iglidur on tour rundt i Danmark

Dette billede illustrere iglidur on tour rundt i Danmark

Siden januar 2014 har en minibil udstyret med polymer-glidelejer
fra kunststofspecialisten igus været på tur rundt på fire
kontinenter gennem ørken, sne og tropisk varme. Med denne
demonstrationstur vil virksomheden dokumentere hvilket potentiale
og hvilken belastningsevne dens motion plastics, kunststoffer til
bevægelsesanvendelser, er i besiddelse af. Efter ophold i Asien og
Syd- og Nordamerika er “iglidur on tour” nu kommet til Europa – og
efter flere europæiske lande er tiden nu kommet for en etape i
Danmark.

I anledning af, at virksomhedens avancerede kunststoffer under
navnet “iglidur” fylder 30 år, og i anledning af virksomhedens 50
års jubilæum har igus GmbH i samarbejde med ingeniørakademiet i
Køln sendt en minibil på verdensomrejse. 56 lejesteder blev
udstyret med iglidur-glidelejer. Komponenterne af avancerede
kunststoffer blev monteret i bremsepedalen, på vinduesviskerne og
rudehejsen, i koblingsmodulet, i sædekonsollen, på håndbremsen, på
startgeneratoren, gasspjældet og i kalechen. Fordelen:
Komponenterne er blandt andet lette og uimodtagelige over for smuds
og kan med deres gode dæmpning også kompensere sikkert og holdbart
for kantbelastning og stød. Kunststoffernes materialeegenskaber
betyder, at både vedligeholdelse og korrosion på lejerne hører
fortiden til.

Serieproducerede iglidur-materialer til mange
forskellige anvendelses-formål

Årtiers forsknings- og udviklingsarbejde i branchens største
testlaboratorium for kunststofkomponenter til
bevægelsesanvendelser, “motion plastics”, har ført til
serieproduktion af 45 forskellige, driftssikre iglidur-materialer,
som allerede i dag monteres mere end 200 millioner gange årligt i
form af glidelejer i automobilindustrien. Hvert andet glideleje fra
igus monteres i biler. De selvsmørende kunststofblandinger er
kendetegnet ved minimal friktion og slitage og er desuden
korrosions- og vedligeholdelsesfri med deraf følgende ekstra lang
levetid. Da ekstern smøring med olie og fedt ikke er nødvendig,
tilsmudses lejerne ikke, og miljøet skånes. Glidelejerne er
sprøjtestøbte og kan tilpasses fleksibelt til alle lejesteder.

Hele verden som teststrækning for moderne
glidelejeteknologi

I løbet af de seneste elleve måneder er der allerede tilbagelagt
mere end 71.000 kilometer gennem Indien, Kina, Korea, Japan,
Taiwan, Brasilien og USA. I Europa har den ombyggede minibil
allerede rejst gennem nabolandet Østrig, tog efter ophold i Belgien
og Holland over til Storbritannien og har derefter taget turen
gennem Frankrig og Schweiz. Nu begiver den sig afsted til de
skandinaviske vidder. På trods af alle strabadser har bilen med sin
innovative kunststofteknologi hidtil trodset alle belastninger. Den
har klaret at køre gennem ørkner, bjergpas, regnskove og trafikkaos
i megabyer, og det i temperaturer der undertiden har ligget langt
over 30 grader og med en ekstrem luftfugtighed. Strækningerne har
vist sig at være en udfordring for både chauffør og bil. Indtil nu
har turen ikke blot ført til seværdighederne i Asien, Amerika og
Europa, men først og fremmest til igus’ filialer og kunder. Desuden
har et stort antal messegæster ved selvsyn kunnet konstatere bilens
og de indbyggede kunststofglidelejers kvaliteter. Indtil nu er
praksistesten “Verdensomrejse” bestået med stor succes. Og
fortsættelse følger – i løbet af de næste måneder vil bilen også
krydse det europæiske kontinent fra Polen til Tyrkiet og fra
Portugal til Italien.

iglidur on tour forbinder mennesker
Alle de kilometer, bilen tilbagelægger på sin rejse, omregnes til
et pengebidrag, som vil komme velgørende foreninger i de respektive
lande til gode. I Indien har igus India eksempelvis støttet det
frivillige netværk “make a difference”, som hjælper gadebørn. I den
sydkoreanske by Incheon blev der i offentlige suppekøkkener uddelt
tre tons ris til trængende. På vores tourblog
blog.igus.de/iglidurontour kan du få et mere indgående indtryk af
verdensrejsen med spændende billeder, videoer og reportager. Her
kan alle strækninger og stationer, herunder messe- og kundebesøg,
følges direkte og kommenteres.

Cookie-indstillinger