere Mercantec vinder DM for personvognsmekanikere, gulvlæggere og automatikteknikere

De har tegnet, udmålt, skruet, klippet, hamret og boret foran
tusindvis af tilskuere i Bella Centret i København i tre dage. Nu
kan de kalde sig Danmarks bedste inden for deres fag.

Nikolaj Sommer Kristensen, i lære hos Kjeldbjergvejens Auto i
Skive, vandt lørdag d. 10. januar DM i Skills for
personvognsmekanikere. Desuden vandt Andreas Mogensen, i lære hos
Qvalitetsgulvbelægning ApS i Roskilde DM for gulvlæggere. Endelig
vandt Martin R. van der Bijl fra Silkeborg, i lære hos Lego System
i Billund, DM for automatikteknikere. En automatiktekniker opbygger
og vedligeholder virksomheders automatiske produktionsudstyr som fx
transportbånd.

Vindertrofæerne blev uddelt af Undervisningsminister
Christine Antorini.

– Det er en rigtig flot præstation, som Nikolaj, Andreas og
Martin har leveret til DM i Skills, som vi kan være stolte af på
Mercantec. Med 16 elever udtaget og nu tre kåret som vindere inden
for deres fag, bliver jeg bekræftet i, at Mercantec leverer en høj
uddannelsesstandard, siger Kirsten Holmgaard, direktør for
Mercantec.

Publikumsrekord med 68.000 besøgende

Begge Danmarksmesterskaber blev afgjort lørdag ved afslutningen
på DM i Skills i Bella Centret i København. Ved en stor
afslutningsceremoni blev vinderne af DM-titlen i 36 forskellige fag
hyldet i arenaen i på afslutningsdagen for Skills. Mesterskabet for
erhvervsuddannelser blev en gigantisk publikumsmagnet som stak alle
rekorder med 68.000 besøgende.

Cookie-indstillinger