Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent i
Arbejdsgiverne
En forskningspolitisk chef uddybede, at når mange elever i
gymnasiet har et gennemsnit på under fire, er der risiko for en
negativ effekt på de stærkere elever. Problemet kan være, at
lærerne tilrettelægger undervisningens niveau efter de svageste.
Der var tale om en størrelsesorden på højst et halvt
karakterpoint.
I Venstre har de spændt undersøgelsen foran deres politiske
dagorden og uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen udtalte, at
undersøgelsen bekræftede dem i, at man fremover burde have et
karaktergennemsnit på mindst fire for at komme i gymnasiet.
Adgangskravet til erhvervsskolerne talte han ikke
om.
I Arbejdsgiverne tænker vi, at man jo bare kan sætte
overliggeren så højt på alle ungdomsuddannelser, at kun et fåtal af
folkeskoleeleverne kan komme indenfor. Dette vil give helt
fantastiske muligheder for eliten. Men det vil nok samtidig
efterlade os med et samfundsmæssigt problem af
dimensioner.
Man er nødt til at tænke tingene til ende og se hele
perspektivet. Hvor skal vi gøre af alle dem, som ikke kan leve op
til kravene? Hvor skal vi finde det nødvendige antal hænder og
hoveder, der skal til for at tilfredsstille samfundets behov for
arbejdskraft? Og her er det ikke kun den akademiske retning, man
skal tilgodese. Erhvervsskolerne, og i sidste ende industrien og
håndværksvirksomhederne, har også brug for gode hoveder. Derfor
skal gennemsnittet være det samme.
I stedet for at ekskludere alle undtagen eliten, må samtlige
ungdomsuddannelser hellere rumme plads til alle, der har
forudsætningerne for at klare sig. Hos Arbejdsgiverne skønner vi,
at det er elever, der har et karaktergennemsnit på to og
derover.
De foreløbige meldinger tyder på, at mange elever allerede vil
blive sorteret fra med den spærregrænse på to, som
undervisningsministeriet har anbefalet og som træder i kraft til
august. Det ville nok være klogt lige at se, hvad erfaringerne
bliver med det, inden man bevæger sig længere ud af den
tangent.
